Drøftelse af tværgående mobilitetsanalyse

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

1. at udvalget drøfter og peger på perspektiver og fokusområder, der kan tages med ind i mobilitetsanalysens fase 2 og arbejdet med scenarier.

Problemstilling

Formålet med den tværgående mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet er at øge vidensgrundlaget om den tværgående mobilitet i hovedstadsområdet og udvikle scenarier, der imødekommer den fælles vision for fremtidens mobilitet, vedtaget i KKR Hovedstaden. Analysen skal indgå i senere drøftelser om nye fælles prioriterede infrastrukturprojekter og mobilitetsløsninger i hovedstadsområdet.

Fase 1 af analysen (efteråret 2023 til foråret 2024) har haft til formål at give en status og en opdateret fremskrivning af mobiliteten i hovedstadsområdet. Udviklingen af mobiliteten i hovedstadsområdet er fremskrevet frem mod 2025 og 2035 ved modelberegninger i trafikmodellen COMPASS.

Teknik- og Miljøudvalget blev den 22. april 2024 orienteret om de overordnede resultater fra fase 1 af samt den videre proces i fase 2. Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte perspektiver og særlige fokusområder, der kan tages med ind i fase 2 af analysen.

Løsning

Analysens overordnede resultater

I fremskrivningen af mobiliteten i hovedstadsområdet er 2025 et basisår for analysen, hvilket betyder, at projekter, der tages i brug til og med 2025, er inkluderet i tallene for basisåret, herunder fx Hovedstadens Letbane i Ring 3 og udvidelsen af metrolinje M4 til Sydhavnen og Valby. I fremskrivningen til 2035 er besluttede og finansierede projekter frem mod 2035 taget med i modellen.

Det er i fremskrivningen forudsat, at kørselsomkostninger med bil vil falde, mens de kollektive takster forventes at stige. Befolkningsudviklingen frem mod 2035 er baseret på kommunernes seneste befolkningsprognoser og forventes samlet for hele hovedstadsområdet at være på 6%. Det er desuden forudsat, at antallet af biler vil vokse med 9% i perioden, hvilket betyder, at bilejerskabet (antallet af biler pr 1.000 indbyggere) i hovedstadsområdet stiger med 3% frem mod 2035.

Analysen viser at:

• Det samlede antal ture i hovedstadsområdet forventes at blive øget med 8% fra 2025 til 2035. Andelen af ture forventes at øges lige meget for hvert transportmiddel, så transportmiddelfordelingen forbliver den samme.
• I 2035 forventes der dagligt at være 290.000 flere gangture, 110.000 flere cykelture, 80.000 flere kollektive ture og 310.000 flere bilture i 2035 i forhold til 2025. Stigningen i antallet af ture skyldes den forventede befolkningstilvækst samt en forventet økonomisk vækst og den planlagte udbygning af infrastrukturen.
• Andelen af korte bilture forventes at være stort set uforandret. 45% af bilturene i hovedstadsområdet forventes at være under 5 km og 16% under 2 km.
• Det forventes, at antallet af kørte kilometer i motorkøretøjer stiger med 10% frem mod 2035. Det vil blandt andet medføre, at antallet af støjramte boliger stiger med 3%.
• På trods af det stigende antal biler på vejene vil den forventede omstilling til eldrevne transportmidler betyde, at CO2-udledningen falder med 10%, og der forventes et mindre fald i NOx- og partikelforureningen. Faldet kan tilskrives, at det i analysen er forudsat, at 41% af personbilparken i 2035 forventes at være omstillet til el. Potentialet ift. reduktion af CO2-udledningen kan være større, da modellen ikke har taget højde for omstillingen af busserne og den eventuelle omstilling af tung transport.
• Trods kapacitetsudvidelser i vejnettet øges trængslen samlet set, og trods kapacitetsudvidelser i form af første etape af M5 og automatiske S-tog, vil der fortsat være kapacitetsudfordringer flere steder i den kollektive transport i 2035. Metroen over havnesnittet, togdriften mellem Dybbølsbro og Østerport samt busdriften på Nørrebrogade og Frederikssundsvej er eksempler på dette.
• Der forventes 8% flere påstigere i den kollektive transport, som primært skyldes flere ture i lokalbanerne samt etablering af etape 1 af metrolinje M5 (København H-Refshaleøen) og automatisering af S-tog, der er indlagt som forudsætninger i analysen. Den forventede udvikling peger også på, at den kollektive transport udenfor centralkommunerne kommer til at miste markedsandele til bilen.
• Cykelture forventes at stige med ca. 11% i København og Frederiksberg, hvor den forventede befolkningsvækst er på 7%. Stigningen i Ringbyen (kommunerne inden for Ring 4) og i det øvrige hovedstadsområde er på henholdsvis 5% og 2% mens den forventede befolkningsvækst er på henholdsvis 7% og 5%.
• Lastbiltrafikken forventes at stige med ca. 11% og forventes at udgøre 8% af den samlede trafik. Der ses bl.a. en stigning i lastbiltrafikken ind og ud af hovedstadsområdet. Her forventes en vækst på 25%, svarende til ca. 7.000 ture pr. hverdagsdøgn.
• Mobiliteten påvirkes af trafik ind og ud af hovedstadsområdet.Femern-forbindelsens åbning i 2029 kan ses i tallene, fx i stigningen på 7.000 nye lastbilture ind og ud af hovedstadsområde pr. hverdagsdøgn. Dette er bl.a. drevet af en stigning på hhv. Sydmotorvejen på 37% og Øresundsbroen på 61%. Derudover forventes en stigning i togpassagerer over Øresund på 25% og på Vestbanen via Ringsted på 15%.

Drøftelse

Fremskrivningen i fase 1 danner fælles grundlag for det videre arbejde i fase 2 (foråret 2024 til ultimo 2024) med at udpege relevante indsatser og løsninger, der kan styrke sammenhængen på tværs af regionen, fremme en mere effektiv, aktiv og klimavenlig mobilitet, samt styrke fremkommelighed på vej og i den kollektive transport.

Der skal udarbejdes et indsatskatalog med mulige mobilitetsløsninger og infrastrukturprojekter for hovedstadsområdet og sammensættes og beregnes forskellige fremtidsscenarier, der med udgangspunkt i den fælles vision vedtaget i KKR Hovedstaden og regionen kan bidrage til at løse mobilitetsudfordringerne i hovedstadsområdet.

Drøftelser i KKR Hovedstaden og Region Hovedstadens Udvalg for trafik og regional udvikling

Projektejerskab for den tværgående mobilitetsanalyse er hos KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden. En politisk styregruppe med repræsentanter fra Københavns Kommune, KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden giver input i forhold til politisk retning. Københavns Kommune er repræsenteret ved teknik- og miljøborgmester Line Barfod.

KKR Hovedstaden har peget på bl.a.  tematikkerne , støj, overflytning fra privat til kollektiv og aktiv transport, tværgående løsninger i hovedstadsområdet. I forhold til sidstnævnte er det bl.a. fokus på fingerplanens fingres længde og sammenhæng, oplistning af de største udfordringer, incitamenter og adfærdsmønstre, opmærksomhed på fritidsrejserne, understøttelse af kombinationsrejser samt nødvendigheden af langsigtede løsninger og udsyn.

Drøftelsen i Teknik- og Miljøudvalget kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Hvilke særlige fokusområder og perspektiver bør indgå i scenarierne for hovedstadsområdet?
• Hvad er vigtige fokusområder for Teknik- og Miljøudvalget i scenarierne, hvis vi - jf. KKR Hovedstadens vision - skal styrke sammenhængen på tværs af regionen, fremme en mere effektiv, aktiv og klimavenlig mobilitet og styrke fremkommelighed på vej og i den kollektive transport?

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøudvalget kan give input til den tværgående mobilitetsanalyses fase 2 ud fra andre spørgsmål og betragtninger end angivet under løsningsafsnittet.

Der kan ikke træffes beslutning om det præcise indhold af analysens fase 2, da projektejerskab for analysen er hos KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har drøftet sagen, tages input med i det fortsatte arbejde i analysens fase 2, hvor der udpeges en række scenarier, indsatser og løsninger. Teknik- og Miljøudvalget forventes forelagt analysens samlede resultater primo 2025.

Søren Wille

                             / Peter Højer