Medlemsforslag om at begrænse tung trafik på Artillerivej
Det foreslås,
- at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde en sag med handlemuligheder for begrænsning af tung trafik på Artillerivej, jf. motiveringen.
(Stillet af Socialdemokratiet)
Motivering
Både lokaludvalget og forældrerepræsentanter fra Skolen på Islands Brygge har gjort Københavns Kommune opmærksom på, at man oplever antallet af lastbiler på Artillerivej som problematisk. De mange lastbilkørsler skaber utrygge færdselsforhold – ikke mindst for bydelens børn.
Derfor ønsker vi, at forvaltningen udarbejder en sag, der klarlægger udvalgets handlemuligheder. Det kan fx være skiltning eller andre tiltag, der kan omdirigere tung trafik fra Artillerivej (eventuelt i en begrænset tidsperiode, hvor der hentes og afleveres mange børn fra Skolen på Islands Brygge og de øvrige børneinstitutioner, der ligger langs Artillerivej).
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 27. maj 2024
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag som tilføjelse til 1. at-punkt:
”dog således, at der jf. motivationen tilføjes "Tung trafik på Artillerivej, Ørestads Boulevard, Vermlandsgade og Amager Strandvej.”
Ændringsforslaget blev vedtaget med 5 stemmer mod 0. 6 undlod at stemme.
For stemte: B, F, A, Å
Undlod at stemme: C, V og Ø
Det således ændrede medlemsforslag blev godkendt uden afstemning.
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Det Konservative Folkeparti ønsker at bestille et budgetnotat vedrørende flytning af den tunge trafik til Ørestad Boulevard.”