Bispeengbuens fremtid

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om Københavns Kommune skal gå i dialog med staten om at fjerne Bispeengbuen, omlægge vejen og videreudvikle området i samarbejde med Frederiksberg Kommune.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at ’Analyse af alternativer til Bispeengbuen’ inklusiv business case (bilag 3) og ’Vurdering af maksimalt skybrudspotentiale’ tages til efterretning (bilag 4).
2. at godkende, at Københavns Kommune i fællesskab med Frederiksberg Kommune går i dialog med staten med henblik på at afklare proces for en mulig nedrivning og tunnellægning af Bispeengbuen samt modeller for finansiering heraf.
3. at godkende, at Københavns Kommune sammen med Frederiksberg Kommune udarbejder idéoplæg med scenarier for omdannelse af området omkring Bispeengbuen, baseret på en tunnelløsning.

Problemstilling

Bispeengbuen, der på nuværende tidspunkt ejes af staten, står overfor en større renovering (levetidsforlængelse med op til 55 år) i 2020-2021. I stedet for, at staten renoverer Bispeengbuen, har staten åbnet op for, at Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, hvis de er ejere, kan  fjerne Bispeengbuen og det tilhørende vejanlæg samt modtage et økonomisk bidrag, der modsvarer statens sparede vedligeholdelsesudgifter, jf. aftale af 14. november 2018 mellem regeringen og Folketingets øvrige partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet. Teknik- og Miljøforvaltningen blev desuden allerede med Overførselssagen 2017-2018 (BR den 3. maj 2018) (A, F, O og Ø) pålagt at udarbejde et beslutningsoplæg om Bispeengbuens fremtid.

Borgerrepræsentationen skal derfor tage analyser og business case til efterretning. Derudover skal Borgerrepræsentationen tage stilling til, om Københavns Kommune i samarbejde med Frederiksberg Kommune skal gå i dialog med staten om at fjerne Bispeengbuen med henblik på at etablere en tunnelløsning og udvikle området.

Løsning

Ved at fjerne vejbroen Bispeengbuen og placere vejen i en tunnel vil det give mulighed for byudvikling og/eller klimatilpasningsprojekter i området. Samtidig vil det reducere de gener, som vejtrafikken på den nuværende vejbro har for lokalområdet. Københavns Kommune har derfor sammen med Frederiksberg Kommune udarbejdet analysen af alternativer til Bispeengbuen. Analyserne danner baggrund for business case for at nedrive Bispeengbuen og efterfølgende omlægge vejen baseret på tre scenarier (bilag 2 og 3):

1) Kort tunnel (fra S-banen til Borups Plads)

2) Lang tunnel (fra Hillerødgade til Borups Plads)

3) Vej i terræn

Business casen belyser alene restfinansieringsbehovet for kommunerne i forbindelse med nedrivning af Bispeengbuen, etablering og drift af en ny vejløsning (kort/lang tunnel eller vej i terræn). Der er således ikke foretaget analyser eller udarbejdet business cases i forhold til stedets egenart eller finansiering af byrum, herunder mulige overfladeløsninger som eksempelvis fritlægning af Ladegårds Å. Eventuelle kommunale udgifter til etablering og drift af byrum, herunder en eventuel fritlægning af Ladegårds Å, vil blive belyst i en eventuel kommende fase af projektet.

’Analyse af alternativer til Bispeengbuen’ inklusiv business case er gennemført i foråret 2019 med udgangspunkt i tidligere analyser fra Rambøll i 2014 og 2017 samt COWI i 2016. Analyserne fra 2014 og 2016 omhandler en tunnellægning af hele Åboulevard fra Hillerødgade til Søerne, mens Rambølls analyse fra 2017 primært omhandler potentialet ved en tunnellægning af Bispeengbuen. De beregnede anlægsomkostninger for en kilometer tunnel i MOE & EYs analyse fra 2019 ligger på nogenlunde samme niveau, som det forvaltningen tidligere har anslået på baggrund af COWIs analyse fra 2016, men der er enkelte forskelle i beregninger/pris mellem de to analyser, herunder at:

• Indtægter fra salg af byggeretter vurderes højere i MOE & EYs analyse, da de specifikke matrikler, der kan sælges, er opgjort.
• Statens økonomiske kompensation ved kommunalt ejerskab er medregnet som indtægt i MOE & EYs analyse.
• Udgifter til nedrivning af Bispeengbuen er lavere i MOE & EYs analyse.

Forskellene mellem analyserne er uddybet i bilag 6.

Trafikale konsekvenser

En tunnelløsning med to spor i hver retning forventes at ville føre til forlængelser i rejsetid på ca. 20 sekunder til ca. 1 minut i morgenmyldretiden, svarende til en rejsetidsforlængelse mellem 7-20 %, og forventes at give en overflytning på 3.700 biler pr. hverdagsdøgn til de tilstødende veje. En løsning med tre spor i hver retning forventes ikke at føre til ændringer i forhold til den nuværende rejsetid og trafikafvikling. En vej i terræn vil give en overflytning på 7.000-10.000 biler pr. hverdagsdøgn til de tilstødende veje (afhængig af om der er tre eller to spor i hver retning) samt forlænge  rejsetiden på selve strækningen i morgenmyldretiden med ca. 40 sekunder til ca. 1,5 minut, svarende til en rejsetidsforlængelse på mellem 13-33 %, da der vil skulle etableres nye lyskryds. Der er i resultaterne, der er indledende, taget højde for befolkningstilvækst. Men de trafikale konsekvenser skal belyses nærmere i en eventuelt kommende fase (se mere i bilag 2 og 3).

Finansieringsbehov

For alle tre scenarier er der på det foreliggende grundlag vurderet et kommunalt finansieringsbehov, som er angivet i nutidsværdi. Nutidsværdien angiver, hvad Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samlet skal betale på nuværende tidspunkt. Indtægter (de udgifter staten sparer på vedligehold samt salg af byggeretter) og udgifter (anlægsomkostninger samt løbende drift i hele tunnellens levetid) falder i forskellige år, og nutidsværdien af de totale indtægter og udgifter kan derfor ikke direkte fratrækkes hinanden.

Tabel 1 viser finansieringsbehovet i forbindelse med at etablere en kort eller lang tunnel med henholdsvis to og tre spor i hver retning, fordelt på henholdsvis en engangsbetaling til anlæg og årlige udgifter til drift. For at vise spændet i finansieringsbehov mellem scenarierne er restfinansieringen også beregnet i forhold til, om arealet primært anvendes til skybrudshåndtering, eller om arealet primært bebygges. Tabel 2 viser finansieringsbehovet ved etablering af vej i terræn med henholdsvis to og tre spor i hver retning. For scenariet med vej i terræn består indtægterne kun af statens bidrag, som modsvarer de sparede vedligeholdelses- og driftsudgifter ved en levetidsforlængelse på 55 år. For scenarierne med en kort og lang tunnel indgår ligeledes indtægter fra salg af byggeretter.

Tabel 1Finansieringsbehov i forbindelse med etablering af en kort og lang tunnel

Tabel 2 Finansieringsbehov i forbindelse med etablering af vej i terræn

Skybrudshåndtering og kobling til klimatilpasningsprojektet ved Skt. Jørgens Sø

Det er undersøgt, hvilken betydning en klimatilpasningsløsning/skybrudshåndtering ved Bispeengbuen vil have for klimatilpasningsprojektet ved Skt. Jørgens Sø. Konklusionen er, at der fortsat vil være behov for at etablere en skybrudstunnel i Åboulevarden samt at håndtere skybrudsvand ved Skt. Jørgens Sø. Klimatilpasningsprojekt ved Skt. Jørgens Sø udgår således ikke, men kan formodentlig reduceres som følge af en øget håndtering af skybrudsvand ved Bispeengbuen (bilag 4).

Forsyningsselskaberne HOFOR og Frederiksberg Forsyning kan alene medfinansiere tiltag, der er direkte forbundet til klimatilpasningsløsninger, dvs. bassiner, dræn og lignende. Forsyningsselskaberne kan således ikke bidrage til finansieringen af en vejtunnel.

Organisering af anlægsprojektet som et interessentselskab (I/S)

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at projektet vil kunne organiseres som et interessentselskab (I/S) med Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune som ejere, dog under forudsætning af, at lovgivningen ændres eller der laves en særlov. Et kommunalt kapitalindskud (engangsindskud til finansiering af anlæg) i et interessentselskab vil ikke påvirke de kommunale anlægs- eller driftsrammer. Umiddelbart vurderes det ikke at være muligt at give driftstilskud (de årlige udgifter) som kapitalindskud i et I/S (bilag 5).  

Kommunerne vil hæfte solidarisk for selskabet ud fra en fordelingsnøgle, som eksempelvis kan afspejle arealfordelingen for området, hvilket svarer til ca. 40 % for Frederiksberg Kommune og ca. 60 % for Københavns Kommune (bilag 2 og 3).

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at Københavns Kommune i samarbejde med Frederiksberg Kommune på baggrund af businesscasen går i dialog med staten om, at kommunerne indenfor de næste to år bliver ejere af Bispeengbuen og tilhørende vejanlæg med henblik på at rive Bispeengbuen ned og lægge trafikken i en tunnel. I første omgang vil Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Frederiksberg Kommune udarbejde et ideoplæg frem mod medio 2020, der er baseret på, at  vejen lægges i en tunnel. Hvis Borgerrepræsentationen vedtager ideoplægget, vil forvaltningen efterfølgende søge om yderligere midler til at udarbejde en konkret plan for projektudvikling af området til vedtagelse primo/medio 2021.

Alternativer

Der er to alternativer til den foreslåede løsning. Det første alternativ er, at Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune fjerner Bispeengbuen og etablerer en vej i terræn, hvilket ikke vil give mulighed for salg af byggeretter eller etablering af klimatilpasningsløsninger. Det andet alternativ er, at status quo bibeholdes, så staten levetidsforlænger Bispeengbuen med 55 år i 2020-2021.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at udvikling af ideoplæg, herunder borgerinddragelse skønnes at medføre finansieringsbehov på ca. 3 mio. kr. i 2020. Omkostningerne dækkes af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab. Københavns Kommune vil søge sin andel finansieret i forbindelse med de kommende forhandlinger om Budget 2020.

Der skal efterfølgende udarbejdes en konkret plan for projektudviklingen, hvilket der søges om midler til i Budget 2021, mens anlægsmidler tidligst forventes at kunne indgå i forhandlingerne om Budget 2022. Tidsplanen giver ikke mulighed for forsinkelser, og der er derfor risiko behæftet ved, at anlægsmidlerne indgår i forhandlingerne om Budget 2022.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, forudsætter det videre arbejde, at Frederiksberg Kommunalbestyrelse ligeledes godkender projektet. Såfremt der i de kommende forhandlinger om Budget 2020 afsættes midler til det videre arbejde, vil Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune gå i dialog med staten om at fjerne Bispeengbuen og fortsætte arbejdet med ideoplæg for området. Ideoplæg for området forventes forelagt Borgerrepræsentationen medio 2020.

                                       Michel Schilling

                                                                         /Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 27. maj 2019

Alternativet fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) til erstatning af 2. at-punkt:
”At godkende, at Københavns Kommune i fællesskab med Frederiksberg Kommune går i dialog med staten med henblik på at afklare proces for en mulig nedrivning og tunnellægning af Bispeengbuen samt etablering af å-parken og modeller for finansiering heraf.”

Ændringsforslaget (ÆF1) blevet vedtaget med seks stemmer mod nul. To medlemmer undlod at stemme.

For stemte: C, F, O, Ø og Å.
Imod stemte: -
Undlader at stemme: A.

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2):
”At der alene arbejdes videre med en tresporet løsning under terræn.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev ikke vedtaget med en stemme mod fem. To medlemmer undlod at stemme.

For stemte: C.
Imod stemte: F, O, Ø og Å.
Undlod at stemme: A.

Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF3):
”At den nuværende kapacitet på Bispeengbuen som minimum sikres i den fremtidige løsning, jf. Loven om overdragelse af Bispeengbuen til kommunerne.”

Ændringsforslaget (ÆF3) blev ikke vedtaget med en stemme mod fire. Tre medlemmer undlod at stemme.

For stemte: C.
Imod stemte: F, Ø og Å.
Undlod at stemme: A og O.

Indstillingens 1. at-punkt blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med seks stemmer mod to. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, F, O og Ø.
Imod stemte: C og Å.

Det således ændrede 2. at-punkt blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Indstillingens 3. at-punkt blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med seks stemmer mod en. Et medlem undlod at stemme.

For stemte: A, F, O og Ø.
Imod stemte: Å.
Undlod at stemme: C.

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne mener, at staten bør bidrage med mere end blot et økonomisk bidrag svarende til statens sparede vedligeholdelsesudgifter. Statens investeringer i vejinfrastruktur går primært til motorveje og Enhedslisten finder, at tunnellægningen af Bispeengbuen er et oplagt infrastrukturprojekt i Hovedstaden for statslig finansiering.”    

Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
”For partierne er det afgørende, at lokaludvalget og københavnerne bliver inddraget helt fra starten i dialogen om og udviklingen af de konkrete planer for Bispeengbuen.”

Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
”Alternativet er meget positive over nedlæggelsen af Bispeengbuen. Det er afgørende for Alternativet, at en å-park med tilføring af grønne områder og klimatilpasning er en forudsætning i det videre arbejde. Alternativet ønsker den størst mulige reduktion af vejareal på Åboulevarden, og det bedste scenarie ville derfor være, at biltrafikken på Åboulevarden helt lukkes, og der derfor ikke bruges penge på at etablere vejinfrastruktur i en tunnel. Dertil ønskes, at såfremt en tunnelløsning bliver relevant, at denne bruges til afværgning af oversvømmelse samt at genbrugsstationens areal inddrages i det videre arbejde.”

Et samlet udvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne har med tilslutningen til denne indstilling om Bispeengbuens fremtid ikke taget stilling til planerne om at benytte Skt. Jørgens Sø som vandreservoir i forbindelse med klimatilpasningsplanerne. Partierne stiller sig skeptisk overfor en ændring af fredningen af søerne fra 1966.”