Mødedato: 27.05.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Bevillingsmæssige ændringer - maj 2013

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende de bevillingsmæssige ændringer for maj 2013. De bevillingsmæssige ændringer har ingen nettovirkning på Teknik- og Miljøudvalgets budget.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
  1. at de bevillingsmæssige ændringer for maj 2013, jf. bilag, gennemføres

Problemstilling

Under Teknik- og Miljøudvalgets bevilling ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen at foretage en række bevillingsmæssige ændringer af teknisk karakter inden for bevillingerne Ordinær drift og anlæg.

I overensstemmelse med bevillingsreglerne for budget 2013 skal ændringer inden for en bevilling, for eksempel mellem funktioner, godkendes af kommunes fagudvalg. Også hvis ændringerne blot har teknisk karakter.

De bevillingsmæssige ændringer skal foretages for at sikre, at budgetterne er placeret korrekt i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for budgettering og kontering for kommuner.

Løsning

De tekniske ændringer omfatter nedenstående forhold:

  • Omplacering af en driftsbevilling på 430 t. kr. vedrørende Københavns Kommunes vognpark. Bevillingen har, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler, været fejlagtigt placeret på funktion 6.45.50.1 (Administrationsbygninger). Bevillingen skal placeres på funktion 2.22.01.1 (Transport og infrastruktur, Fælles formål)     

  • En omplacering af budgetmidler vedrørende anlægsprojektet ”Langelinjebroen”. Helt konkret drejer det sig om en omplacering af en udgifts- og en indtægtsbevilling på 870 t. kr. fra funktion 2.28.22.3 (Kommunale veje, Anlæg) til funktion 2.28.23.3 (Kommunale veje, Standardforbedringer af færdselsarealer).

Økonomi

De bevillingsmæssige ændringer har ingen nettovirkning på Teknik- og Miljøudvalgets budget.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen vil gennemføre Teknik- og Miljøudvalgets beslutning vedrørende de bevillingsmæssige ændringer.
             Pernille Andersen                                                                             /Martin Nordrup Andersen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 27. maj 2013:

Indstillingen blev godkendt.

Til top