Administration af stilladsreklamer og lysreklamer

Teknik- og Miljøudvalget skal tage Teknik- og Miljøforvaltningens skærpede praksis for administration stilladsreklamer og lysreklamer til efterretning.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at forvaltningens skærpede praksis for håndtering af stilladsreklamer og lysreklamer tages til efterretning.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget drøftede senest stilladsreklamer på mødet den 16. december 2019, hvor forvaltningen præsenterede forskellige muligheder for at ændre de eksisterende retningslinjer på området og der blev gjort op med Radikale Venstres medlemsforslag. Ved samme lejlighed drøftede udvalget lysreklamer, som var blevet aktualiseret på baggrund af en konkret sag om en lysreklame på bygningen Trekanten ved Søerne.

På baggrund af udvalgets drøftelse af mulige ændringer af eksisterende praksis for henholdsvis stilladsreklamer og lysreklamer har forvaltningen undersøgt mulighederne for en skærpet praksis.

Løsning

Efter at have undersøgt de formelle muligheder har forvaltningen indkredset nedenstående muligheder for en mere restriktiv praksis.

Stilladsreklamer

Det kræver tilladelse at opsætte stilladsreklamer. De nuværende retningslinjer for ’Skilte og reklamer i København’ er fra 2008 og blev revideret i 2013 i forhold til lysskilte og LED-reklamer. Retningslinjerne indeholder ikke begrænsninger for stilladsreklamers størrelse eller den varighed, de må være monteret. Retningslinjerne er et vejledende administrationsgrundlag, da hver enkelt ansøgning skal vurderes individuelt i henhold til vejloven. Der er et øjebliksbillede af opsatte stilladsreklamer i indre by i bilag 2.

Mere restriktiv praksis i forhold til stilladsreklamer generelt

Forvaltningen vil indføre en generelt mere restriktiv praksis i forhold til tilladelser til stilladsreklamer med hjemmel i vejloven med henvisning til en vurdering af æstetik i byrummet som det saglige hensyn. Forvaltningen vil indskrive i retningslinjerne, at der som udgangspunkt ikke tillades stilladsreklamer grundet æstetiske hensyn i byen. Således vil flere ansøgninger om stilladsreklamer kunne afvises, hvis æstetiske hensyn taler for det på det på det givne sted. Men da det beror på det omgivende byrum, vil ikke alle ansøgninger kunne afvises med æstetiske begrundelser. Afgørelserne vil kunne påklages til Vejdirektoratet, som vil kunne bede forvaltningen om at genoptage sagerne.

Begrænsning af stilladsreklamers størrelse 

I tilfælde, hvor forvaltningen ikke vurderer, at et afslag kan begrundes i æstetiske hensyn, vil forvaltningen indføre i kommunens retningslinjer, at stilladsreklamer som udgangspunkt begrænses til halvdelen af stilladsdugen, mens den anden halvdel udgør en fotostat af bygningen. Andre størrelsesforhold kan tillades efter en konkret vurdering.

Monitorering af udviklingen i antallet af opsætninger af stilladsreklamer
Forvaltningen vil følge udviklingen i antallet af opsætninger af stilladsreklamer i de enkelte bydele. Forvaltningen vil ligeledes lade tilladte stilladsreklamer fremgå på Københavnerkortet, jf. bilag 2. Kortet opdateres dagligt automatisk. Varigheden af reklameopsætningen og den ansvarlige for ophængningen vil fremgå for hver enkelt tilladelse..

Lysreklamer
Kommunen har hidtil accepteret tilladelser til lysreklamer som led i understøttelse af byens erhvervsliv.  Retningslinjerne foreskriver, at lysreklamerne ikke må være til unødig gene for omgivelserne. En tilladelse beror derfor på en konkret vurdering af hver enkelt ansøgning.

Skærpet praksis: Lokalplanbestemmelser

Lokalplanbestemmelser for skilte og facader kan indeholde detaljerede bestemmelser om udformning af skilte og facader. Hvis ejendommen er omfattet af en lokalplan, der regulerer lysreklamer, kan forvaltningen regulere lysreklamerne med hjemmel i planloven.

Arbejdet med lokalplaner er inden for det seneste år blevet revideret. Det har medført, at der fast tilføjes følgende formulering om skilte: ”Effektbelysning er ikke tilladt. Der må ikke opsættes dynamiske, digitale reklameskilte som for eksempel lysaviser eller animerede reklamer”.

I nye lokalplaner vil der derfor være forbud mod tilsvarende skilte som fx det opsatte ved Rosenørns Allé 2. Opsætning, hvor der er nye lokalplaner, vil forudsætte dispensation fra lokalplanen. I områder uden lokalplan og områder med ældre lokalplaner ændres reguleringsmulighederne dog ikke af revisionen af lokalplanmanualen. 

På baggrund af udvalgets drøftelse 16. december 2019, herunder om muligheden for at regulere, hvor i byen der kan opsættes lysreklamer, bruger forvaltningen således de nye lokalplaner til at forbyde lysreklamer på steder, hvor disse ikke ønskes opsat, og hvor der ikke er mulighed for at regulere lysreklamen på anden måde.

Skærpet praksis: Æstetiske hensyn

Hvis lysskilte kræver byggetilladelse, kan forvaltningen i områder, der ikke er omfattet af lokalplan, regulere reklamens æstetiske udformning med byggelovens § 6D, stk. 1 – forudsat, at skiltet ønskes opsat i et område, der er karakteriseret ved en særlig arkitektonisk eller æstetisk helhedsvirkning. Et skilt kræver byggetilladelse, hvis det er stort og fx placeres på et tag, hvor det er relevant at behandle konstruktioner og volumen. Forvaltningen vil udnytte denne reguleringsmulighed mere konsekvent fremover.

Byggelovens § 6 D, stk. 2, giver der ud over mulighed for at meddele påbud eller forbud, hvor skiltning, lysinstallationer og lignende er opsat til væsentlig ulempe eller i væsentligt omfang virker skæmmende i forhold til omgivelserne. Forvaltningen kan efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde anvende bestemmelsen til at meddele forudgående forbud, eller efterfølgende påbud, hvor skiltning, lysinstallationer og lignende er til væsentlig ulempe, eller i væsentligt omfang virker skæmmende i forhold til omgivelserne.  

Også med denne hjemmel vil forvaltningen anlægge en restriktiv praksis.

Fordelen ved bestemmelsen er, at den kan anvendes på alle lysreklamer, uafhængigt af, om de i øvrigt kræver tilladelse og alle steder i byen, hvor der kan argumenteres for, at lysreklamen er fremmed for omgivelserne og generende for de omkringboende.

Ulempen er, at brug af lysreklamer ikke forudsætter forudgående ansøgning hos kommunen (medmindre lysreklamen skal være på et skilt, der kræver byggetilladelse), og derfor vil mange sager om gener fra lysreklamer først opstå efter etableringen, når de omkringboende oplever ulemperne og henvender sig til kommunen.

Forvaltningen vil undersøge mulighederne for en skærpet administrativ praksis, der stiller krav til fx lysstyrke, lyskilde, tændingstid, mv. Lys er i dag ikke omfattet af samme tradition og metode som en række andre miljøfaktorer. Forvaltningen vil derfor skulle arbejde en del med metodeudvikling for at kunne finde et tilstrækkelig veldokumenteret administrationsgrundlag.

Andre reguleringsmuligheder

Alle formelle reguleringsmuligheder for lysreklamer, inkl. ovenstående, er oplistet og kommenteret i bilag 4. Forvaltningen har særligt overvejet fordele og ulemper ved udarbejdelse af temalokalplaner, men anbefaler ikke muligheden, da effekten vurderes som begrænset i forhold til ressourceforbruget og andre ulemper. Dette er uddybet i bilag 4. Årsagen til fravalget er især proportionalitetshensyn, idet det vil være ressourcekrævende at udarbejde temalokalplan for lysreklamer. Det gælder både til at udpege og definere de områder, der skal omfattes, og til at udarbejde de krav, der vil skulle fastlægges for hele eller dele af det område, som er omfattet af temalokalplanen. Desuden vil en temalokalplan om lysreklamer kræve en del håndhævelsesressourcer. En temalokalplan kan heller ikke begrænse antallet af lysreklamer, der sættes op uden tilladelse.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der kun har været ganske få problemsager med større lysreklamer på tag i de seneste år, jf. bilag 3.

Ligesom ved stilladsreklamer vil forvaltningen følge udviklingen i antallet af opsætninger af større skilte med lysreklamer.

Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Dog vil en mere restriktiv praksis i forhold til forvaltningens håndtering af ansøgninger om stilladsreklamer medføre øgede administrative omkostninger til partshøring, behandling af indsigelser og evt. klagesagsbehandling, men vurderes at kunne afholdes inden for forvaltningens nuværende økonomiske ramme. Jf. løsningsafsnittet må evt. temalokalplaner dog forventes at kræve øgede ressourcer til metodeudvikling og udarbejdelse.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har taget indstillingen til efterretning, følger forvaltningen den beskrevne praksis. Forvaltningen vil forelægge reviderede retningslinjer til orientering for Teknik- og Miljøudvalget inden sommerferien 2020. Derudover vil Teknik- og Miljøudvalget få en status på udviklingen og den ændrede praksis inden for stilladsreklamer og lysreklamer ultimo 2021.

Søren Wille

                        / Hans Christian Karsten

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 27. april 2020

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som erstatning af 1. at-punkt:

”at de gældende regler for stilladsreklamer ønskes bevaret, dog med den tilføjelse, at der ikke må reklameres med digitale eller andre elektronisk bevægelige eller belyste reklamer.”

Ændringsforslaget (ÆF1) blev ikke vedtaget med 2 stemmer mod 9. Ingen undlod at stemme.

For stemte: C og I.

Imod stemte: A, B, F, O, Ø og Å.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som nyt 2. at-punkt:

”at administrationen af stilladsreklamer og lysreklamer fremadrettet skal tage udgangspunkt i lysreklamer og skilte på facader, gavle og hustage.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev godkendt uden afstemning.

Alternativet stillede følgende ændringsforslag (ÆF3) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”at størrelsen på stilladsreklamer maksimalt må udgøre 25 % af stilladsdugen.”

Ændringsforslaget (ÆF3) blev ikke vedtaget med 2 stemmer mod 9. Ingen undlod at stemme.

For stemte: Ø og Å.

Imod stemte: A, B, C, F, I og O.

Den således ændrede indstilling blev godkendt med 8 stemmer mod 2. 1 undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, Ø og Å.

Imod stemte: C og I.

Undlod at stemme: O.

Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”Liberal Alliance finder, at det æstetiske hensyn ikke må udvikle sig til smagsdommeri.”

Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne er glade for, at vi nu strammer praksis så meget, som det er muligt indenfor lovens grænser. Partierne ønsker at kontakte ministeren for at få flere værktøjer i lovgivningen til at stramme praksis yderligere.”