Forbedring af trafiksikkerhed i krydset Rantzausgade / Nørrebroruten, Nørrebro

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at projektforslaget danner grundlag for færdigprojektering og anlæg af forbedret udformning af krydset Rantzausgade / Nørrebroruten, jf. bilag 4.

Problemstilling

Krydset Rantzausgade / Nørrebroruten er i dag et knudepunkt for cykeltrafik. Den seneste tælling fra maj 2017 viser, at mere end 14.500 cyklister dagligt passerer krydset. Krydsets nuværende udformning gør det vanskeligt at afvikle cykeltrafikken på en trafiksikker måde, jf. bilag 2.

I forbindelse med godkendelsen af det samlede byrums- og klimaprojekt i Rantzausgade Anlæg af ændret indretning af Rantzausgade, Nørrebro (BR 30. marts 2017) blev det besluttet at ensrette bil- og bustrafikken i Rantzausgade i indadgående retning og samtidig flytte den udadgående bustrafik i Rantzausgade til Ågade.

I Budget 2018 (BR 5. oktober 2017) (A, F, O og Ø) blev der afsat og frigivet 2,8 mio. kr. til forbedret udformning af krydset mellem Rantzausgade / Nørrebroruten. Projektet blev berosat i 2018, jf. notat af 18. juni 2018, og i 2019 (TMU 7. januar 2019) på grund af manglende anlægsmåltal, men er prioriteret til genopstart i 2020 (TMU 16. december 2019), jf. bilag 1.

Projektet er et af seks delprojekter, der tilsammen skal realisere Trafikplan Indre Nørrebro (BR 28. marts 2019).

Løsning

I forbindelse med udarbejdelse af projektforslaget har forvaltningen undersøgt trafikken i krydset mellem Rantzausgade og Nørrebroruten, som er den grønne cykelrute, der går fra Valby Langgade i vest til Lyngbyvej i nord, jf. bilag 2. I gennemsnit passerer 7.750 cyklister og 250 busser dagligt krydset via Rantzausgade, og 7.000 cyklister passerer via Nørrebroruten. Selvom Rantzausgade ved krydset er forbeholdt busser og cyklister, kører der dagligt ca. 200 personbiler ulovligt gennem krydset.

Cyklister, der kommer fra Nørrebroruten, oplever i dag krydset som kompliceret, da man for at krydse Rantzausgade skal forholde sig til andre cyklister, gående og busser fra begge retninger. Desuden skaber indretningen af krydset flaskehalse og dårligt flow, når cyklister fra Nørrebroruten skal svinge ind på Rantzausgade i både indadgående retning (mod Griffenfeldsgade) og udadgående retning (mod Jagtvej), jf. bilag 3.

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler at samle trafikken på Rantzausgade fra tre til to kørespor, så der bliver færre færdselsstrømme at holde overblik over for cyklisterne fra Nørrebroruten, jf. projektforslag i bilag 4. Cykelstien i udadgående retning fastholdes og i indadgående retning ensrettes bustrafikken i ét spor, som deles med cyklister. Anlæggelsen af en helle imellem køresporene giver desuden cyklister og fodgængere mulighed for at krydse Rantzausgade ad to omgange. Det bliver samtidig mere sikkert for cyklister at dreje til venstre ad Nørrebroruten mod Frederiksberg i krydset fra Rantzausgades udadgående spor, hvor cykelhellen udvides og opstribes. For at afhjælpe problemet med cyklister, der skal svinge ind på Rantzausgade fra Nørrebroruten, anbefaler forvaltningen, at cykelstiens bredde hen mod krydset til Rantzausgade udvides med ca. 1 meter i begge retninger, jf. bilag 4. Det giver plads til at de svingende cyklister kan trække til højre, og at der dermed bliver bedre plads til de cyklister, der skal fortsætte ligeud.

Samlet set forbedrer projektet trafiksikkerheden ved Rantzausgade / Nørrebroruten. Dog kan det opleves som om trafiksikkerheden forværres i det indadgående delte bus- og cykelspor, men kørebanens bredde gør det ikke muligt for busser at overhale cyklister. Ved at reducere antal færdselsstrømme mm. i krydset ved Rantzausgade / Nørrebroruten, jf. tidligere, vurderer forvaltningen, at projektets samlede oplevede og reelle trafiksikkerhed forbedres.

Udrykningskøretøjer kan benytte busslusen fra begge retninger, hvor det er muligt for cyklisterne at trække op på fortovet. Udrykningskøretøjer kan benytte busslusen fra begge retninger, hvor det er muligt for cyklisterne at trække op på fortovet.

Med projektforslaget etableres to pullerter i Rantzausgade ved hjørnet til Nuuks Plads for at forhindre den ulovlige bilkørsel og sikre, at det alene er cyklister, busser og redningskøretøjer, der kan passere. Pullerterne vil forhindre gennemkørende, ulovlig bilkørsel og sikre lav hastighed på gennemkørende busser. Pullerterne vil blive styret af det meldesystem, der i dag benyttes af busserne til at kommunikere med byens trafiksignalanlæg.

Erfaringerne med de nuværende pullerter og øvrige pullerter i området er, at de udsættes for hærværk og påkørsler. I dette projekt anvendes en ny mekanisk pullert, der er væsentligt mere robust overfor disse udfordringer end de pullerter, der er der nu. Løsningen med pullerterne er udviklet efter en dialog med kommunens driftsansvarlige og politiet, der har peget på pullerter som den bedste løsning. Denne type pullertløsning er ny og er blandt andet anvendt på Christiansborg. Der findes endnu ikke sammenlignelige driftserfaringer, da pullerternes driftsbehov afhænger af, hvor ofte de går op og ned samt placering. Det forventes, at den nye pullertløsning bliver mere robust og driftssikker ved bl.a. at forstærke den underjordiske betonfundering og forbedrede afvandingsforholdene. Det er forvaltningens vurdering, at der ikke findes bedre alternativer til pullertløsningen.

Dette projekt koordineres med det samlede byrums- og klimaprojekt for Rantzausgade, hvor det bl.a. er besluttet at ensrette størstedelen af Rantzausgade, etablere en modstrømscykelsti, sænke fartgrænsen til 30 km/t, øge handelslivet ved udvidelse af fortovet og klimatilpasse ved at forsinke regnvand i en skybrudshændelse.

Konsekvenser for parkering og træer
Projektet har ikke konsekvenser for bilparkeringen i området. I forbindelse med Budget 2018 skønnede Teknik- og Miljøforvaltningen, at projektet ville betyde nedlæggelse af tre parkeringspladser i blå zone, men projekteringen har vist, at der ikke er behov for nedlæggelse af parkeringspladser. De tre parkeringspladser anbefales derfor ikke nedlagt.  

Projektforslaget har ingen konsekvenser for træer.

Høring
I forbindelse med projekteringen i 2018 har projektet været sendt i høring hos Nørrebro Lokaludvalg, jf. bilag 5. Lokaludvalget er positivt indstillet overfor projektforslaget, som de mener, er i tråd med, hvad der tidligere er besluttet vedrørende indretningen af Rantzausgade.

Konkret peger lokaludvalget på, at der bør gives mere plads til cyklister, som kommer nordfra via Nørrebroruten for at give bedre plads til både ligeudkørende og venstresvingende cyklister; at der skabes klarhed omkring vigepligten, cyklister og fodgængere imellem; og at ensretningen af biltrafikken i Rantzausgade kommer til at omfatte Rantzausgade fra Jagtvej til Ågade. Hvis sidstnævnte ikke er muligt, vil lokaludvalget gerne have anlagt cykelstier i Rantzausgade imellem krydsningspunktet og Jagtvej. Lokaludvalget gør desuden opmærksom på, at der kan forventes en øget tilstrømning af biler til et parkeringsanlæg i Hiort Lorenzens Gade, hvis byggeriet på Nuuks Plads bliver opført.

Forvaltningens bemærkninger: Forvaltningen har indarbejdet lokaludvalgets bemærkninger i projektforslaget ved at udvide Nørrebrorutens cykelstis bredde hen mod krydset til Rantzausgade med ca. 1 meter, øge afmærkning på asfalten og tydeliggøre skiltning i forhold til vigepligten. Med hensyn til lokaludvalgets ønsker om ensretning af biltrafikken eller cykelsti fra jagtvej til Ågade bemærkes det, at denne strækning ligger uden for projektområdet, og derfor ikke medtaget i projektforslaget. Lokalplansforslaget for byggeriet på Nuuks Plads blev fremlagt til endelig politisk behandling (TMU 1. oktober 2018), men blev ikke godkendt.

Politiet har principgodkendt projektforslaget.

Økonomi

I Budget 2018 blev der afsat og frigivet 2,8 mio. kr. (2018 p/l) til at etablere en mere tryg og overskuelig krydsning imellem Rantzausgade og Nørrebroruten. Den samlede bevilling blev stjernemarkeret og dermed frigivet ved vedtagelsen af budgettet.

I Budget 2018 blev der afsat 0,015 mio. kr. i 2019 og frem til indtægtstab for nedlæggelse af tre p-pladser i blå zone. Der nedlægges ikke p-pladser og de 0,015 mio. kr. tilbageføres til kommunekassen i forbindelse med kommende sag om bevillingsmæssige ændringer, som forventes behandlet af Borgerrepræsentationen den 27. august 2020.

De afledte driftsudgifter til de mekaniske pullerter forventes at udgøre 0,25 mio. kr. årligt. I forbindelse med Budget 2021 vil forvaltningen ansøge om de nødvendige driftsmidler fra projektets ibrugtagningstidspunkt.

Videre proces