Ændret metode til opgørelse af opbakning til fælles gårdhaver

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, 

1.   at opbakning til et gårdhaveprojekt er til stede,

• når mere end halvdelen af de afgivne stemmer er positive over for projektforslaget, og
• når ja-ejendommene udgør mere end halvdelen af bruttoetagearealet i karréen, og
• når mindre end en tredjedel af samtlige mulige stemmer er imod projektet.

2.   at undersøgelsen af opbakningen rykkes til høringsperioden mellem Teknik- og Miljøudvalgets 
      1. og 2. behandling af projektet,

3.   at undersøgelse af opbakning til gårdhaveprojekter sker digitalt. Forvaltningen undersøger fra 
      sommeren 2015 opbakningen via E-boks, og indtil da anvender postkort for ikke at forsinke 
      igangværende projekter.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 11. marts 2013 forslag til supplerende principper for fælles gårdhaver, jf. bilag 5.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede, at 2/3 af samtlige mulige af en karrés ejere, beboere og erhvervsdrivende skal bakke op om et gårdhaveprojekt. Forvaltningens praksis har været, at undersøgelsen af tilslutningen til en fælles gårdhave skulle dokumentere, at mindre end 1/3 af samtlige mulige af en karrés ejere, beboere og erhvervsdrivende er modstandere af projektet. Der er rejst kritik af den hidtidige praksis om opgørelse af opbakning til gårdhaveprojekter.

Forvaltningen fremlægger forslag til en ændring af de gældende principper for fælles gårdhaver til udvalgets stillingtagen, idet metoden med opbakning fra 2/3 af samtlige mulige stemmer ville medføre, at ingen af de 25 projekter, hvor der er gennemført en postkortundersøgelse, ville have den nødvendige opbakning.

Løsning

Offentlig støtte til at anlægge fælles gårdhaver i de gamle nedslidte baggårde har siden 1960´erne medvirket til et markant løft af den eksisterende by. De grønne gårdhaver er oaser, der giver alle i en karré mulighed for udeliv, fællesskab, stille opholdssteder og leg. Gårdhaverne gør byen grønnere og kan fremadrettet give et væsentligt bidrag til byens håndtering af regnvand og skybrud.  Omdannelsen af gårdene har skiftet karakter fra at være en sanering, der skabte lys og luft, hvor alle baghuse blev nedrevet, til at være en mere nænsom byfornyelse, hvor der i langt højere grad tages udgangspunkt i de eksisterende værdier herunder bevaring af baghuse. En uddybende beskrivelse af gårdhavernes betydning for København fremgår af bilag 2.

Hidtidige praksis
Formålet med de supplerende principper har været at understøtte og synliggøre opbakningen til gennemførelsen af fælles gårdanlæg. Der er generelt stor opbakning til etablering af fælles gårdhaver, men også et stigende antal kritiske henvendelser, der bl.a. har handlet om opgørelsesmetoden

Ejere og beboere har rejst kritik af den hidtidige praksis, hvor tilslutningen til en fælles gårdhave måles på modstanden. Forvaltningens praksis har været, at undersøgelsen af tilslutningen til en fælles gårdhave skulle dokumentere, at mindre end 1/3 af samtlige mulige af en karrés ejere, beboere og erhvervsdrivende er modstandere af projektet. Bilag 1 indeholder en grundigere beskrivelse af baggrunden for den opståede usikkerhed om den anvendte opgørelsesmetode.

Det har derudover vist sig at være svært at forklare opgørelsesmetoden, hvor der måles på modstanden. Metoden opleves ikke fair af skeptikere på grund af ikke-stemmerne. Afstemningsresultatet opgøres i henholdsvis ja- og nej-sigere samt ikke besvaret. De, der ikke stemmer, kommer dermed til at `vægte´ som positive stemmer. 

Postkortundersøgelsen er gennemført ved omdeling af et postkort til alle husstande og erhverv samt ved fremsendelse af postkort til ejere af udlejningsejendomme. Forvaltningen har herefter indstillet projekterne til offentliggørelse i en otte ugers høringsperiode, hvis mindre end 1/3 af samtlige mulige ejere, beboere og erhvervsdrivende er imod projektet. De berørte har i høringsperioden mulighed for at fremkomme med uddybende bemærkninger. Gennemførelsen af postkortundersøgelsen og offentliggørelsen af byfornyelsesforslaget umiddelbart efter har skabt forvirring og irritation over, at der skal svares på ny.

Forslag til ny opgørelsesmetode
Forvaltningen indstiller forslag til en ny opgørelsesmetode, at opbakningsundersøgelsen rykkes til høringsperioden, og at undersøgelsen af opbakningen skal ske digitalt.

Forvaltningen har undersøgt fire forskellige opgørelsesmetoder ud fra nedenstående kriterier:

• skaber metoden de bedste forudsætninger for høj stemmedeltagelse,
• er metoden let at forklare og forstå,
• er metoden bredt anvendt og anerkendes,
• kan metoden forventes at få konsekvenser for det overordnede formål

Grundlaget for undersøgelsen har været de 25 gårdhavesager, hvor der er gennemført en postkortundersøgelse siden vedtagelsen af de supplerende principper for fælles gårdhaver. Undersøgelsen af de fire opgørelsesmetoder fremgår af bilag 3, hvor tre af metoderne kort gennemgås nedenfor. Metoderne beskrives yderligere i bilag 3.

Stemmeprocenten er i de 25 projekter ca. 50 %. Hvis det forudsættes, at 2/3 af samtlige husstande, erhverv og ejere af udlejningsejendomme aktivt skal stemme for, ville ingen af de 25 igangsatte projekter været blevet gennemført. Hvis det alternativt forudsættes, at 2/3 af de afgivne stemmer aktivt skal stemme for, ville 17 af de 25 igangsatte projekter være blevet gennemført. De projekter, der ikke kan gennemføres, er de komplicerede karréer med det største behov, hvor gårdene er opdelte af plankeværker, hvor der findes garager/parkeringspladser i gården, og hvor ejere og beboere ikke kender hinanden på tværs af karréen.

Forvaltningen indstiller derfor, at metoden til opgørelse af opbakning fremover er, at mere end 1/2 af de afgivne stemmer aktivt skal være for etableringen af en gårdhave, og at ja-ejendommene skal udgøre mere end 1/2 af bruttoetagearealet i karréen.

Forvaltningen indstiller tillige, at den foreslåede opgørelsesmetode suppleres med en regel til beskyttelse af mindretallet om, at der ikke samtidig må være mere end 1/3 af samtlige mulige stemmer imod. Det betyder, hvis der i en karré er 100 mulige stemmer, at stemmeprocenten skal være minimum 69 %, hvis ja-stemmerne skal udgøre mere end 1/2 af de afgivne stemmer og nej-stemmerne udgøre mere end 1/3 af samtlige mulige stemmer. Stemmeprocenten skal således være 69 % for at mindretalsbeskyttelsen kan træde i kraft. Erfaringen fra de gennemførte undersøgelser er, at når der er tale om stor modstand i en karré, så er stemmedeltagelsen høj jf. bilag 3 figur 1.

Metoden med mere end 1/2 af de afgivne stemmer for er let forståelig, er velkendt og anvendes i de fleste andels- og ejerforeninger. Metoden anvendes også som opgørelsesmetode i bygningsfornyelsen, hvor 1/2 af lejerne skal være for et bygningsfornyelsesprojekt for, at Københavns Kommune vil støtte det. Forvaltningen vurderer, at metoden opfattes som fair, fordi ja og nej stemmer ligestilles. 23 af de 25 igangsatte projekter vil ifølge de gennemførte opbakningsundersøgelser blive gennemført med denne metode.

I tilfælde af, at mere end 1/2 af de afgivne stemmer er for forslaget, mens 1/3 af samtlige mulige stemmer er imod, betyder det, at gårdhaveprojektet ikke gennemføres.

Forslag til ændret høringsproces
På nuværende tidspunkt spørges ejere, beboere og erhvervsdrivende første gang inden optagelse på ventelisten, anden gang forud for Teknik- og Miljøudvalgets 1. behandling af projektet, hvor forslaget sendes i høring og tredje gang i høringsfasen. Opbakningsundersøgelsen forud for 1. behandlingen giver et overordnet billede af opbakningen til projektet og skal ikke alene være en afstemning for eller imod projektet. Denne sondring er ikke mulig i praksis, og derfor foreslås sammenlægning af undersøgelse og høring. Fremover foreslås det, at opbakningsundersøgelserne foretages som en del af høringsperioden for at forenkle beslutningsprocessen for ejere og beboere.

Forslag til høringsform
På nuværende tidspunkt omdeles postkortene til ejere, beboere og erhvervsdrivende.  Det foreslås, at opbakningsundersøgelsen skal foregå via E-boks for at sikre legitimitet og pålidelighed i metoden til indhentning af stemmer. Én myndig person i hver husstand modtager ”stemmekortet”, fx den ældste beboer i husstanden. Alternativt kan vælges andre kriterier for hvem, der modtager ”stemmekortet”, fx alfabetisk rækkefølge i forhold til navnet. Den tekniske løsning forventes klar efter sommerferien. Den nuværende postkortundersøgelse fortsætter indtil da for ikke at forsinke gennemførelsen af igangsatte projekter. Det er uvist, hvad en digital stemmeafgivelse vil betyde for stemmeprocenten, men forvaltningen vil gøre en særlig indsats for at informere om metoden. Bilag 4 indeholder en uddybende beskrivelse af afstemning via E-boks.

Økonomi

Indstillingen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen reviderer de supplerende principper for fælles gårdhaver, som fremlægges til udvalget orientering senest 1. maj 2015.

Metoden for opgørelse af opbakning vil blive anvendt i forbindelse med kommende politiske behandlinger af forslag til fælles gårdhaver. Det medfører, at 10 projektforslag, som pt. er udskudt, vil blive behandlet ud fra den nye metode.

                            Pernille Andersen

                                                                  /Anders Møller

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 27. april 2015

A fremsatte følgende ændringsforslag, der erstattede den samlede indstilling:

”1. at opbakning til et gårdhaveprojekt er til stede,
-       Når mere end 2/3 dele af de afgivne stemmer er positive over for projektforslaget, og
-       Når ja-ejendommene udgør mere end halvdelen af bruttoetagearealet i karréen

2. at undersøgelsen af opbakningen rykkes til høringsperioden mellem Teknik- og Miljøudvalgets 1. og 2. behandling af projektet

3. at undersøgelsen af opbakningen til gårdhaveprojekter sker digitalt. Forvaltningen undersøger fra sommeren 2015 opbakningen via E-boks, og indtil da anvender postkort for ikke at forsinke igangværende projekter”

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Et samlet udvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Hvis der foretages væsentlige ændringer i projektet i forbindelse med udvalgets 2. behandling, skal projektet genforelægges til høring hos beboerne”.