2. behandling af budget 2012
Teknik- og Miljøudvalget skal godkende de overordnede rammer for Budget 2012, ønsker til budgettet, andre obligatoriske afleveringer samt det fortsatte arbejde med budgettet.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,
1. at de overordnede rammer for budget 2012 godkendes og oversendes
til Økonomiudvalget,
2. at ønsker til budget 2012 og prioriteringen af disse godkendes,
3. at de forvaltningsspecifikke besparelser til budget 2012 godkendes,
4. at Teknik- og Miljøudvalget forelægges en indstilling om tilpasning af
kommunens byggesagsgebyrer og
Økonomiforvaltningen at foretage tekniske og redaktionelle ændringer
i det fremlagte budgetmateriale for 2012.
Problemstilling
Økonomiudvalget besluttede den 2. februar 2011 rammerne for udvalgenes budgetbidrag for 2012 og budgetoverslag 2013-15. Teknik- og Miljøforvaltningen har med udgangspunkt i Økonomiudvalgets udmelding af de økonomiske rammer samt Teknik- og Miljøudvalgets tilkendegivelser på det ordinære budgetseminar den 7. marts 2011, udarbejdet et budget for Teknik- og Miljøudvalget i 2012.
22. marts har Økonomiudvalget behandlet indstilling om regulering af budgetrammerne for 2012 på baggrund af ny befolkningsprognose samt efterregulering af 2011 (aktivitetstilpasninger).
Ifølge tidsplanen skal udvalgenes bidrag afleveres senest den 6. maj 2011, og det vil herefter indgå i kommunens samlede budgetforslag for 2012.
Løsning
Teknik- og Miljøudvalget fik inden budgetseminaret den 7. marts 2011 udsendt det komplette budgetmateriale. Dette materiale er i let revideret udgave vedlagt som bilag 1.
Teknik- og Miljøudvalget skal ved denne 2. behandling af budgetbidrag 2012 godkende dette materiale herunder forvaltningens forslag til forvaltningsspecifikke besparelser og den forelagte prioritering af budgetønskerne.
De økonomiske rammer
De overordnede rammer er beregnet på baggrund af de fremskrevne bevillinger i budget 2011, korrigeret for tekniske ændringer samt ændringer som følge af tidligere beslutninger. Der er dermed tale om et teknisk fremskrevet budget uden nye prioriteringer.
I afsnittet ØKONOMI ses en hovedtabel over udvalgets ramme.
Den rammebelagte drift udviser en stigning på 6 mio. kr. fra 2011 (778 mio. kr.) til 2012 (784 mio. kr.) og er hermed stort set konstant. Faldet på 20 mio. kr. fra 2012 til 2013 (764 mio. kr.), skyldes især udfasning af renholdningsstrategien.
Der arbejdes videre med Den Helhedsorienterede Driftsstrategi, således som det også præsenteredes ved budgetseminaret den 7. marts 2011.
Forvaltningen vil, for yderligere at støtte strategien, forelægge en sag om udmelding af Byens Trafikråd. Provenuet herfra kan dermed indgå i Den Helhedsorienterede Driftsstrategis omprioriteringer. Sagen planlægges forelagt inden sommer, hvorved en rimelig varsling af rådets øvrige medlemmer muliggøres.
Budgettet er lagt ud fra fortsat forventning om færre byggesagsgebyrer, dog er der indregnet en langsommere afmatning af byggeområdet.
Gebyrerne for en række byggerier i Københavns Kommune er væsentligt under landsgennemsnittet og også under niveauet i de omkringliggende kommuner. Det er en forudsætning for den effektiviseringsstrategi udvalget har behandlet, at der kommer øgede indtægter via byggesagsgebyrerne
Derfor er der i bilag 1.7 vedlagt et budgetnotat, som beskriver scenarier for højere byggesagsgebyrer. Det indstilles, at udvalget får fremlagt en sag herom snarest.
Anlægsområdet udviser i forhold til budget 2011 (1016 mio. kr.) en faldende udgiftsprofil på 70 mio. kr. i 2012 (946 mio. kr.) og yderligere på 33 mio. kr. i 2013 (813 mio. kr.). I 2014 stiger budgettet til 1.041 mio. kr. primært på grund af Nordhavnsprojektet. Der sker traditionelt en fremflytning af midler i de næstfølgende år i takt med projekternes realisering.
Der er i de kommende år primært afsat midler til Nordhavnsvej og standardforbedringer af færdselsarealer.
Der er ikke afsat midler til at igangsætte og understøtte væsentlige tiltag inden for
– Cykelområdet - grøn mobilitet
– Klimaområder - klima
– Genopretning af vejområdet
– Opfølgning på og færdiggørelse af den igangsatte byudvikling
Der er i (tids)begrænset omfang afsat midler til at finansiere indsatser inden for
– Nye Lommeparker - grønne
Mulighederne for omprioritering af anlægsmidlerne er lille, pengene er disponeret.
Der er ledige midler i 2015.
Forvaltningsspecifikke besparelser
Udvalgene er blevet pålagt at udarbejde forslag til forvaltningsspecifikke besparelser for samlet set 200 mio. kr.. Teknik- og Miljøudvalgets andel af denne besparelse udgør 5,4 mio. kr. Besparelsen er endnu ikke indarbejdet i rammerne, men skal afleveres særskilt til Økonomiudvalget i forbindelse med afleveringen af budgetbidraget.
Forvaltningen foreslår følgende forvaltningsspecifikke besparelser (jf. bilag 1.6):
Forvaltningsspecifikke besparelser (i 1.000 kr.)
1. Yderligere effektivisering af indkøb 3.900 kr.
2. Yderligere effektivisering af arealanvendelsen 1.500 kr.
3. Yderligere effektivisering ved digitalisering 1.000 kr. (fra 2013)
2012 i alt 5.400 kr.
Budgetønsker
Budgetbidraget skal endvidere indeholde udvalgets budgetønsker i prioriteret rækkefølge.
Forvaltningen foreslår følgende prioritering på baggrund af udvalgets drøftelser på budgetseminaret:
1. Nye almene familieboliger |
16. Storbyhaver |
2. Digitalisering af byggesagsbehandlingen |
17. Boligsociale helhedsplaner |
3. Cykelpakke V |
18. Sikre skoleveje |
4. Nordhavn - Promenade ved Sandkaj |
19. Smart Grid |
5. Restaurering af Harrestrup Å |
20. Stibro fra Teglholmen til Amager Fælled |
6. Udsatte boligområder - medfinansiering af infrastruktur |
21. Nørrebrogade 2. etape |
7. Klimatilpasning |
22. Gågade i Lille- og Store Strandstæde |
8. Metrocityringens stationsforbindelser |
23. Bekæmpelse af trafikstøj |
9. Flere træer i byen |
24. Klimavenligt affald |
10. Kunstgræsbaner i Husumparken |
25. Toftegårds Plads |
11. Århusgade ved Nordhavn Station |
26. Fodgængerindsatser |
12. Amager Strandpark |
27. Citylogistik |
13. Elmegade |
28. Fleksibelt gaderum |
14. Musiktorvet |
29. Cykelpakke VI |
15. Ørestad - Ombygning af Kay Fiskers Plads |
|
Som nævnt ovenfor er der først ledige anlægsmidler i 2015.
Økonomi
|
2011* |
2012* |
2013* |
2014* |
2015* |
Serviceudgifter, rammebelagt drift |
778.024 |
783.779 |
763.996 |
778.987 |
790.784 |
Anlæg |
1.015.981 |
946.103 |
812.963 |
1.041.179 |
389.045 |
Efterspørgselsstyrede overførsler |
3.000 |
3.000 |
3.392 |
3.353 |
3.313 |
I alt |
1.797.005 |
1.732.881 |
1.580.351 |
1.823.519 |
1.183.142 |
*løbende priser
Tabellen er ganske kort kommenteret i afsnittet ovenfor.
Teknik- og Miljøudvalgets økonomiske ramme er med indkaldelsescirkulæret og de efterfølgende justeringer som ovenstående. For uddybende bevillingstabeller, se bilag 1.2.
Videre proces
6. maj 2011 Frist for udvalgenes indsendelse af budgetbidrag til Økonomiudvalget
7. juni 2011 Økonomiudvalget behandler redegørelse om de indberettede budgetbidrag
(Juniindstillingen)
29. juni 2011 Frist for aflevering af udvalgenes tilrettede budgetbidrag til Økonomi-forvaltningen
pba. Juniindstillingen og kommuneaftalen
24. aug. 2011 Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslag 2012 (Augustindstillingen)
1. og
5. sept. 2011 Borgerrepræsentationen 1. behandler budgetforslag 2012
19. sept. 2011
kl. 12.00 Frist for ændringsforslag
23. sept. 2011 Udsendelse af fortegnelse over ændringsforslagene til Borgerrepræsentationen
27. sept. 2011 Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslag 2012
28. sept. 2011
kl. 12.00 Frist for underændringsforslag
30. sept. 2011 Afstemningsprogram med indarbejdede underændringsforslag udsendes til Borgerrepræsentationen
4. okt. 2011 Afstemningsprogram med indarbejdede underændringsforslag forelægges Økonomiudvalget
6. okt. 2011 Borgerrepræsentationen 2. behandler budgetforslag 2012
Pernille Andersen
/Martin Nordrup Andersen