Projektforslag for skybrudssikring i Kagsmosen, Brønshøj-Husum

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at projektforslaget danner grundlag for den videre projektering af skybrudssikring i Kagsmosen, jf. løsningsafsnit og bilag 4.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med behandlingen af Klimatilpasningsredegørelse 2018 (BR 13. december 2018), at der skal igangsættes skybrudsprojekt i Kagsmosen. Med beslutningen blev der afsat 25,0 mio. kr. til at medfinansiere projektet. Teknik- og Miljøforvaltningen har nu udarbejdet projektforslag for skybrudssikringen i Kagsmosen, som Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til. Fordelen for Københavns Kommune ved at skybrudssikre Kagsmosen er en mindre risiko for oversvømmelse af de arealer i kommunen, der grænser op til Harrestrup Å.

Skybrudssikringen i Kagsmosen er ét blandt flere projekter i den fælleskommunale ”Kapacitetsplan 2018” (TMU 29. april 2019), hvor ti kommuner (Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre) og deres forsyningsselskaber i Harrestrup Ås opland sammen har forpligtet sig til at sikre åen og de omkringliggende arealer, så de kan bruges til at opmagasinere skybrudsvand.

Projektet er miljøvurderet, og Teknik- og Miljøudvalget skal meddele tilladelse til, at skybrudssikringen i Kagsmosen kan påbegyndes. Tilladelsen er en forudsætning for, at skybrudsprojektet kan udføres, jf. uddybende om miljøvurderingen på side 2.

Løsning

Skybrudssikringen af Kagsmosen er en vigtig del af Kapacitetsplan 2018, fordi Kagsåen afleder vand til Harrestrup Å-systemet, der giver oversvømmelser i flere kommuner. Ved at tilbageholde vandet i Kagsmosen, strømmer der mindre vand til hele Harrestrup Å-systemet, hvilket forebygger oversvømmelser.

Projektområdet omfatter Kagsmosen i Københavns Kommune og Rødovre Kommune samt Kagssøen i Herlev Kommune, jf. bilag 2. Med skybrudssikringen indrettes projektområdet som et oversvømmelsesareal ved at terrænregulere i områdets kant, så der opnås en digefunktion. Terrænhævningerne udføres enten som bløde jordvolde eller stendiger.

Ved større regnhændelser ledes regnvand overfladisk og fra en række overløb til Kagsåen. I takt med at Kagsåen når sin maksimale kapacitet, vil den løbe kontrolleret over sine bredder og ind i Kagsmosen. Med skybrudssikringen opmagasineres regnvandet i Kagsmosen, og det sikres, at oversvømmelser ikke bredder sig og volder skade på fx infrastruktur og beboelse i Harrestrup Å-systemet.

Samtidig med skybrudssikringen i Kagsmosen udfører vandselskabet Novafoss Hverdagsregnsprojektet, der består af en vandløbsudvidelse på Kagsåens strækning gennem Kagsmosen. Projektet vil reducere de ca. 15 årlige overløb fra Kagsåen til Kagsmosen til ca. ét overløb hvert femte år, hvilket både vil have en positiv påvirkning på den beskyttede natur og medføre, at Kagsmosen kun oversvømmes i tilfælde af skybrud. Da projektområdet er sammenfaldende med skybrudssikringen i Kagsmosen, udføres de to projekter samtidigt for at skåne miljøet og den fredede natur.

Miljøvurdering og høring
Projektet om skybrudssikring i Kagsmosen er miljøvurderet, og der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport. Formålet med en miljøvurdering er at sikre, at der gennemføres en vurdering af projektets virkning på miljøet, som kan danne grundlag for beslutning om at give eller afslå tilladelse til at udføre projektet. Miljøvurderingen omfatter også Hverdagsregnsprojektet og HOFOR’s Nedre Kagså-projekt, som er delvist lokaliseret i Københavns Kommune og indebærer en vandløbsudvidelse med det formål at lede vandet hurtigere til Kagsmosen.

Projekternes samlede miljøpåvirkninger fremgår af miljøkonsekvensrapporten, som har været i høring blandt andet hos naboer, interesseorganisationer og Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Teknik- og Miljøudvalget skal særskilt godkende opsamling på høringen og meddele tilladelse til, at skybrudssikringen i Kagsmosen kan påbegyndes. En af høringsparterne giver i høringssvar udtryk for bekymring over en bro over Vestvolden og dennes tilstand efter endt anlæg. Broen er privat fællesvej og en af flere adgangsveje til det fremtidige anlæg i Kagsmosen. Forvaltningen vil i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale have særligt fokus på at imødekomme bekymringen og efterlade broen i samme stand som før anlæg.

Teknik- og Miljøforvaltningen har udover høringen af miljøkonsekvensrapporten informeret naboer og interesseorganisationer om skybrudssikringen i Kagsmosen. En del af projektet berører en almennyttig boligforenings grønne areal, som er beliggende i Rødovre Kommune. Forvaltningen arbejder sammen med Rødovre Kommune om at indgå en aftale med boligforeningen. Dialogen med foreningen pågår fortsat, og det er forventningen, at en aftale er indgået i sommeren 2023. Boligforeningen har tidligere været kritisk overfor projektet om skybrudssikring i Kagsmosen. Hvis det ikke er muligt at indgå en aftale, vil det i sidste ende være Rødovre Kommune, der som vandløbsmyndighed skal sikre de nødvendige oversvømmelsesarealer i reguleringstilladelsen og eventuelt som yderste konsekvens foretage en efterfølgende ekspropriation.

Øvrige myndighedsforhold
Projektet om skybrudssikring i Kagsmosen skal også have en række andre myndighedsgodkendelser, herunder en dispensation fra fredningen af Vestvolden og Kagsmosen, dispensation fra fortidsmindebeskyttelsen og en tilladelse til at regulere Kagsåen. De nødvendige ansøgninger om dispensation er i proces, og Teknik- og Miljøforvaltningen afventer svar. Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse af projektforslaget sker derfor med forbehold for, at projektet opnår de nødvendige tilladelser.

Træer
For at kunne terrænregulere projektområdet og anlægge jordvolde og stendiger er det nødvendigt at fælde 16 træer i Københavns Kommune, samt 8 og 38 træer i henholdsvis Herlev Kommune og Rødovre Kommune. Der plantes i alt ca. 1500 nye planter, hvoraf 150 er træer for hurtigt at opnå en tæt beplantning tilsvarende resten af området. De nye træer vil bestå af en variation af arter, hvilket kan medvirke til at øge biodiversiteten.

Politisk handlerum
Det er muligt at afvise projektforslaget. I så fald vender forvaltningen retur med et revideret forslag. Der er imidlertid en række opmærksomhedspunkter forbundet hermed som følge af afhængighed og vekselvirkning mellem dette projekt og øvrige grænsefladeprojekter på projektarealet samt til øvrige delprojekter i Kapacitetsplanen.

Skybrudssikringen af Kagsmosen er finansieret af HOFOR’s takstmidler via medfinansieringsordningen og Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å. Eventuelle ændringer skal derfor være relateret til vandhåndteringen for at kunne opnå finansiering. Projektændringer vil resultere i forsinkelse, mulig fordyrelse og mulig omprojektering af den samlede løsning samt manglende synergi ved samtidig udførsel af Hverdagsregnsprojektet.

På baggrund af høringssvar vedrørende broen over Vestvolden kan der træffes beslutning om, at forvaltningen skal afdække, om det er nødvendigt at gennemføre en midlertidig ekspropriation af broen. I forbindelse med en midlertidig ekspropriation er der nogle betingelser, der skal være opfyldt, ligesom en midlertidig ekspropriation kan have følger for projekts økonomi og tidsplan. Dette vil skulle afdækkes nærmere.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Borgerrepræsentationen har i forbindelse med Klimatilpasningsredegørelsen 2018 taget stilling til finansieringen, herunder fordelingen af udgifter fra de deltagende kommuners forsyningsselskaber vedrørende skybrudssikringen i Kagsmosen. De i alt 25,0 mio. kr. til skybrudsprojektet i Kagsmosen blev frigivet ved samme indstilling som behandlingen af Klimatilpasningsredegørelsen (BR 13. december 2018).

Hverdagsregnsprojektet er planlagt udbudt til samme entreprenør med henblik på samtidig udførsel med dette projekt. Dette medfører ikke økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune, da anlægsøkonomien holdes adskilt.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, færdiggøres projektet. Forventet anlægsstart er marts 2024 og ibrugtagning december 2024.

Søren Wille

                                                                                       / Peter Højer