Mødedato: 27.03.2023, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

15 anlægsregnskaber for 20 anlægsbevillinger

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til 15 anlægsregnskaber for 20 anlægsbevillinger inkl. de bevillingsmæssige konsekvenser. Anlægsregnskaberne er et led i den oprydning, som forvaltningen er i gang med i forhold til at få regnskabsaflagt en større pukkel af gamle, ibrugtagne anlægsprojekter. Anlægsregnskaberne i denne indstilling vedrører mange forskellige typer af anlægsprojekter, herunder cykelparkeringspladser, bygherremodellen, forbedringer af Amagerbrogade og en række klima- og tilgængelighedsindsatser.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at 15 anlægsregnskaber for 20 anlægsbevillinger godkendes, jf. bilag 5.
  2. at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. økonomiafsnittet og de bevillingsmæssige konsekvenser i bilag 6.

Problemstilling

Med denne indstilling aflægger forvaltningen 15 anlægsregnskaber for 20 anlægsbevillinger, inkl. de bevillingsmæssige konsekvenser, for Teknik- og Miljøudvalget. De 15 anlægsregnskaber indeholder alene anlægsprojekter på bevillingen ordinær anlæg.

Efter Teknik- og Miljøudvalgets behandling forelægges anlægsregnskaberne for Økonomiudvalget og efterfølgende Borgerrepræsentationen til godkendelse.

Løsning

Forvaltningen har udarbejdet 15 anlægsregnskaber for i alt 20 anlægsbevillinger, da flere anlægsbevillinger regnskabsaflægges samlet. Af de 15 anlægsregnskaber på bevillingen ordinær anlæg afregnes 14 anlægsregnskaber med forvaltningens overskuds-/underskudsmodel (O/U-model), mens ét anlægsregnskab afregnes med Økonomiudvalgets bevilling til ”løbende forbedring og effektivisering af busdriften”. Anlægsprojekterne er alle ibrugtaget i perioden fra 2013 til 2022. Set i lyset af nogle af anlægsprojekternes alder, har det ikke været uden udfordringer at fremskaffe den fornødne dokumentation, men forvaltningen er kommet så langt, som det er muligt.

Overblik over den politiske behandling fremgår af bilag 1. Forklaringer af ord og begreber i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 2, retningslinjer for mer- og mindreforbrug fremgår af bilag 3, og et overblik over rådighedsbeløb, forbrug og afvigelse i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 4. Selve anlægsregnskaberne fremgår af bilag 5 og de bevillingsmæssige konsekvenser af bilag 6.

Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens overskuds-/underskudsmodel (ordinær anlæg)

Forvaltningen har udarbejdet 14 anlægsregnskaber for 19 anlægsbevillinger (20 anlægsprojekter) på ordinær anlæg med en samlet udgiftsbevilling på 126,2 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på 0,1 mio. kr. Anlægsprojekterne er gennemført med et samlet netto-mindreforbrug på 9,8 mio. kr., som afregnes med Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel, jf. tabel 1.

Ud af de 14 anlægsregnskaber omhandler ét anlægsregnskab Teknik- og Miljøforvaltningens nye model til finansiering af bygherrefunktionen for 2022 – den såkaldte ”bygherremodel”. Forvaltningen aflægger årligt anlægsregnskab for bygherremodellens variable udgifter og indtægter, og eventuel mer-/mindreforbrug afregnes med forvaltningens overskuds-/underskudsmodel i overensstemmelse med den vedtagne model, jf. BR 16. december 2021. Anlægsregnskabet for ”Bygherremodellen for 2022” indgik også i Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Årsregnskabet for 2022 (TMU 13. marts 2023), men blev kun forelagt udvalget til orientering. Derfor forelægges anlægsregnskabet med denne indstilling til godkendelse.

Forvaltningen havde i 2022 et betydeligt fokus på implementering af den nye bygherremodel, herunder på korrekt og rettidig timeregistrering. Der var i 2022 realiserede udgifter for 93,7 mio. kr. til bygherreorganisationen og fakturerede indtægter for 98,8 mio. kr., svarende til et overskud (mindreforbrug) på ca. 5,1 mio. kr. Det er forvaltningens overordnede vurdering, at det er den forbedrede timeregistreringspraksis, der er hovedårsagen til overskuddet i bygherremodellen. Det er endvidere forvaltningens vurdering, at regnskabsresultatet ikke giver anledning til en justering af modellen eller timeprisen. Se selve anlægsregnskabet i bilag 5 for en uddybning af resultatet.

Tabel 1. Anlægsprojekter, som afregnes med overskuds-/underskudsmodellen (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

14 anlægsregnskaber for 19 bevillinger (19 anlægsprojekter) – jf. anlægsregnskab nr. 1-14

9.770

34

9.770

Over-/underskudsmodellen

I alt

9.770

34

9.770

Over-/underskudsmodellen

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekter, som afregnes med Økonomiudvalget (ordinær anlæg)

Forvaltningen har endvidere udarbejdet ét anlægsregnskab for én bevilling (ét anlægsprojekt) på bevillingen ordinær anlæg. Anlægsprojektet omfatter ”Godthåbsvej, A-busnet” (TMF11029) og har en udgiftsbevilling på 6,1 mio. kr. og ingen indtægtsbevilling. Projektet er gennemført med et samlet mindreforbrug på 3,6 mio. kr. Da den statslige medfinansiering af projektet varetages af Økonomiforvaltningen, tilbageføres mindreforbruget til Økonomiudvalget, jf. tabel 2.

Tabel 2. Anlægsprojekt, som afregnes med Økonomiudvalget (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

Ét anlægsregnskab for én bevilling (ét anlægsprojekt) – jf. anlægsregnskab nr. 15

3.562

0

3.562

Økonomi-

udvalget

I alt

3.562

0

3.562

Økonomi-

udvalget

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter.

Det konkrete anlægsregnskab med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.

Politisk handlerum

Anlægsprojekterne i indstillingen er ibrugtaget og lukkede og mangler blot aflæggelse af anlægsregnskab.

Udvalget kan vælge ikke at godkende enkelte regnskaber, og i så fald vil forvaltningen gennemgå det pågældende regnskab igen.

Økonomi

De 15 anlægsregnskaber har en samlet nettobevilling på 132,3 mio. kr. (løbende priser) og udviser et samlet netto-mindreforbrug på 13,4 mio. kr., hvoraf forvaltningens overskuds-/underskudsmodel tilføres 9,8 mio. kr. (mindreforbrug) og Økonomiudvalget tilføres samlet 3,6 mio. kr. (mindreforbrug).

Midler, der overføres til Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel, kan bl.a. anvendes til at dække eventuelle merforbrug – af begrænset omfang – på andre anlægsprojekter inden for ordinær anlæg.

De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 6.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil de regnskabsaflagte anlægsprojekter blive taget ud af Teknik- og Miljøudvalgets samlede anlægsportefølje.

Forvaltningen forventer at forelægge yderligere anlægsregnskaber for Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen i første halvår af 2023.

 

Søren Wille

                                       /Thomas Højlt

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 27. marts 2023

 

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top