Udmøntning af midler til energirenovering i almene boliger

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til koncept for udmøntning af midler til energirenovering i den almene sektor samt til at frigive midler til projektledelse og forundersøgelser. 

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at koncept for udmøntning af midler til dybdegående energirenovering godkendes, jf. bilag 1, herunder at støtteandelen fastsættes til 4 kr. pr. sparet kWh, hvilket er en ændring i forudsætningen i budgetnotatet, hvor støtteandelen var estimeret til 2 kr. pr. sparet kWh. Projekter med størst energibesparelsespotentiale og positiv effekt på indeklima prioriteres.
2. at der frigives en anlægsbevilling på i alt 1,70 mio. kr. til ekstern rådgivning (1,25 mio. kr.) til identificering af energibesparende foranstaltninger i almene boligafdelinger og projektledelse (0,45 mio. kr.). Anlægsbevillingen frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg fordelt med 0,50 mio. kr. i 2017 og 1,20 mio. kr. i 2018.

Problemstilling

For at fremme energibesparelser i den almene boligsektor er der i Budget 2017 (BR 6. oktober 2016) (A, B, C, F, I, O, V, Ø og Kasper Heumann Kristensen) afsat 34,20 mio. kr. til konkrete energioptimeringsprojekter i almene boliger. Dybdegående energioptimering indebærer en grundlæggende optimering af bygningen ved fx efterisolering af facade.

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til koncept for udmøntningen af midler samtidig med, at der skal frigives midler til ekstern rådgivning og projektledelse.

Løsning
De almene boliger i København udgør 20 % af byens boliger. De udgør derfor en væsentlig faktor i opfyldelsen af KBH2025 Klimaplanen, som er vedtaget i Borgerrepræsentationen den 23. august 2012, hvor der er opstillet et mål om at reducere varmeforbruget med 20 % i 2025 i forhold til 2010.

Kriterier for tildeling af støtte
Alle eksisterende almene boligafdelinger i Københavns Kommune kan i overensstemmelse med beslutningen i Budget 2017, om energirenovering af almene boliger, ansøge om støtte til dybdegående energirenovering.

Puljen skal støtte konkrete energibesparende projekter, der er mere ambitiøse end krav i bygningsreglementet og Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 (MBA), der er kommunens krav til egne og støttede byggerier. MBA stiller krav om at gennemføre energirenoveringer, hvor den økonomiske besparelse over installationens levetid opvejer udgifter til renoveringen ved alle større renoveringer. Langsigtede investeringer i energibesparende foranstaltninger er nødvendige, hvis Københavns Kommune skal nå klimaplanens mål om CO2-neutralitet i 2025.

I forbindelse med vurdering af ansøgning til puljen prioriteres de mest omkostningseffektive CO2- og energireduktionstiltag samt tiltag med en positiv effekt på indeklima og på beboernes sundhed.

Procedure for ansøgning til puljen
Der gennemføres én ansøgningsrunde i 2017 og derefter to årlige ansøgningsrunder til og med 2020. Beslutning om, hvilke projekter der skal have støtte, forlægges for Borgerrepræsentationen.

Hvis energiprojektet er tilknyttet en helhedsplan gennem Landsbyggefonden, følger bevillingen processen for helhedsplanen, hvorved Borgerrepræsentationen tager stilling til et samlet projekt inklusiv støtte til energibesparende tiltag.

Støtteandel
Støtteandelen svarer til 4 kr. pr. sparet kWh. Størrelsen på støttebeløbet afhænger af energiprojektets omfang. Spændet for støttebeløbet vurderes at ligge mellem 0,20 mio. kr. og 1,50 mio. kr.

Støttebeløbet er baseret på projektets budget forud for licitation af energirenoveringen. For at imødegå risikoen for budgetoverskridelser i forbindelse med udbud af projektet, lægges der et råderum på 10 % til støttebeløbet. Hvis udbuddet overstiger 10 % - og dermed støtten fra Københavns Kommune - vil boligorganisationen ikke være bundet af at skulle gennemføre projektet.

I budgetnotatet udarbejdet til forhandlingerne om Budget 2017 er det forudsat, at Københavns Kommune støtter projekter med 2 kr. pr. sparet kWh. Efter vedtagelsen af Budget 2017 har en dialog med repræsentanter i den almene sektor og en mere grundlæggende gennemgang af incitamentsstrukturen overbevist forvaltningen om, at den forudsatte energibesparelse pr. kr. har været for optimistisk. For at sikre boligafdelingerne et tilstrækkeligt incitament til at investere i langsigtede energibesparende foranstaltninger er det nødvendigt at øge støtten.

Den almene sektor har tilkendegivet et støttebehov på ca. 6 kr. pr. kWh, hvilket vil give en meget lille samlet effekt af det afsatte beløb. Forvaltningen foreslår 4 kr. pr. kWh for at balancere hensynet til at skabe en attraktiv pulje med hensynet til at opnå størst mulig effekt. Alternativt til de 4 kr. pr. sparet kWh, kan en dækningsgrad på 2 kr. pr. sparet kWh fastholdes, hvis Borgerrepræsentationen ønsker det. Det er dog forvaltningens vurdering, at konsekvensen vil være få eller ingen ansøgninger, hvorved der ikke vil være afløb for puljen.

Forvaltningen vil efter hver ansøgningsrunde vurdere midlernes afløb og foretage eventuelle justeringer for at sikre aktiviteten. De ændrede forudsætninger medfører, at den samlede CO2-reduktion ændres fra 1.000 ton pr. år til 500 ton pr. år.

Ekstern rådgivning
For at lette den administrative byrde for boligorganisationen og sikre, at så mange som muligt ønsker at gennemføre energirenoveringer, formidler Københavns Kommune ekstern rådgivning til interesserede almene boligafdelinger. Rådgivningen involverer assistance til at identificere og beskrive energibesparende tiltag. Formålet med rådgivningen er at motivere de enkelte afdelinger til at ændre adfærd og dermed gennemføre dybdegående energirenovering. Hvis en boligafdeling benytter sig af tilbuddet om rådgivning, forpligter afdelingen sig til at levere en ansøgning til puljen, hvis rådgiveren identificerer relevante projekter.

Kommunikation
For at få flest mulige ansøgninger til puljen, kommunikeres puljens formål, procedure og koncept ud til alle relevante parter i den almene sektor.

Der rettes et særligt fokus på kommunikation overfor afdelinger med energimærker på E eller dårligere, da potentialet for energioptimering i afdelingerne med den dårligste energistandard forventes at være størst. Dette er desuden i tråd med Hovedaftale mellem Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds, hvor det er aftalt, at der skal gennemføres konkrete energibesparende foranstaltninger i denne gruppe af bygninger.

Borgerrepræsentationen vedtog den 26. marts 2015 kvarterplanen for områdefornyelsen i Sydhavnen, der har en høj andel af almene boliger. Heri er Sydhavnen udpeget som energikvarter, som giver en oplagt mulighed for synergi mellem områdefornyelsens arbejde og almene boligers indsats med energioptimering. I samarbejde med områdefornyelsen vil der derfor være en målrettet kommunikation om puljen i området.

Økonomi

I Budget 2017 (Æ20) er der afsat i alt 34,20 mio. kr. til energirenovering af almene boliger samt konceptudvikling og projektledelse. Af de 34,20 mio. kr. blev 0,80 mio. kr. stjernemarkeret til projektledelse og dermed frigivet med vedtagelsen af Budget 2017 (BR 6. oktober 2016) (A, B, C, F, I, O, V, Ø og Kasper Heumann Kristensen). Med denne indstilling frigives 1,70 mio. kr. til hhv. ekstern rådgivning (1,25 mio. kr.) til identificering og projektmodning af energibesparende foranstaltninger i udvalgte almene boligafdelinger og projektledelse (0,45 mio. kr.). De 1,70 mio. kr. skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg jf. tabellen nedenfor:

Tabel 1. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

I bilag 1 vises en profil over årene for, hvornår midlerne forventes at blive bevilget og udbetalt.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen igangsætte en fokuseret formidlingsindsats overfor de forskellige målgrupper til puljen. Borgerrepræsentationen forventes i efteråret 2017 at blive forelagt bevilling til en række tiltag i den almene sektor.

Pernille Andersen

/Jakob Møller Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 27. marts 2017