Mødedato: 27.02.2023, kl. 15:00
Mødested: Bymose Hegn, Bymosegårdsvej 11, Helsinge

1. behandling af Teknik- og Miljøudvalgets budgetbidrag

Se alle bilag

Teknik-og Miljøudvalget skal 1. behandle budgetbidraget, hvor der skal tages stilling til investeringsforslag, der skal indgå i Overførselssagen 2022-2023. Udvalget skal derudover drøfte effektiviseringsforslag, finansieringsbehov og bevillingsudløb til Budget 2024.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget ”Hjemtagelse af vask af arbejdstøj” indgår i Overførselssagen 2022-2023.
  2. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget ”Forbedret datakvalitet i driftssystemer” indgår i Overførselssagen 2022-2023.
  3. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget ”Modernisering af tilstandstilsyn i de grønne områder og vejområdet i TMF” indgår i Overførselssagen 2022-2023.
  4. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget ”Øget udlicitering af trævanding” indgår i Overførselssagen 2022-2023.
  5. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget "Alma-Almenes Digitale Assistent” indgår i Overførselssagen 2022-2023.
  6. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget ”Yderligere digitalisering i byggesagsbehandlingen” indgår i Overførselssagen 2022-2023.
  7. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget ”Mere effektiv anvendelse af forvaltningens administrative ejendomme” indgår i Overførselssagen 2022-2023.
  8. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget ”Reorganisering af HR-funktionen” indgår i Overførselssagen 2022-2023.
  9. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter effektiviseringsforslaget ”Sammenlægning af to bemandede legepladser i Hans Tavsens Park”.
  10. at Teknik- og Miljøudvalget tager orientering om tværgående investerings- og effektiviseringsforslag til efterretning.
  11. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget ”Automatisering af borgerhenvendelser” annulleres, jf. løsningsafsnit og bilag 6.
  12. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter finansieringsbehov til Budget 2024.
  13. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter håndtering af bevillingsudløb til Budget 2024.

Problemstilling

Økonomiudvalget godkendte den 25. januar 2023Indkaldelsescirkulæret for budget 2024,processen, der leder frem til vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2024,samtfastsætterudvalgenes budgetrammer og effektiviseringsmåltal.

Teknik- og Miljøudvalget skal, jf. Indkaldelsescirkulæret, vedtage et budgetforslag, der sikrer en overholdelse af udvalgets budgetrammer. Teknik- og Miljøudvalgets budgetforslag for 2024 skal derfor indeholde konkrete løsningsforslag til indfrielse af Teknik- og Miljøudvalgets effektiviseringsmåltal, udvalgets håndtering af bevillingsudløb samt plan for håndtering af økonomiske udfordringer i 2024.

I denne sag 1. behandler udvalget budgetbidraget forud for udvalgets endelige vedtagelse af budgetbidragetden17. april2023. Udvalget skal i den forbindelse tage stilling til, hvorvidt investeringsforslag skal indgå i Overførselssagen 2022-2023.

Løsning

Effektiviseringsmåltal til Budget 2024

Teknik- og Miljøudvalget har med Indkaldelsescirkulæret for 2024 fået et effektiviseringsmåltal på 7,8 mio. kr., hvilket svarer til 3,5% af det samlede effektiviseringsmåltal for Københavns Kommune.

For at imødekomme effektiviseringsmåltallet for 2024 skal udvalget vedtage nye effektiviseringer for 0,6 mio. kr. i 2024 jf. tabel 1.

Tabel 1. Effektiviseringsmåltal til Budget 2024

1.000 kr. 2024 p/l

2024

Effektiviseringsmåltal vedtaget i ØU

7.803

Stigende profiler fra tidligere budgetter

-7.226

TMU’s effektiviserings måltal til realisering i Budget 2024

577

Til at indfri udvalgets effektiviseringsmåltal er der 7,2 mio. kr. i stigende profiler fra tidligere besluttede effektiviseringer - heraf tværgående indkøbseffektiviseringer for 4,8 mio. kr. De stigende profiler er vedtagne effektiviseringer fra tidligere budgetter, som er indmeldt til at indfri udvalgets effektiviseringsmåltal.

Effektiviseringskatalog til Budget 2024

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et effektiviseringskatalog indeholdende otte investerings- og et effektiviseringsforslag jf. bilag 3. Forslagene har et samlet potentiale på 6,1 mio. kr. i 2024.

Tabel 2. Forvaltningens effektiviseringskatalog til Budget 2024.

1.000 kr. 2024 p/l

Type

2024

2025

2026

2027

Hjemtagelse af vask af arbejdstøj

Investerings forslag

-118

-235

-235

-235

Forbedret datakvalitet i driftssystemer

Investerings forslag

-250

-775

-775

-775

Modernisering af tilstandstilsyn i de grønne områder og vejområdet i TMF

Investerings forslag

-820

-820

-820

-820

Øget udlicitering af trævanding

Investerings forslag

-395

-155

-155

-155

Alma-Almenes Digitale Assistent

Investerings forslag

-200

-220

-220

-220

Yderligere digitalisering i byggesagsbehandlingen

Investerings forslag

-746

-2.652

-2.402

-2.402

Mere effektiv anvendelse af forvaltningens administrative ejendomme

Investerings forslag

-2.678

-2.678

-2.678

-2.678

Reorganisering af HR-funktionen

Investerings forslag

-431

-690

-690

-690

Sammenlægning af 2 bemandede legepladser i Hans Tavsens Park

Effektiviseringsforslag

-490

-490

-490

-490

I alt

 

-6.128

-8.715

-8.465

-8.465

Forvaltningen anbefaler i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning i Indkaldelsescirkulæret for Budget 2023, at effektiviseringsmåltallet søges indfriet via investeringsforslag.

Forvaltningen har udarbejdet investeringsforslagene med henblik på at søge investeringsmidler i Overførselssagen 22/23 med henblik på at levere effektiviseringer til Budget 2024. Forslagene søger investeringsmidler for samlet 31 mio. kr. i Københavns Kommunes investeringspulje, heraf 17,6 mio. kr. i 2023 jf. bilag 4. En realisering af effektiviseringerne i 2024 forudsætter således, at investeringscasene kan opnå finansiering i Overførselssagen 22/23.

Med henblik på at investeringsforslagene skal kunne indgå i Overførselssagen, skal udvalgene godkende disse med denne sag. Såfremt udvalget ønsker ændringer til investeringsforslagene, vil det medføre, at de udskydes til forhandlingerne om Budget 2024. Hermed vil effektiviseringen i 2024 i disse cases blive mindre, da udvalget først kan få investeringsmidler i 2024.

Forvaltningen vurderer, at der er tale om investerings- og effektiviseringsforslag, som ikke medfører kritiske ændringer i forvaltningens drift. Endvidere medfører investerings- og effektiviseringsforslagene et begrænset antal personalereduktioner, og hvor reduktionerne håndteres via naturlig afgang eller omplacering til andre ledige stillinger. Såfremt udvalget godkender effektiviseringskataloget, kan forslagene indgå i udvalgets råderum til prioritering. Forvaltningens effektiviseringskatalog til 2024 har været gennem høringsproces i Københavns Kommunes Råd samt TMF MED. Høringssvar er vedlagt som bilag 9 og 10. TMF MED giver i høringssvaret udtryk for bekymringer vedr. effektiviseringsforslaget vedr. sammenlægning af de to bemandede legepladser. Forvaltningen vurderer dog, at det fortsat er muligt at fastholde et byrumspædagogisk tilbud til områdets borgergrupper med en sammenlægning af legepladserne. Således vil den bemandede legeplads på Hans tavens park øst målrette aktiviteter til alle aldre. 

Såfremt udvalget godkender de fremsatte investerings- og effektiviseringsforslag jf. tabel 2, vil dette medføre en samlet effektivisering på 6,1 mio. kr. i 2024. Hermed vil udvalget kunne indfri effektiviseringsmåltallet samt give udvalget et råderum til prioritering på 5,6 mio. kr. Udvalget kan enten fravælge investerings- og effektiviseringsforslag eller anvende disse til finansiering af finansieringsbehov eller bevillingsudløb.

Endeligt er der på tværs af kommunens forvaltninger udarbejdet fælles tværgående investeringscases, som medfører en mindre effektivisering i Teknik- og Miljøudvalgets økonomi. De tværgående effektiviseringer giver samlet en effektivisering på -87 t.kr. De tværgående effektiviseringer omhandler primært løsninger på energiområdet, som er et område udfordret af stigende priser. Forvaltningen anbefaler derfor, at effektiviseringerne ikke medfører reduktion af budgetter, men i stedet anvendes til at håndtere stigende energiudgifter i forvaltningens drift. Teknik- og Miljøudvalget skal tage de tværgående effektiviseringer til efterretning, og drøfte om effektiviseringerne i stedet bør anvendes til at skabe et økonomisk råderum til udvalgets disponering.

Råderum fra tidligere vedtagne effektiviseringer

Udvalget har et provenu fra tidligere vedtagne effektiviseringer, som ikke tidligere er indmeldt til at håndtere udvalgets effektiviseringsmåltal, hvilket skaber et økonomisk råderum i udvalgets budgetrammer. Provenuet stammer primært fra effektiviseringerne fra EY’s takst- og budgetanalyse. I tidligere år har udvalget anvendt provenuet fra effektiviseringsforslag til fx at håndtere udfordringer indenfor udvalgets ramme, herunder bl.a. udfordringer som følge af oprydning i takster samt interne lån til udfordringer på parkeringsområdet. Råderummet opstår i 2024 som følge af, at de vedtagne effektiviseringer har stigende profiler, og disse ikke er disponeret til indfrielse af effektiviserings-måltallet. Den store stigning i råderummet fra 2026 til 2027 skyldes, at der indfries interne lån fra tilbagebetaling af for høje gebyrer på vejområdet.

Råderummet fra de tidligere effektiviseringer kan anvendes til at håndtere finansieringsbehov, bevillingsudløb eller igangsætte nye initiativer. Provenuet fremgår af tabel 3.

Annullering af vedtaget investeringscase

Forvaltningen følger implementeringen af de vedtagne effektiviseringer med henblik på at sikre at gevinsterne kan realiseres. En status på igangværende implementering af investerings- og effektiviseringsforslag fremgår af bilag 5. Udvalget har et investeringsprojekt vedr. overdragelse af privat belysning, der er forsinket, men hvor forvaltningen fortsat forventer, at effektiviseringen kan realiseres.

En investeringscase vedr. automatisering af borgerhenvendelser har været forsinket som følge af udfordringerne vedr. Schrems II. Forvaltningen vurderer imidlertid ikke længere, at det er muligt at realisere den varige effektivisering uden behov for nye store investeringer. Forvaltningen indstiller på den baggrund, at casen annulleres. Annulleringen af casen vil medføre, at provenuet fra de tidligere vedtagne effektiviseringer nedskrives i 2024 og frem med 1,1 mio. kr. årligt. jf. tabel 3.

Tabel 3. Provenu fra tidligere vedtagne effektiviseringer

1.000 kr. 2024 p/l

2024

2025

2026

2027

Provenu fra tidligere vedtagne effektiviseringer

-10.216

-12.789

-12.235

-23.167

Nedskrivning af provenu pga. annullering af investeringsforslag, jf. at-punkt 11

1.067

1.067

1.067

1.067

I alt

-9.149

-11.722

-11.168

-22.100

Udvalgets økonomiske råderum med forvaltningens forslag til budgetbidrag

Med de tidligere vedtagne effektiviseringer og såfremt udvalget godkender alle investerings- og effektiviseringsforslag i forvaltningens effektiviseringskatalog vil det skabe et økonomisk råderum efter indfrielse af udvalgets effektiviseringsmåltal på i alt 14,7 mio. kr. i 2024 til udvalgets prioritering i budgetbidraget jf. tabel 4.

Tabel 4. Råderum fra effektiviseringer

1.000 kr. 2024 p/l

2024

2025

2026

2027

Provenu fra tidligere vedtagne effektiviseringer efter annullering af investeringscase jf. tabel 3.

-9.149

-11.722

-11.168

-22.100

Råderum fra mulige nye effektiviseringer (efter indfrielse af udvalgets effektiviseringsmåltal)

-5.551

-8.138

-7.888

-7.888

I alt

-14.700

-19.860

-19.056

-29.988

Det økonomiske råderum kan udvalget i budgetbidraget anvende til at håndtere finansieringsbehov, bevillingsudløb eller igangsætte nye initiativer. Desuden kan udvalget undlade at vedtage de nye investerings- og effektiviseringsforslag.

Finansieringsbehov til Budget 2024

Teknik- og Miljøforvaltningen har administrativt foretaget en række rammetilpasninger, herunder bl.a. tilpasninger som følge af Indkaldelsescirkulæret.

Jf. tabel 5 udestår der dog på nuværende tidspunkt tre indsatser, som forvaltningen anbefaler, at udvalget finansierer indenfor egen ramme med budgetbidraget.

Tabel 5. Finansieringsbehov til budget 2024

1.000 kr. 2024 p/l

2024

2025

2026

2027

Genopretningsplan for det grønne område

1.050

 

 

 

Indsamling af bærbare batterier med særskilt bil

1.000

1.000

1.000

1.000

Borgerinddragelse i forbindelse med Ny Fællesskab København

1.000

 

 

 

I alt

3.050

1.000

1.000

1.000

En uddybende beskrivelse af finansieringsbehovene fremgår af bilag 2.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget med budgetbidraget disponerer midler til en ny vision for teknik- og miljøområdet. Den seneste version for Fællesskab København blev vedtaget i 2015 og løber frem til 2025. Den nye vision vil blive udarbejdet pga. udvalgets drøftelser af en analyse af området, der forventes forelagt inden sommerferien 2023. I den forbindelse anbefaler forvaltningen at der afsættes 1,0 mio. kr. i 2024 til at gennemføre en borgerinddragelse.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget ikke disponerer varigt på de stigende profiler i 2025 og frem, da forvaltningen forventer faldende indtægter på udlejning af arealer på Selinevej fra forventet 2029 og frem, der vil medføre et finansieringsbehov, der skal håndteres inden for udvalgets ramme. Desuden er der bevillingsudløb på byggesagsområdet i 2025 og 2026, som udvalget skal tage stilling til i budgetlægningen for 2025 og 2026.

Bevillingsudløb

Teknik- og Miljøudvalget har otte bevillingsudløb i 2024, som medfører opgavebortfald eller lavere serviceniveau, hvis ikke de videreføres. Bevillingsudløbene medfører en samlet påvirkning af Teknik- og Miljøudvalgets serviceramme på 25,7 mio. kr., og bevillingsudløbene er nærmere beskrevet i bilag 8.

Tabel 6. Bevillingsudløb til budget 2024 (1.000 kr. 2024 p/l)

Teknik- og Miljøudvalgets bevillingsudløb i 2024

Bevillings udløb

Forlængelse af indsatsen 2024

Forlængelse af indsatsen 2025 og frem

Forlænget mere end to gange

Nedbringelse af sagsbehandlingstider og øget transparens i byggesagsbehandlingen – ekstern byggesagsbehandling

4.787

0

0

Ja

Styrket byggesagsbehandling*

12.448

6.400

12.448

Ja

Øget biodiversitet – etablering af mere utæmmet bynatur

634

634

634

Nej

Biodiversitetspakke

2.195

2.195

2.195

Nej

Begrønning af byen

1.622

1.622

1.622

Nej

Sikker by – Green Teams

3.577

2.577

2.577

Ja

Skolestartskampagne

321

321

321

Ja

Øget viden om de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening

108

108

108

Nej

Bevillingsudløb i alt

25.692

13.857

19.905

-

* Bevillingen er relevant at forlænge med 6,4 mio. kr. i 2024, og 12,4 mio. kr. i 2025 og frem. Dette fordi bevillingen delvist er forlænget i 2024 i Budget 2023.

Forvaltningen vurderer, at det er muligt at forlænge bevillingsudløb for i alt 13,9 mio. kr. i 2024 og 19,9 mio. kr. i 2025 og frem.

Udvalget skal med denne indstilling drøfte håndtering af bevillingsudløbene. Udvalget kan i 2. behandlingen af budgetbidraget beslutte at finansiere bevillinger, der udløber, inden for egen ramme. Dette ved at anvende råderum fra tidligere og nye effektiviseringer, omprioritere direkte fra andre varige bevillinger eller ved at beslutte yderligere effektiviseringer. Udvalget kan også beslutte at henvise bevillingsudløb til forhandlingerne om Budget 2024. Som noget nyt skal udvalget med budgetbidraget beslutte, hvorvidt udløbene vurderes relevante at forlænge. Uden finansiering vil aktiviteterne ikke blive videreført i 2024.

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at bevillingsudløbet vedr. styrket byggesagsbehandling finansieres indenfor udvalgets ramme med anvendelse af det økonomiske prioriteringsrum. Det er forvaltningens vurdering, at bevillingsudløbet bør prioriteres varigt med henblik på at fastholde medarbejdere, forhindre opbygning af nye sagsbunker, og at sagsbehandlingstiden på den afsluttende del af byggesager ikke stiger. Dette er beskrevet nærmere i bilag 8. Udvalget har yderligere bevillingsudløb på byggesagsområdet, der udløber i 2025 og 2026.Håndtering af disse skal ske med udvalgets budgetlægning i 2025 og 2026, og vil afvente afslutningen af den igangsatte budgetanalyse på området.

Økonomisk råderum efter forvaltningens samlede anbefaling

Såfremt udvalget vælger at følge forvaltningens anbefalinger og hermed finansiere tiltagene i tabel 5 og videreføre bevillingsudløbet vedr. styrket byggesagsbehandling indenfor udvalgets egen budgetramme, resterer der et råderum på 5,3 mio. kr. jf. tabel 7, hvis alle nye effektiviseringsforslag godkendes.

Tabel 7. Økonomisk råderum efter forvaltningens samlede anbefaling

1.000 kr. 2024 p/l

2024

2025

2026

2027

Samlet økonomisk råderum efter indfrielse af udvalgets effektiviseringsmåltal og annullering af vedtagen investeringscase

-14.700

-19.860

-19.056

-29.988

Finansieringsbehov

3.050

1.000

1.000

1.000

Forlænge bevillingsudløbet Styrket byggesagsbehandling

6.400

12.448

12.448

12.448

I alt

-5.250

-6.412

-5.608

-16.540

Det økonomiske råderum kan anvendes til at håndtere andre bevillingsudløb eller igangsætte nye initiativer. Desuden kan udvalget vælge at fravælge enkelte af de nye investerings- og effektiviseringsforslag.

Politisk handlerum

  • Udvalget har mulighed for at til- og fravælge de investeringsforslag, der skal indgå i Overførselssagen 2022-2023 og det effektiviseringsforslag, forvaltningen har fremlagt til drøftelse i 1. behandlingen.
  • Der er desuden mulighed for at udvalget kan bede om ændringer til investeringsforslagene. Hvis der ønskes ændringer til investeringsforslagene, der er til godkendelse for at indgå i Overførselssagen, vil det medføre, at de udskydes til forhandlingerne om Budget 2024.
  • Det er desuden muligt at vælge, at nye effektiviseringer skal anvendes på at håndtere bevillingsudløb, finansieringsbehov eller nye initiativer.
  • Udvalget kan vælge ikke at følge forvaltningens anbefaling til finansiering af initiativer indenfor udvalgets egen budgetramme.
  • Udvalget kan endvidere vælge at finansiere bevillingsudløb indenfor egen ramme, oversende dem til forhandlingerne eller lade bevillingsudløbene udløbe.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen vil på baggrund af udvalgets 1. behandling af budgetbidraget arbejde frem mod det endelige budgetbidrag, som udvalget skal godkende med 2. behandlingen af budgetbidraget den 17. april 2023.  Her skal udvalget tage endelig stilling til vedtagelsen af effektiviseringer, håndtering af finansieringsbehov og bevillingsudløb, hvorefter budgetbidraget fremsendes til Økonomiforvaltningen.

Økonomiudvalget behandler udvalgenes budgetbidrag den 6. juni 2023 i juniindstillingen. De politiske forhandlinger om Budget 2024 forventes at foregå i perioden fra den 1.-8. september 2023. Budgettet forventes endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen den 5. oktober 2023. Teknik- og Miljøudvalget forelægges den 27. november en sag om udmøntning af udvalgets budget for 2024.

 

Søren Wille

/ Thomas Højlt

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 27. februar 2023

 

Indstillingens 1., 2., 5., 6., 7., 8. og 11. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

 

Indstillingens 3. og 4. at-punkt blev forkastet af et enigt udvalg.

 

Indstillingens 9., 12. og 13. at-punkt blev drøftet.

 

Indstillingens 10. at-punkt blev taget til efterretning.

 

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

 

”For det Konservative Folkeparti er det vigtigt at borgernes skattepenge anvendes så effektivt som muligt, derfor ønsker vi at markedsteste flere dele af Teknik- og Miljøudvalgets driftsområde – så som trævanding, pasning af grønne områder, gaderenhold med mere.”

 



Til top