Mødedato: 26.10.2015, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Indtægtsbevilling – Projekt Op på Cyklen i Fuglekvarteret Øst og Vest (Nørrebro)

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til om Trygfondens bevilling til projektet Op på Cyklen skal modtages.

Problemstilling

For at fremme cykelfærdigheder ved børn og transportvaner generelt har Teknik- og Miljøforvaltningens Områdefornyelsen Fuglekvarteret Øst og Vest søgt og modtaget et tilsagn fra Trygfonden om 0,2 mio. kr. til projekt Op på Cyklen.

Løsning

Borgerrepræsentationen vedtog den 7. februar 2013 Teknik- og Miljøforvaltningens områdefornyelse i Fuglekvarteret Øst og Vest, for at skabe fokus på kvarteret, styrke dets identitet og tiltrække eksterne midler til at gennemføre de lokale projekter.

I kvarterplanen, som udgør en strategi for, hvordan der kan skabes en positiv udvikling i kvarteret, er et af projekterne Op på Cyklen. Projektet har til formål, at fremme cykelfærdigheder hos elever i 3.- 6. klasse på privatskolerne i Fuglekvarteret, og at ændre børn og voksnes transportvaner i retning af mere cykling. En del københavnere med baggrund i lande uden en stærk cykelkultur, er ikke vant til at cykle. Dette er tilfældet for mange børn og voksne i Fuglekvarteret Øst.

Forvaltningen har søgt Trygfonden om midler til undervisning, kurser, materialer, events og kampagner til projekt Op på Cyklen. Trygfonden har imødekommet ansøgningen og givet tilsagn om 0,2 mio. kr. til projektet. Se tilsagnsbrevet fra Trygfonden i bilag 1. Derudover er projekt Op på Cyklen medfinansieret med 0,25 mio. kr. fra Områdefornyelsens kvarterplan.

Forvaltningen forventer, at projektet medvirker til, at flere børn og voksne end før tager cyklen til skole efter projektets afslutning. Projektet vil tillige bidrage til udvikling af metoder til fremme af cykelkultur i udsatte byområder.

Økonomi

Gennemførelse af projekterne er udgiftsneutrale for Teknik- og Miljøudvalget, da de finansieres af tredje part. Projekterne medfinansieres via områdefornyelsens midler som beskrevet i kvarterplanen, godkendt i Borgerrepræsentationen 7. februar 2013.

De bevillingsmæssige ændringer i forbindelse med modtagelse af de 0,2 mio. kr. fra Trygfonden til projektet ”Op på Cyklen” fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2015 p/l)

Varig?
ja/nej

2015

1.

TMU

3444 Byfornyelse anlæg

0.25.15.3

I

-200

Nej

1.

TMU

3444 Byfornyelse anlæg

0.25.15.3

U

165

Nej

1.

ØU

Finansposter

7.65.87.7

U

35

Nej

I alt

0

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Den samlede anlægsbevilling på 0,165 mio. kr. skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg i 2015 jf. nedenstående tabel.

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2015 p/l)

År 2015

I alt

TMU

Op på Cyklen

3444 Byfornyelse anlæg

0.25.15.3

165

165

I alt

-

-

-

165

165

 

De forventede udgifter til ekstern rådgivning, interne udgifter og anlæg fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 3. Kategorisering af anlægsmidler

1.000 kr. (2015 p/l) 

2015

I alt

Ekstern rådgivning

30

30

Interne udgifter

35

35

Anlæg af projektet

100

100

I alt

165

165

Videre proces

Projektet igangsættes i efteråret 2015, og forventes afsluttet i januar 2016.

 

         Pernille Andersen

                                              /Anders Møller

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 26. oktober 2015

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Til top