Medlemsforslag om træer på Amagerbrogade
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøudvalget beslutter,
- at Teknik- og Miljøforvaltningen pålægges, at fremlægge forslag til, at der plantes træer langs Amagerbrogade på strækningen fra Christmas-Møllers Plads og Amager Boulevard, når Amagerbrogade renoveres, og at udgiften afholdes inden for budgetrammen for renovering af Amagerbrogade.
(Stillet af Det Konservative Folkeparti)
MOTIVERING
København har en målsætning om flere træer. Det er desuden besluttet at renovere Amagerbrogade. Første del af Amagerbrogade – fra Christmas-Møllers Plads og Amager Boulevard – vil være et oplagt sted at plante flere træer, og det vil være en smuk port til Amager med en allé af træer på begge sider af Amagerbrogade.
Der ligger en plan for fremkommeligheden på Amagerbrogade, og det forudsættes deri, at vognbanerne og fremkommeligheden på strækningen bevares.
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 26. oktober 2015
Lars Dueholm (I) forlod lokalet kl. 18.13 til 18.17 og var ikke til stede under afstemningen.
A, B, F og Ø fremsatte følgende ændringsforslag til erstatning af indstillingens 1. at-punkt:
”at Teknik- og Miljøforvaltningen fremlægger et notat om mulighederne for plantning af træer langs Amagerbrogade på strækningen fra Christmas-Møllers Plads og Amager Boulevard, når Amagerbrogade renoveres.”
Ændringsforslaget blev godkendt med ni stemmer. Et medlem undlod at stemme.
For stemte: A, B. F, V og Ø.
Imod stemte: Ingen
Undlod at stemme: C.