Mødedato: 26.03.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Kunstgræsbane ved Kjeldsøvej, overførsel af midler

Se alle bilag

Der skal træffes beslutning om at overføre anlægsmidler fra Kultur- og Fritidsudvalget til Teknik- og Miljøudvalget samt frigivelse af midlerne, så der kan anlægges en kunstgræsbane til fodbold i parken ved Keldsøvej, Lundehusskolen i Bispebjerg.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.                  at der overføres en rådighedsbevilling på 4,5 mio. kr. (2012 p/l) i 2012 fra Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3. 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

2.                  at der gives en anlægsbevilling på 4,5 mio. kr. (2012 p/l) til anlæggelse af en kunstgræsbane i parken ved Keldsøvej, Lundehusskolen i Bispebjerg. Midlerne skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.28.20.3.

Problemstilling

I budget 2012 (Æ48) blev der afsat 9,0 mio. kr. til anlæg af to 7-mands kunstgræsbaner på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling. Den ene fodboldbane anlægges af Københavns Ejendomme ved Ellebjerg Skole i Kgs. Enghave i 2012. Den anden bane skal anlægges i parken ved Keldsøvej, Lundehusskolen i Bispebjerg. Anlægsmidlerne til sidstnævnte søges overført til Teknik- og Miljøudvalget, som er ansvarlig for udvikling og drift af parkarealet.

Løsning

I Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 er der fokus på at skabe mere lighed i sundhed. Det gøres blandt andet ved at anlægge bevægelsesfremmende faciliteter i udpegede byområder, som Bispebjerg, med få idrætsfaciliteter og stor social ulighed.

Interessen for at spille fodbold er stor blandt både børn og voksne. Anlæg af en fodbold kunstgræsbane med lys tillader aktivitet frem til kl. 22 hele året rundt og vil derfor styrke mulighederne for fysisk aktivitet blandt mange lokale beboere. Det vil medvirke til forbedret sundhed og trivsel.

På grund af pladsmæssige begrænsninger på Lundehusskolen placeres kunstgræsbanen i den tilstødende park. Med denne placering gøres banen mere synlig og tilgængelig, hvilket kan medvirke til øget anvendelse blandt selvorganiserede brugere i de tidsrum, hvor banen ikke benyttes af skolen eller fodboldklubber.

I anlægsprocessen vil der være dialog med Lundehusskolen, Lokaludvalget i Bispebjerg og evt. lokale fodboldklubber. Når banen er anlagt, vil Teknik- og Miljøforvaltningen efterfølgende stå for driften af banen. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil, som i dag, være ansvarlig for fordeling af banetid til fodboldklubber og skolen.

Økonomi

Med denne indstilling ønskes 4,5 mio. kr. overført fra Kultur- og Fritidsudvalget til Teknik- og Miljøudvalget og frigivet til anlæggelse af en kunstgræsbane ved Keldsøvej, Lundehusskolen i Bispebjerg. Midlerne forventes brugt i 2012, idet der forventes anvendt 0,8 mio. kr. til rådgivning og internt lønforbrug, mens 3,7 mio. kr. anvendes til fysisk anlæggelse.

I forbindelse med indkaldelsescirkulæret for budget 2013, som blev godkendt af Økonomiudvalget den 1. februar 2012, blev de 0,4 mio. kr. i driftsmidler til de to kunstgræsbaner i Bispebjerg og Kgs. Enghave samlet under Økonomiudvalgets bevilling til udmøntning med færdiggørelsen af kunstbanerne. Der er således afsat 0,2 mio. kr. i driftsmidler til kunstgræsbanen i parken ved Keldsøvej, Lundehusskolen i Bispebjerg. Disse driftsmidler ønskes overført til Teknik- og Miljøudvalgets, i den første sag om bevillingsmæssige ændringer i 2013 efter kunstgræsbanen i parken ved Lundehusskolen i Bispebjerg er færdiganlagt.

Videre proces

Efter at midlerne er overført til Teknik- og Miljøudvalget vil projektudviklingen begynde og anlægsarbejdet forventes at være færdigt med udgangen af 2012. Dog er anlægsarbejdet afhængigt af varmetemperaturer på ca. 10 grader og tørvejr, så vejrforhold, der ikke efterlever dette kan medføre, at tidspunktet for færdiggørelse af anlægsarbejdet forskydes.


                    Hjalte Aaberg                                    Carsten Haurum

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 26. marts 2012

Indstillingen blev anbefalet.
Til top