Mødedato: 26.02.2024, kl. 15:00
Mødested: Hotel Bymose Hegn, Bymosegårdsvej 11, 3200 Helsinge

1. behandling af Teknik- og Miljøudvalgets budgetbidrag til Budget 2025

Se alle bilag
Teknik-og Miljøudvalget skal 1. behandle budgetbidraget, hvor der skal tages stilling til investeringsforslag, der skal indgå i Overførselssagen 2023-2024, og effektiviseringsforslag der skal indgå i budgetlægningen for 2025. Udvalget skal derudover drøfte finansieringsbehov og bevillingsudløb til Budget 2025.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget Optimering af materielvedligehold indgår i Overførselssagen 2023-2024.
  2. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget ”Hjemtagelse af graffitirenhold” indgår i Overførselssagen 2023-2024.
  3. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget ”Bedre fastholdelse og mindre nedslidning i forbindelse med opgaveløsningen i Teknik- og Miljøforvaltningen” indgår i Overførselssagen 2023-2024.
  4. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget ”Omlægning af batteriindsamling” indgår i Overførselssagen 2023-2024.
  5. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at investeringsforslaget ”Digitalisering af høringer og brug af kunstig intelligens (AI)” indgår i Overførselssagen 2023-2024.
  6. at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at innovationsforslaget ”Afprøvning af automatiske, permanente og midlertidige trafiktællinger” indgår i Overførselssagen 2023-2024.
  7. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter effektiviseringsforslaget ”Ophør med rosenkåringen i Valbyparken”.
  8. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter effektiviseringsforslaget ”Bynaturen som løftestang”.
  9. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter effektiviseringsforslaget ”Lukning af toilet med opsyn under Vesterbros Torv”.
  10. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter effektiviseringsforslaget ”Omorganisering af betjentopgaver på kirkegårde”.
  11. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter effektiviseringsforslaget ”Yderligere reduktion af udgifter som følge af nedlæggelse af parkeringsautomater”.
  12. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter effektiviseringsforslaget ”Reduktion af ressourceforbrug til indkøbs- og aftalecompliance”.
  13. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter effektiviseringsforslaget ”Effektivisering af vejvedligehold”.
  14. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter effektiviseringsforslaget ”Nedskalering af cykeloprydning”.
  15. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter effektiviseringsforslaget ”Flytning af kontaktcenter Teknik og Miljø og sammenlægning med kontaktcenter Parkering”.
  16. at Teknik- og Miljøudvalget tager orientering om tværgående investerings- og effektiviseringsforslag til efterretning.
  17. at Teknik- og Miljøudvalget tager orientering om status på igangværende investerings- og effektiviseringsforslag til efterretning, jf. bilag 5.
  18. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter finansieringsbehov til Budget 2025.
  19. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter håndtering af bevillingsudløb til Budget 2025.

Problemstilling

Økonomiudvalget godkendte den 24. januar 2024 med Indkaldelsescirkulæret for budget 2025 processen, der leder frem til vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2025,samtfastsætterudvalgenes budgetrammer og effektiviseringsmåltal.

Teknik- og Miljøudvalget skal, jf. Indkaldelsescirkulæret, vedtage et budgetforslag, der sikrer en overholdelse af udvalgets budgetrammer. Teknik- og Miljøudvalgets budgetforslag for 2025 skal derfor indeholde konkrete løsningsforslag til indfrielse af Teknik- og Miljøudvalgets effektiviseringsmåltal, udvalgets håndtering af bevillingsudløb samt plan for håndtering af økonomiske udfordringer i 2025, der skal sikre overholdelse af udvalgets budgetramme.

I denne sag 1. behandler udvalget budgetbidraget forud for udvalgets endelige vedtagelse af budgetbidraget den 22. april 2024. Udvalget skal i den forbindelse tage stilling til, hvorvidt investeringsforslag skal indgå i Overførselssagen 2023-2024.

Løsning

Effektiviseringsmåltal til Budget 2025

Teknik- og Miljøudvalget har med Indkaldelsescirkulæret for 2025 fået et effektiviseringsmåltal på 7,5 mio. kr., hvilket svarer til 3,4% af det samlede effektiviseringsmåltal for Københavns Kommune. Derudover har Teknik- og Miljøudvalget fået et måltal på administrative effektiviseringer på 2,5 mio. kr., hvilket svarer til 8,3% af det samlede måltal på administrative effektiviseringer for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalgets samlede effektiviseringsmåltal med Indkaldelsescirkulæret for 2025 er således 10,0 mio. kr.

Tabel 1. Effektiviseringsmåltal til Budget 2025

1.000 kr. 2025 p/l

2025

Effektiviseringsmåltal vedtaget i ØU jf. IC 2025

7.521

Administrative effektiviseringer vedtaget i ØU jf. IC 2025

2.486

Stigende profiler fra tidligere budgetter og effektiviseringer via indkøbsprogrammet*

-4.877

TMU’s effektiviserings måltal til realisering i Budget 2025

5.130

*TMU har stigende profiler for -1.613 t. kr. på administration, inklusiv TMU’s andel af besparelsen på administrationsudgifter til Udbetaling Danmark.

Til at indfri udvalgets effektiviseringsmåltal er der 4,9 mio. kr. i stigende profiler fra tidligere besluttede effektiviseringer - heraf tværgående indkøbseffektiviseringer for 1,6 mio. kr. De stigende profiler er vedtagne effektiviseringer fra tidligere budgetter, som er indmeldt til at indfri udvalgets effektiviseringsmåltal. For at imødekomme effektiviseringsmåltallet for 2025 skal udvalget vedtage nye effektiviseringer for 5,1 mio. kr. i 2025 jf. tabel 1.

Effektiviseringskatalog til Budget 2025

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et effektiviseringskatalog indeholdende fem investerings- og ni effektiviseringsforslag jf. bilag 2. Derudover får TMU effektiviseringsprofiler i 2025 fra to KK-tværgående forslag. Forslagene har et samlet potentiale på 8,6 mio. kr. i 2025. Effektiviseringskataloget indeholder desuden ét innovationsforslag.

Tabel 2. Forvaltningens effektiviseringskatalog til Budget 2025.

1.000 kr. 2025 p/l

Type

2025

2026

2027

2028

Optimering af materielvedligehold

Inv. forslag

-450

-1.000

-1.000

-1.000

Hjemtagelse af graffitirenhold

Inv. forslag

-610

-610

-1.620

-1.620

Bedre fastholdelse og mindre nedslidning i forbindelse med opgaveløsningen i Teknik- og Miljøforvaltningen

Inv. forslag

-400

-655

-1.655

-2010

Omlægning af batteriindsamling

Inv. forslag

-1.030

-1.030

-1.030

-1.030

Digitalisering af høringer og brug af kunstig intelligens (AI)

Inv. forslag

-196

-1.491

-1.491

-1.491

Afprøvning af automatiske, permanente og midlertidige trafiktællinger

Inno. forslag

0

0

0

0

Ophør med rosenkåringen i Valbyparken

Eff. forslag

-322

-322

-322

-322

Bynaturen som løftestang

Eff. forslag

-980

-980

-980

-980

Lukning af toilet med opsyn under Vesterbros Torv

Eff. forslag

-250

-350

-350

-350

Omorganisering af betjentopgaver på kirkegårde

Eff. forslag

-495

-495

-495

-495

Yderligere reduktion af udgifter som følge af nedlæggelse af parkeringsautomater

Eff. forslag

-400

-400

-400

-400

Reduktion af ressourceforbrug til indkøbs- og aftalecompliance

Eff. forslag

-920

-920

-920

-920

Effektivisering af vejvedligehold

Eff. forslag

-1.372

-1.372

-1.372

-1.372

Nedskalering af cykeloprydning

Eff. forslag

-400

-400

-400

-400

Flytning af kontaktcenter Teknik og Miljø og sammenlægning med kontaktcenter Parkering

Eff. forslag

-500

-500

-500

-500

Tværgående KK forslag; Administrative lettelser i mobilhåndteringen

Tværg.

-230

-460

-460

-460

Tværgående KK forslag; Indregning af energibesparelser ved renovering og planlagt vedligehold

Tværg.

-47

-47

-47

-47

I alt

 

-8.602

-11.032

-13.042

-13.397

Forvaltningen anbefaler i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning i Indkaldelsescirkulæret for Budget 2025, at effektiviseringsmåltallet så vidt muligt søges indfriet via investeringsforslag. Forvaltningens effektiviseringskatalog indeholder investeringsforslag for samlet 2,9 mio. kr., hvilket er 2,2 mio. kr. mindre end TMU’s måltal til 2025. Forvaltningen anbefaler således, at det resterende effektiviseringsmåltal indfries via godkendelse af effektiviseringscases.

Forvaltningen har udarbejdet investeringsforslagene, der søger investeringsmidler i Overførselssagen 2023-2024 med henblik på at levere effektiviseringer til Budget 2025. Forslagene søger investeringsmidler for samlet 26,6 mio. kr. i Københavns Kommunes investeringspulje, heraf 11,6 mio. kr. i 2024 jf. bilag 3. En realisering af effektiviseringerne via investeringscasene i 2025 forudsætter således, at investeringscasene kan opnå finansiering i Overførselssagen 2023-2024.

Med henblik på at investeringsforslagene skal kunne indgå i Overførselssagen, skal udvalgene godkende disse med denne sag. Såfremt udvalget ønsker ændringer til investeringsforslagene, vil det medføre, at de udskydes til forhandlingerne om budget 2025. Hermed vil effektiviseringen i 2025 i disse cases blive mindre, da udvalget først kan få investeringsmidler i budget 2025. Kataloget indeholder ét forslag, der har en tilbagebetalingstid på 8 år og derfor skal forelægges til særskilt politisk godkendelse med Overførselssagen. Det er forslaget Digitalisering af høringer og brug af kunstig intelligens (AI), som er et tværgående investeringsforslag, som TMF har udarbejdet i samarbejde med Økonomiforvaltningen. Forslaget forelægges derfor også Økonomiudvalget. Investeringsforslaget finansierer udskiftningen af kommunens høringsportal, da den nuværende løsning lukker ned ultimo 2024. Høringsportalen anvendes til en række høringer i kommunen, som er lovpligtige. Såfremt investeringsforslaget ikke bliver godkendt i Overførselssagen, skal der derfor findes finansiering på 3,5 mio. kr. på tværs af kommunen i 2024 til udskiftning af systemet og derudover varig finansiering af driftsudgifterne til den nye høringsportal.

Teknik- og Miljøudvalgets effektiviseringsmåltal indeholder et måltal for administrative effektiviseringer på 2,5  mio. kr. svarende til 0,9 mio. kr. til indfrielse efter stigende profiler. Effektiviseringskataloget indeholder effektiviseringer på administration for 1, mio. kr.

Forvaltningen vurderer, at der er tale om investerings- og effektiviseringsforslag, som ikke medfører kritiske ændringer i forvaltningens drift. Endvidere medfører investerings- og effektiviseringsforslagene et begrænset antal personalereduktioner, og hvor reduktionerne håndteres via naturlig afgang eller omplacering til andre ledige stillinger.

Forvaltningens effektiviseringskatalog til 2025 har været gennem høringsproces i Københavns Kommunes Råd samt TMF MED. Ældrerådet, Handicaprådet og Udsatterådet har leveret skriftligt høringssvar. Høringssvaret fra Udsatterådet er rådets høringssvar til forvaltningens toiletprioriteringsplan, da rådet udelukkende har bemærkninger til effektiviseringsforslaget vedr. lukning af toilet under Vesterbro Torv. Ungerådet og Frivilligrådet har ikke leveret høringssvar. Høringssvar er vedlagt som bilag 4.

TMF MED giver i høringssvaret bemærkninger til to af forvaltningens forslag. Til effektiviseringsforslag Omorganisering af betjentopgaver på kirkegårde giver TMF MED udtryk for, at betjentarbejdet er takstfinansieret og dermed ikke kan anvendes som effektiviseringer. Forslaget vedrører imidlertid alene den skattefinansierede del af betjentfunktionen, og forslaget påvirker derfor ikke takstområdet.

TMF MED giver desuden udtryk for, at projektet er igangsat uden den rette inddragelse af MED-systemet og relevante medarbejdere. Forvaltningen har forelagt effektiviseringsforslaget for afdelings-MED i Parker, Kirkegårde og Renhold den 12. december 2023 og forvaltningens Hoved-MED den 19. januar 2024. I forhold til den generelle proces for omorganisering af betjentopgaverne, har forvaltningen løbende haft dialog med tillidsrepræsentanter, TRIO og medarbejdere som helhed i enheden Kirkegårde og Krematorier med henblik på at sikre en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer, som forslaget taler ind i.

TMF MED udtrykker ydermere bekymring omkring de eksisterende ressourcer til opgaveløsningen, da medarbejderne mener, at en del af det kundebetalte betjentarbejde på Vestre Kirkegård er udført gratis ved at bruge tid fra andre takstfinansierede eller skattebetalte opgaver. Forvaltningen bemærker, at det kundebetalte betjentarbejde (såsom urnenedsættelser) finansieres via de gældende takster. Omfanget af indtægter og udgifter for det takstfinansierede betjentarbejde afhænger derfor af antallet af højtideligheder. De generelle driftsopgaver, såsom renhold og grøn drift, er skattefinansieret. Økonomien mellem de to finansieringsområder tilpasses løbende, således der ikke sker en sammenblanding af de to områder. Forvaltningen vurderer ikke, at den generelle løbende tilpasning, herunder heller ikke på Vestre Kirkegård, har betydning for effektiviseringsforslaget.

Til investeringsforslaget Bedre fastholdelse og mindre nedslidning i forbindelse med opgaveløsningen i Teknik- og Miljøforvaltningen udtrykker TMF MED principiel bekymring over, at nedbringelse af sygefraværet kædes sammen med en effektivisering og bemærker, at sammenhængen mellem de beskrevne indsatser og forventede effekter bør gøres mere konkret. Forvaltningen bemærker, at fastlæggelsen af konkrete måltal for de beskrevne indsatser kræver konkret afdækning af de berørte medarbejderes mulighedssituationer. Det ligger i forslaget, at sådan en afdækning skal gennemføres baseret på beskæftigelsesfaglige kompetencer. TMF MED giver desuden udtryk for, at de savner muligheden for at standse effektiviseringen, hvis det viser sig, at resultaterne ikke kan opnås, eller det sker på bekostning af arbejdsmiljøforholdene. Forvaltningen bemærker, at der som en del af investeringsforslaget bliver etableret en projektorganisering, som varetager udvikling og implementering af varige forandringstiltag i afdelingen. Der vil blive udviklet koncepter til konkrete justeringer af arbejdsmetoder, arbejdsgange, virksomhedskulturer, administrative rammer mv., der på varig basis bidrager til mindre nedslidning og dermed mindre sygefravær. I projektorganiseringen indgår en følgegruppe med deltagelse af medarbejderrepræsentanter med MED-forankring og lokale arbejdsmiljørepræsentanter. Forvaltningen følger derudover løbende op på alle igangværende effektiviserings- og investeringsforslag. Såfremt effektiviseringen ikke kan realiseres som forudsat i investeringsforslaget, vil forvaltningen følge retningslinjerne for håndtering af ændrede forudsætninger i investeringsforslag. TMF MED giver derudover udtryk for, at arbejdet med lokale retningslinjer for sygefravær bør færdiggøres, inden vedtagelsen af et investeringsforslag på området. Forvaltningen bemærker, at kommer der nye retningslinjer for sygefravær, vil forvaltningens arbejde med casen blive tilpasset de nye retningslinjer.

Forvaltningen har foretaget status på igangværende investerings- og effektiviseringsforslag. Forvaltningen har pt. 18 igangværende forslag under implementering. Der er tre investeringsforslag med forsinket implementering, hvor forvaltningen forventer at hente den varige effektivisering på sigt. Forsinkelserne håndteres inden for egen ramme. Forvaltningens vurdering er, at der ikke er igangværende forslag, hvor den varige effektivisering ikke kan realiseres. Derudover har forvaltningen ét innovationsforslag, hvor forelæggelsen af investeringsforslag som følge af innovationsforslaget er forsinket. Innovationsforslaget er gennemført som forudsat, men resultaterne har endnu ikke ført til investeringsforslag. Forvaltningen arbejder videre med resultaterne fra innovationsforslaget og forventer, at det vil føre til investeringsforslag. Opfølgningen er vedlagt som bilag 5.

Råderum fra tidligere vedtagne effektiviseringer

Udvalget har et provenu fra tidligere vedtagne effektiviseringer, som ikke er indmeldt til at håndtere udvalgets effektiviseringsmåltal, hvilket skaber et økonomisk råderum i udvalgets budgetrammer. Provenuet stammer primært fra effektiviseringerne fra EY’s takst- og budgetanalyse. I tidligere år har udvalget anvendt provenuet fra effektiviseringsforslag til fx at håndtere udfordringer indenfor udvalgets ramme, herunder bl.a. udfordringer som følge af oprydning i takster samt interne lån til udfordringer på parkeringsområdet. Den store stigning i råderummet fra 2026 til 2027 skyldes, at der indfries interne lån fra tilbagebetaling af for høje gebyrer på vejområdet.

Råderummet kan anvendes til at håndtere finansieringsbehov, bevillingsudløb eller igangsætte nye initiativer. Provenuet fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Provenu fra tidligere vedtagne effektiviseringer

1.000 kr. 2025 p/l

2025

2026

2027

2028

Provenu fra tidligere vedtagne effektiviseringer

0

-5.800

-15.651

-22.207

I alt

0

-5.800

-15.651

-22.207

 

Udvalgets økonomiske råderum med forvaltningens forslag til budgetbidrag

Med de tidligere vedtagne effektiviseringer og såfremt udvalget godkender alle investerings- og effektiviseringsforslag i forvaltningens effektiviseringskatalog, vil det skabe et økonomisk råderum efter indfrielse af udvalgets effektiviseringsmåltal på i alt 3,5 mio. kr. i 2025 til udvalgets prioritering i budgetbidraget jf. tabel 4. Tabellen viser råderummet fra effektiviseringer, når der tages højde for, at udvalget hvert år skal indfri effektiviseringsmåltallet. Der er taget udgangspunkt i et måltal, der stiger med 10,0 mio. kr. hvert år.

Tabel 4. Råderum fra effektiviseringer

1.000 kr. 2025 p/l

2025

2026

2027

2028

Provenu fra tidligere vedtagne effektiviseringer, jf. tabel 3.

0

-5.800

-15.651

-22.207

Råderum fra mulige nye effektiviseringer (efter indfrielse af udvalgets effektiviseringsmåltal (akk. over årene)

-3.472

-1.137

3.360

9.512

I alt

-3.472

-6.937

-12.291

-12.695

Det økonomiske råderum kan udvalget i budgetbidraget anvende til at håndtere finansieringsbehov, bevillingsudløb eller igangsætte nye initiativer. Desuden kan udvalget undlade at vedtage de nye investerings- og effektiviseringsforslag.

Finansieringsbehov til Budget 2025

Forvaltningen har identificeret tre finansieringsbehov, som er uundgåelige udgifter i 2025, der skal sikres finansiering til. Finansieringsbehovene vedr.  mindreindtægter på udlejning af arealer på Selinevej, oprydning på Lyngsie Plads og ekstra ressourcer til arbejdsmiljøkoordinatorer, der samlet udgør 1,9 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. Hvis udvalget vælger ikke at anvende råderummet fra effektiviseringskataloget på at håndtere finansieringsbehovene, vil de blive håndteret med en rammekorrektion af budgettet i hele forvaltningen, da der er tale om uundgåelige udgifter.  En uddybende beskrivelse af finansieringsbehovene fremgår af bilag 6.

Økonomisk råderum

Såfremt udvalget vælger at følge forvaltningens anbefaling og finansiere finansieringsbehovene beskrevet tidligere i indstillingen og bilag 6 indenfor udvalgets egen budgetramme, resterer der et råderum på 1,5 mio. kr. i 2025 jf. tabel 5, hvis alle nye effektiviseringsforslag godkendes.

Tabel 5. Økonomisk råderum efter forvaltningens samlede anbefaling

1.000 kr. 2025 p/l

2025

2026

2027

2028

Samlet økonomisk råderum efter indfrielse af udvalgets effektiviseringsmåltal jf. tabel 4

-3.472

-6.937

-12.291

-12.695

Finansieringsbehov jf. bilag 6

1.940

1.940

1.940

1.940

I alt

-1.532

-4.997

-10.351

-10.755

Det økonomiske råderum kan anvendes til at håndtere bevillingsudløb eller igangsætte nye initiativer. Desuden kan udvalget vælge at fravælge enkelte af de nye investerings- og effektiviseringsforslag.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget ikke disponerer varigt på de stigende profiler i 2026 og frem, da forvaltningen forventer faldende indtægter på udlejning af arealer på Selinevej fra forventet 2029 og frem, der vil medføre et finansieringsbehov, der skal håndteres inden for udvalgets ramme. Forvaltningen er ved at afdække mulighederne for at anvende arealet til et andet formål med henblik på at imødegå de forventede faldende indtægter.

Bevillingsudløb

Teknik- og Miljøudvalget har 15 bevillingsudløb i 2025, som medfører opgavebortfald eller lavere serviceniveau, hvis ikke de videreføres. Bevillingsudløbene medfører en samlet påvirkning af Teknik- og Miljøudvalgets serviceramme på 40,0 mio. kr., og bevillingsudløbene er nærmere beskrevet i bilag 7 Endvidere fremgår alle budgetnotaterne bag de afsatte bevillinger af bilag 8.

Tabel 6. Bevillingsudløb til budget 2025 (1.000 kr. 2025 p/l)

Teknik- og Miljøudvalgets bevillingsudløb i 2025

Bevillings udløb

Forlængelse af indsatsen 2025

Forlænget mere end to gange

Renere søer i Indre By (OFS 2022-2023, TM03)

242

242

Nej

Øget kontrol ved ulovlig parkering på handicapparkeringspladser (OFS 2022-2023, TM04)

984

984

Nej

Styrket byggesagsbehandling (Budget 2022, Æ111)

2.340

0

Nej

Cykelpakke med sikre skoleveje (Budget 2021, Æ135)

1.049

1.049

Ja

Øget genanvendelse af erhvervsaffald (Budget 2022, Æ166)

11.634

4.500

Nej

Drift og renhold på Nørreport og Israels Plads og det bemandede toilet på Nørreport (Budget 2021, Æ83)

2.928

       2.928

Ja

Sæsonblomster (Budget 2021, Æ85)

2.085

       2.085

Nej

Afgiftsfritagelse for bylivsaktiviteter på offentlig vej (Erhvervspakke og turismepakke) (Budget 2021, Æ93)

4.370

3.211

Ja

Afgiftsfritagelse ved reklameskilte (Erhvervspakke og turismepakke) (Budget 2021, Æ94)

1.881

1.881

Nej

Renoveringer af almene boliger (fysiske helhedsplaner) (Budget 2022)

1.049

1.049

Nej

Solcellehandlingsplan (Budget 2023, Æ129)*

1.486

0

Nej

Udvikling af målet om klimaneutralitet og fleksibelt energisystem (OFS 2021-2022)*

1.918

0

Nej

Klimabudget (OFS 2021-2022)*

843

0

Nej

Reduktion af forbrugsbaserede emissioner i ny klimaplan 2035 (Budget 2023, Æ134)*

3.994

0

Nej

Pulje til borgerinddragelse (Budget 2023, Æ180)*

3.231

0

Nej

Bevillingsudløb i alt

40.034

17.929

 

*Bevillingsudløb på klimaområdet

Forvaltningen vurderer, at det er muligt at forlænge bevillingsudløb for i alt 17,9 mio. kr. i 2025.Derudover er der en række bevillingsudløb på klimaområdet i 2025. Der er derfor ikke en bevilling til at implementere den nye klimaplan, og udvalget skal derfor tage stilling til i Budget 2025, hvordan der sikres en implementering af den nye klimaplan. Forvaltningen anbefaler, at bevillingsudløbene udgår, og at der i stedet afsættes en varig bevilling til et klimasekretariat.

Udvalget skal med denne indstilling drøfte håndtering af bevillingsudløbene. Udvalget skal med budgetbidraget beslutte, hvorvidt udløbene vurderes relevante at forlænge eller bør udgå. Udvalget kan i 2. behandlingen af budgetbidraget beslutte at finansiere bevillinger, der udløber, inden for egen ramme. Dette ved at vedtage nye effektiviseringer eller omprioritere direkte fra andre varige bevillinger. Udvalget kan også beslutte at henvise bevillingsudløb til forhandlingerne om Budget 2025. Uden finansiering vil aktiviteterne ikke blive videreført i 2025.

To af bevillingsudløbene, jf. bilag 7, vedrører tidligere gebyrfinansierede områder, som midlertidigt er blevet skattefinansieret. Udvalget har allerede besluttet at gebyrfinansiere udeservering. Udvalget skal med budgetbidraget tage stilling til, hvorvidt der på de øvrige områder ønskes genindførsel af gebyr eller fortsat skattefinansiering og dermed forlænge bevillingsudløbene. Forvaltningen gør opmærksom på, at hvis de to bevillingsudløb vedr. afgiftsfritagelse for bylivsaktiviteter og reklameskilte ikke oversendes til forhandlingerne, vil de nye takster på området fremgå af takstkataloget, der behandles i udvalget i juni 2024.

 

Politisk handlerum

  • Udvalget har mulighed for at til- og fravælge de investeringsforslag, der skal indgå i Overførselssagen 2023-2024.
  • Der er desuden mulighed for at udvalget kan bede om ændringer til investeringsforslagene. Hvis der ønskes ændringer til investeringsforslagene, der er til godkendelse for at indgå i Overførselssagen, vil det medføre, at de udskydes til forhandlingerne om Budget 2025 og dermed ikke kan anvendes til at indfri effektiviseringsmåltallet i budget 2025.
  • Udvalget har mulighed for at til- og fravælge de effektiviseringsforslag, med henblik på hvorvidt disse ønskes forelagt til godkendelse i sagen om 2. behandling af budget 2025.
  • Det er desuden muligt at vælge, at nye effektiviseringer skal anvendes på at håndtere bevillingsudløb, finansieringsbehov eller nye initiativer.
  • Udvalget kan vælge ikke at følge forvaltningens anbefaling til finansiering af initiativer indenfor udvalgets egen budgetramme.
  • Udvalget kan vælge at finansiere bevillingsudløb indenfor egen ramme, oversende dem til forhandlingerne eller lade bevillingsudløbene udløbe.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen vil på baggrund af udvalgets 1. behandling af budgetbidraget arbejde frem mod den endelige indstilling, som udvalget skal godkende med 2. behandlingen af budgetbidraget den 22. april 2024. Her skal udvalget tage endelig stilling til vedtagelsen af effektiviseringer, håndtering af finansieringsbehov og bevillingsudløb, hvorefter budgetbidraget fremsendes til Økonomiforvaltningen.

Økonomiudvalget behandler udvalgenes budgetbidrag den 4. juni 2024 i juniindstillingen. De politiske forhandlinger om Budget 2025 forventes at foregå i perioden fra den 30. august til 6. september 2024. Budgettet forventes endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen den 3. oktober 2024. Teknik- og Miljøudvalget forelægges den 25. november 2024 en sag om udmøntning af udvalgets budget for 2025.

 

Søren Wille

/ Marie-Louise Kudsk Hædersdal

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 26. februar 2024

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt med 9 stemmer mod 1. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, Ø og Å

Imod stemte: V

 

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt med 8 stemmer mod 1. 1 undlod at stemme.

For stemte: A, C, F, Ø og Å

Imod stemte: V

Undlod at stemme: B

 

Indstillingens 3.-5. og 7. at-punkt blev godkendt uden afstemning

 

Indstillingens 6. at-punkt udgik ved teknisk ændringsforslag.

 

Indstillingens 8.-16. og 19.-20. at-punkt blev drøftet.

 

Indstillingens 17.-18. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre stemmer imod hjemtagelse af opgaver, da vi ønsker, at flest mulige opgaver skal i udbud.”

Til top