Garanti for lån til renovering af almene boliger, AKB København, Bellahøj, Brønshøj
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
|
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har den 24. juni 2021 godkendt et alment renoveringsprojekt på Ved Bellahøj Nord 14 m.fl. med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og har samtidig bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse. Teknik- og Miljøforvaltningen gav skema B tilsagn den 24. juni 2021. Forvaltningen har nu modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut. Bellahøjboligområdet består af afdelinger fra fire boligorganisationer: AKB København, Bellahøj, SAB, Bellahøj I og II, AAB afd. 40, Bellahøj og fsb, afd. 1-35 Bellahøj. AKB København, Bellahøj har ikke samme problematik som SAB, Bellahøj I og II, hvor afdelingen bliver evakueret ved høje vindhastigheder.
Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.
Løsning
Det konkrete byggeri er nu under renovering. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema. Huslejestigningerne blev godkendt ved skema A og B, og indstillingen medfører ikke yderligere huslejestigninger.
De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 2.
Adresse |
Ved Bellahøj Nord 14 m.fl. |
Lån, kr. |
273.832.000 kr. |
Garanti pct. |
93,25 % |
Kommunens hæftelse i kr. |
127.674.200 kr. efter Landsbyggefondens regaranti |
Låntager |
AKB København, Bellahøj |
Långiver |
Jyske Realkredit |
Beslutningsdato i BR |
24. juni 2021 |
Antal boliger |
261 familieboliger |
Sagstype |
Familieboliger |
Politisk handlerum
Der er begrænset politisk handlerum, da Borgerrepræsentationen den 24. juni 2021 har godkendt garantiindstillingen i forbindelse med skema B. Hvis Teknik- og Miljøudvalget ikke godkender garantien til de støttede lån, bortfalder støtten og huslejen vil stige betydeligt.
Økonomi
Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.
Søren Wille
/ Karsten Biering Nielsen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 26. februar 2024
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.