Mødedato: 25.10.2006, kl. 15:00

Indstilling om støtte til bygningsfornyelsesarbejder i 14 ejendomme efter kapitel 3 og 4 i lov om byfornyelse og udvikling af byer

Indstilling om støtte til bygningsfornyelsesarbejder i 14 ejendomme efter kapitel 3 og 4 i lov om byfornyelse og udvikling af byer

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 25. oktober 2006

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Indstilling om støtte til bygningsfornyelsesarbejder i 14 ejendomme efter kapitel 3 og 4 i lov om byfornyelse og udvikling af byer

 

TMU 755/2006  J.nr. 629.0020/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at 45,2 mio. kr. af den ordinære statslige ramme, der er tildelt Københavns Kommune til bygningsfornyelse, anvendes som beskrevet i indstillingen,

at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at meddele tilsagn om støtte til bygningsfornyelse til de i indstillingen nævnte 14 ejendomme i overensstemmelse med byfornyelseslovens regler herom,

at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til - efter forhandling med ejerne - at meddele tilsagn om støtte til bygningsfornyelse til de i indstillingen nævnte 8 ejendomme på venteliste, hvis én eller flere af de 14 ovenfor meddeler, at de alligevel ikke ønsker tilsagn om støtte til bygningsfornyelse,

at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at afholde de med bygningsfornyelsesarbejderne forbundne udgifter,

at tiltræde, at Teknik- og Miljøforvaltningen meddeler afslag til de ejendomme, der ikke kan opnå bevilling i indeværende år, og                                       

at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til af dette års og næste års forventede statslige rammer at meddele mertilsagn i løbende sager inden for en samlet ramme på 3,0 mio. kr.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2006

Godkendt

 

 

RESUME

Teknik- og Miljøudvalget blev ved Borgerrepræsentationens vedtagelse af indstilling om redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder den 12. oktober 2006 bemyndiget til at træffe beslutning om bygningsfornyelse for i alt 59 mio. kr. af den ordinære ramme på 111 mio. kr. i overensstemmelse de kriterier og prioriteringer, der fremgår af kommunens strategi for bygningsfornyelse.

Forvaltningen blev i 2005 bemyndiget til meddele støtte til bygningsfornyelse til 13 ejendomme. Forvaltningen hjemtog statslig ramme til 11 ejendomme, men havde ikke ramme til de sidste 2 ejendomme. Rammetrækket i de 2 ejendomme udgør ca. 14 mio. kr. som skal fragå i det afsatte beløb på 59 mio. kr. til nye sager. Der er derfor 45,2 mio. kr. til fordeling til ansøgninger i 2006.  

Forvaltningen foreslår, at den ordinære statslige ramme på 45,2 mio. kr. til bygningsfornyelse fordeles til 14 af de 72 ejendomme, der har søgt om bygningsfornyelse.

De 14 prioriterede ejendomme, der er udlejningsejendomme og andelsboligforeninger, indeholder i alt 307 lejligheder, hvoraf 85 lejligheder er uden toilet.

Prioriteringen af ejendommene er i overensstemmelse med kommunens strategi for bygningsfornyelse.

De samlede udgifter udgør 160,8 mio. kr. Heraf finansieres 65,9 mio. kr. via egenfinansiering og huslejeforhøjelser. Den samlede støtte udgør 94,9 mio. kr. som deles mellem stat og kommune. Den samlede kommunale udgift forventes således at udgøre 47,4 mio. kr., idet den statslige refusion udgør 50 %.


 

Til top