Enghavevej cykelstier, etape 2
Enghavevej cykelstier, etape 2
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 25. oktober 2006
Sager til beslutning
11. Enghavevej cykelstier, etape 2
TMU 764/2006 J.nr. 21151.0004/03
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler:
at der
anlægges en dobbeltrettet cykelbane med lysregulering på tværs af Enghavevej
at
Sønder Boulevard lukkes med et pladsanlæg som beskrevet i denne indstilling
at der
etableres cykelstier i Enghavevej som beskrevet i denne indstilling.
at der
gives en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme, konto
2.22.3, (Vejanlæg) til gennemførelse af projektet
RESUME
Med
udgangspunkt i Cykelstiprioriteringsplanen og Vesterbro Trafik- og Byrumsplan,
afslutter nærværende projekt cykelstiprojektet på Enghavevej på delstrækningen
fra Sønder Boulevard til Vigerslev Allé.
Projektet
omfatter udover anlæg af cykelsti og cykelbaner også etablering af nye og mere
tilgængelige busholdepladser på Enghavevej. Stoppestederne etableres udfor
Sønder Boulevard, der lukkes for ud og indkørsel for biltrafik, jf. bilag 2.
Ved lukningen etableres en mindre plads på hver side af Enghavevej. Sønder
Boulevard har i en periode været lukket som forsøg. Lukningen foreslås nu gjort
permanent.
De
2 pladser beplantes med 11 spidsløn i en grusbelægning, og der opstilles 5
bænke. En fodgængerovergang forbinder pladserne på tværs af Enghavevej.
Krydsningsmulighederne for fodgængere og cyklister samles hermed ét sted. Der
etableres lysregulering ved den dobbeltrettede cykelsti.
HUR
har været aktivt inddraget i projektudviklingen, dels for at tilgodese busfremkommeligheden
i så stor en udstrækning som muligt, dels for at sikre den fremtidige drift af
linie 10.
De samlede udgifter til
gennemførelse af projektet, er beregnet til kr. 3,2 mio. kr. i prisniveau
november 2006.
SAGSBESKRIVELSE
I
2001 afsatte Bygge- og Teknikudvalget ekstra midler til gennemførelse af
Cykelstiprioriteringsplanen. Et af projekterne, der blev prioriteret var et
cykelstiprojekt på Enghavevej, som blev realiseret i 2004.
Udførelse
af cykelstier ud for Sønder
Boulevard var ikke omfattet af ovennævnte projekt, da ombygning af Sønder
Boulevard på daværende tidspunkt ikke var færdig projektudviklet. Nærværende
forslag afslutter dermed ovennævnte cykelstiprojekt.
Forslaget
tager udgangspunkt i den Trafik- og Byrumsplan for Vesterbro, som Bygge- og
Teknikudvalget godkendte på sit møde den 26. februar 2003, (BTU 101/2003) og
Cykelstiprioriteringsplanen 2002-2016, godkendt af udvalget på mødet den 6.
juni 2001, (BTU 300/2001).
Bygge-
og Teknikudvalget besluttede på mødet den 3. december 2003, (BTU 475/2003) at
anbefale over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at arealet mellem
Enghavevej, jernbanen, Sønder Boulevards nordside og Vester Fælledvej anvendes
til rekreative formål med mulighed for indpasning af en daginstitution.
Nærværende
projekt er planlagt i overensstemmelse med ovennævnte beslutning, og
understøtter intentionen om arealets anvendelse til rekreative formål.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Projektet
omfatter etablering af cykelstier i Enghavevej på strækningen fra Sønder Boulevard
til Vigerslev Allé, samt lukning af Sønder Boulevard for biltrafik. Der anlægges
en dobbeltrettet cykelbane med lysregulering langs Sønder Boulevard.
Forholdene
i området
Enghavevej
er en fordelingsvej og betjener meget af den nord-syd gående trafik på Vesterbro.
Der ligger fire skoler nær Enghavevej, hvilket giver meget skoletrafik både på
langs af Enghavevej og på tværs. I området omkring Enghavevej/Sønder
Boulevard-krydset ligger hovedsagelig etageboliger. Der ligger en tankstation,
hvortil der er en stor trafik, i krydset.
Linie
3A kører på Enghavevej fra Vesterbrogade til Enghave Station.
Linie
10 kører på Enghavevej mellem Istedgade og enten Ny Carlsberg Vej eller videre
til Enghave Station.
Enghavevej
opfattes i bydelen som en stærk trafikal barriere mellem bydelens væsentligste
rekreative rum. Derfor er det meget højt prioriteret, at Enghavevej samtidigt
bliver lettere at krydse for bløde trafikanter.
Overordnede
trafikale overvejelser
Lukningen
af Sønder Boulevard ved Enghavevej medfører, at muligheden for ind og udkørsel
for biler fra Enghavevej fjernes. I stedet vil trafik til den vestlige del af
Sønder Boulevard skulle benytte Alsgade/Dannevirkegade, hvis den kommer fra
østsiden, eller Vesterfælledvej fra vest.
Svingbanerne
på Enghavevej mod Sønder Boulevard kan nedlægges, og dermed kan der etableres
separate busbaner. For at optimere busfremkommeligheden får busserne forkørselsret
reguleret ved lyssignal. Den eksisterende lysregulering minimeres til at omfatte
krydsende cyklister og fodgængere. Generelt forventes trafikafviklingen for
både bilister og cyklister at blive mere overskuelig og glidende. Højresving
fra den mere trafikalt belastede Ingerslevsgade vil ligeledes blive forbedret,
da afstanden til stoplinie ved lysreguleringen ved Sønder Boulevard bliver
længere.
Ved
reduktion af kørebanearealet til ét gennemgående kørespor og ved etablering af
midterhelle, vil hastigheden blive reduceret. Den eksisterende trafik vurderes
at kunne afvikles uden problemer med det reducerede vejprofil.
Under
udarbejdelsen af projektet, har forvaltningen lagt vægt på, at alle trafikkanter
skal komme til at opleve ombygningen som en forbedring af forholdene. Således
er ikke blot forholdene for cyklisterne blev forbedret, men tillige
krydsningsmulighederne for fodgængere. Desuden har HUR været inddraget i
projektudviklingen, hvilket bl.a. har resulteret i at stoppestederne i videst
muligt omfang er blevet forberedt for A-bus linie 3A og linie 10.
Projektet
planlægges udført i 2007.
Særlige
foranstaltninger på strækningen
I
det følgende er de væsentligste delelementer i projektet beskrevet, i
rækkefølgen fra Sønder Boulevard mod Vigerslev Allé:
Sønder Boulevard - øst (jf. bilag 2) lukkes for biltrafik fra Enghavevej. Der
etableres en triangulær plads med 5 træer og 3 bænke i et grusareal. Træerne
afslutter alléplantningen på Enghavevej og danner en grøn port til Vesterbro.
På pladsen etableres busskur og venteareal for linie 3A. Der placeres
yderligere cykelstativer og plakatsøjle. Cykelstierne i hver side af Sønder
Boulevard samles ved en cirkulær midterhelle inden krydsning af Enghavevej.
På Enghavevej (jf. bilag 2) udvides det
eksisterende stoppested i sydgående retning ved Enghave Station til at kunne
rumme 2 busser, for at tilgodese linie 3A. Samtidig flyttes stoppestedet i
nordgående retning til den nyetablerede plads overfor. Herved minimeres
gangafstanden ved skift mellem bus og tog, og trafikken koncentreres tæt ved
Enghave Station. Der etableres midterhelle i forbindelse med fodgængerfelt på
tværs af Enghavevej. De eksisterende cykelstier forlænges frem til den
projekterede lysregulering.
Sønder Boulevard - vest (jf. bilag 2) lukkes for biltrafik fra Enghavevej.
Der etableres en plads til ophold med 6 træer, der ligeledes afslutter
Enghavevejs allé i nordgående retning. På pladsen etableres et cykelstativ og 2
bænke.
Parkeringspladser
Der
nedlægges ikke parkeringspladser.
Økonomi
De
samlede udgifter til gennemførelse af projektet, er beregnet til 3,2 mio. kr. i
prisniveau november 2006.
Udgifterne
foreslås finansieret ved en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. under Vej &
Parks anlægsramme, konto 2.22.3, (Vejanlæg).
Projektet
vil medføre en øget driftudgift for Vej&Park på 75.000 kr./årligt. Omkostningen vil blive opført på Vej&Park's oversigt over
øgede omkostninger som følge af anlægsarbejder. Oversigten vil blive forelagt
udvalget forud for næste års budgetforhandlinger.
Miljøvurdering
Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er
omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste. Til sagstypen er
knyttet følgende miljømål i udførelsesfasen:
Udførelsen
af arbejdet vil medføre en mængde transport af jord og
belægningsmaterialer, i form af eksisterende materialer, der transporteres bort
og nye der køres til. Denne transport forsøges reduceret, ved i størst muligt
omfang at lade eksisterende belægninger indgå i det færdige anlæg, dels at
genindbygge så stor en del af den eksisterende jord som muligt, under
hensyntagen til en konkret afvejning af teknik, miljø og økonomi.
Der vil blive taget hensyn til minimering af støjgener i forbindelse med anlægsarbejdet.
Høring
I
forbindelse med projektudviklingen er Københavns Politi og HUR blevet hørt om
projektet. Der er blevet gennemført et forsøg med afspærring af Sønder
Boulevard med positive resultater.
Politiets
høringskommentarer er blevet indarbejdet i projektet. HUR's kommentarer er
blevet indarbejdet i det omfang, det ud fra projektets overordnede hensyn har
været muligt.
Desuden
er der i perioden fra 25/9.2006 til 6/10.2006 gennemført høring af berørte parter.
Vesterbro Lokalråd er ligeledes løbende blevet inddraget i projekts udvikling.
Høringen
har ikke afledt kommentarer fra parterne.
Endelig
er Københavns Bymuseum blevet orienteret om projektet.
BILAG VEDLAGT
Bilag
1: Enghavevej, Eksisterende forhold
Bilag
2: Enghavevej, Projekteret forhold
Bilag
3: Visualisering
Bilag
4: Visualisering
Bilag
5: Visualisering