Idékatalog for Grønnegadekvarteret
Teknik- og Miljøudvalget skal godkende idékatalog med indsatser for Grønnegadekvarteret.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at indsatserne i idékataloget for Grønnegadekvarteret (bilag 1) videreføres som beskrevet.
- at de resterende 1 mio. kr. af de midler, der blev stjernemarkeret med Budget 2014, anvendes til de nærmere beskrevne indsatser.
Problemstilling
Ved Budget 2014 (A, B, F, O, Ø) blev det besluttet at udarbejde et idékatalog for kvarteret omkring Grønnegade i Indre By, jf. aftaleteksten i bilag 2.
Forvaltningen har udarbejdet et idékatalog, jf. bilag 1, som Teknik- og Miljøudvalget skal godkende, så forvaltningen kan igangsætte indsatserne i kvarteret.
Løsning
Idékataloget er udarbejdet på baggrund af dialog med borgere, brugere og erhvervsdrivende i kvarteret med særlig vægt på at inddrage lokale holdninger og idéer til udvikling af kvarteret. Borgerdialogen har afklaret holdninger til kvarterets identitet, udfordringer og har givet input til indsatser. Borgerdialogen er foretaget gennem følgende aktiviteter:
- en 24-timers undersøgelse med observationer og interviews
- dør til dør-interview af beboere
- en lørdagsevent for brugerne af kvarteret
- et møde med grundejerne
- en workshop for de erhvervsdrivende
- husstandsomdelte flyers om aktiviteter samt opfordring til at skrive mails med input
- et fællesmøde for alle interessenter med præsentation af skitse til idékataloget.
Dialogen har vist, at der er stor forskel på, hvordan de inddragede opfatter og bruger kvarteret, og der er dermed også en spredning i holdningerne til, hvordan udfordringerne i kvarteret skal løses.
Cykelparkering er det emne, der har fyldt mest, idet flere erhvervsdrivende har udtrykt stærke ønsker om at al cykelparkering fjernes fra kvarteret, mens beboere, brugere og flere grundejere ønsker at forbedre parkeringsforholdene for at undgå det rodede indtryk, de mange parkerede cykler giver.
Der har ligeledes været meget forskellige holdninger til, om biltrafikken i kvarteret skal begrænses eller understøttes, dog med overvægt af holdninger til, at det er vigtigt at beholde biltrafik i kvarteret.
Der har været stor enighed om, at parkeringspladsen på hjørnet af St. Regnegade og Ny Østergade ikke lever op til kvarterets eksklusive image.
Idekataloget og indsatser
Forvaltningen har taget udgangspunkt i de mange input og har udarbejdet et idékatalog med indsatser opdelt i to kategorier. Indsatserne skal skabe en samlet profil og lokal identitet for Grønnegadekvarteret samt sikre forbedringer for cyklister og fodgængere.
Indsatserne fremgår af skemaerne nedenfor. Indsatserne er nærmere beskrevet i idékataloget i bilag 1. Skemaerne viser samtidig, hvilke indsatser, der er indeholdt i de stjernemarkerede midler fra Budget 2014, som blev vedtaget af A, F, Ø, B og O (2. at), og hvilke indsatser, som ikke er finansierede, men som indgår i forhandlingerne omkring Budget 2015.
Et sammenhængende kvarter
Initiativer, der omhandler det æstetiske; et fysisk sammenhængende kvarter, der skaber en samlet profil og lokal identitet i området.
Indsats |
Finansieret i Budget 2014 |
Finansiering ønsket i Budget 2015 |
Tre pladser |
|
Etableret i de tre kryds på Ny Østergade |
Grønne tiltag |
Plantning af træer |
Øvrige grønne tiltag |
Indgange |
|
Markering af indgangene til kvarteret i belægningen |
Parkeringspladsen – et partnerskab |
|
Pladsen er privat ejendom. Skal udvikles gennem et partnerskab |
Et godt sted at være – for alle
Initiativer, der handler om, at kvarteret skal være et sted, der fungerer, er rart at være i og som styrker grundlaget for kvarterets eksisterende by- og handelsliv.
Indsats |
Finansieret i Budget 2014 |
Finansiering ønsket i Budget 2015 |
Bedre renhold |
Askebægre til skodder |
Øget renhold samt kampagner om adfærd og ansvar for affald. |
Mere tryghed |
|
Etablering af arkadebelysning samt et lysprojekt på pladsen Ny Østergade/Store Regnegade |
Cykelparkering |
Finansieres via selvstændigt projekt: Bedre cykelparkering |
|
Inventar |
Skilte med historie og karakter på facader ved indgangene til kvarteret |
|
Idékataloget indeholder ikke indsatser, der fører til væsentlige ændringer af biltrafikken i kvarteret.
Høring
Idékataloget har været i høring hos Indre By Lokaludvalg, i følgegruppen og referencegruppen, jf. bilag 4, hvor det fremgår, hvem der er repræsenteret.
Den generelle holdning til idékataloget er, at det er godt gennemarbejdet. Høringssvarene afspejler i vidt omfang de synspunkter, som forvaltningen hørte under den indledende borgerdialog. Kommentarerne til idékataloget kan læses i bilag 3.
Økonomi
Godkendelse af indstillingen har ingen yderligere økonomiske konsekvenser, end hvad der allerede er afsat ved Budget 2014.
Med Budget 2014 (Æ199) blev der afsat i alt 1,5 mio. kr. (2014 p/l) til idékatalog for kvarteret omkring Grønnegade i Indre By. Pengene blev stjernemarkeret og fordelt med 0,647 mio. kr. i 2014 og 0,853 mio. kr. i 2015.
Teknik- og Miljøudvalget godkendte 21. januar 2014 med indstillingen Idékatalog for Grønnegadekvarteret, at der af de 1,5 mio. kr. benyttes 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af idékataloget. Den resterende 1 million kr. anvendes til umiddelbare konkrete indsatser, mens større indsatser skal finansieres selvstændigt. Der indgår i alt indspil for 6.025.000 kr. i Budget 2015.
Forslag |
Lokalitet |
Beskrivelse |
Pris |
Finansieret ved Budget 2014 |
|
|
Anlægsomkostninger |
1 |
Grønnegadekvarteret |
Plantning af træer i Ny Østergade |
800.000 kr. |
2 |
Grønnegadekvarteret |
Skilte på facader med beskrivelse af historie/karakter |
150.000 kr. |
3 |
Grønnegadekvarteret |
Øvrigt byinventar, herunder askebægre |
50.000 kr. |
Ufinansieret -ønskes finansieret ved Budget 2015 |
|
|
Anlægsomkostninger |
1 |
Grønnegadekvarteret |
Tre pladser, fortovsudbygning samt lysprojekt |
5.625.000 kr. |
2 |
Grønnegadekvarteret |
Facilitering af partnerskaber |
200.000 kr. |
3 |
Grønnegadekvarteret |
Adfærdsregulerende kampagne |
200.000 kr. |
4 |
Grønnegadekvarteret |
Øget rengøring |
100.000 kr. (drift) |
Videre proces
Forvaltningen vil igangsætte projekteringen af indsatser. Anlægsprocessen forventes afsluttet medio 2015. De øvrige indsatser afventer resultatet af forhandlingerne om Budget 2015.
Pernille Andersen
/Anders Møller
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 25. august 2014
Indstillingen blev godkendt.