Politik for Udsatte Byområder - Initiativer frem mod 2025 (Udsat sag)

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til initiativer, der understøtter målene i Politik for Udsatte Byområder frem mod 2025. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, at ubrugte afsatte midler til boligsociale indsatser omprioriteres.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

1. at Teknik- og Miljøforvaltningens Implementeringsplan 2022-2025 til Politik for Udsatte Byområder (bilag 2) godkendes,
2. at de øvrige seksforvaltningers vurdering af fremdrift på målsætninger tages til efterretning (bilag 3).
   
   Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
   
   
3. at ubrugte afsatte midler til boligsociale indsatser omprioriteres og anvendes til initiativer, der understøtter målopfyldelsen for børn og unge her og nu (bilag 4).

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte den 22. juni 2017 en revideret Politik for Udsatte Byområder med visionen om at skabe et København uden udsatte byområder. Politikken, der er koordineret mellem kommunens syv forvaltninger, indeholder en milepæl om, at Københavns udsatte byområder skal være halvt så udsatte i 2025. Politikken indeholder 18 forvaltningsspecifikke mål, der skal bidrage til at nå milepælen.

Midtvejsstatus for Politik for Udsatte Byområder i 2021 viser, at København i perioden 2017-2021 er kommet tættere på milepælen, jf. bilag 5. Borgerne i de udsatte byområder er blevet mindre udsatte, og der er overordnet fremgang i de 18 målsætninger. Dog kan milepælen ikke kan nås med de eksisterende initiativer. I forbindelse med orienteringen om midtvejsstatus for Politik for Udsatte Byområder i 2021 lovede Teknik- og Miljøforvaltningen derfor at følge midtvejsstatus op med en sag til politisk behandling med henblik på at sikre målopfyldelsen i 2025 bedst muligt.  

Løsning

Politik for Udsatte Byområder skal overordnet sikre, at København bliver en mere socialt blandet by samt at de socialt udsatte borgere understøttes bedst muligt. Derfor er der i politikken sat mål for social udsathed i København, som følges i løbet af planperioden. Kriterierne for udsathed er lav indkomst, manglende uddannelse, ikke-vestlig herkomst, at stå uden for arbejdsmarkedet, og have få kvadratmeter at bo på. De udsatte byområder udpeges hvert fjerde år, senest i 2021. Udpegningen sker ved, at alle byområder i København gives en udsatheds-score fra et til fem på hvert af de fem udsathedskriterier. Et byområde kan derfor få mellem fem og 25 point, og de områder, der får 22-25 point, bliver udpeget som udsatte byområder. Der er på nuværende tidspunkt 17 udsatte byområder i København.

Vurdering af fremdrift på de 18 forvaltningsspecifikke målsætninger

For at mindske udsatheden i de udsatte byområder har alle syv forvaltninger budt ind med samlet set 18 politiske målsætninger. De enkelte forvaltninger har foretaget en vurdering af deres målopfyldelse, herunder om der er behov for yderligere initiativer frem mod 2025 (bilag 3). Vurderingen af målopfyldelse viser, at der er sket positiv målfremgang på samlet 12 ud 18 mål. Ligeledes vurderer forvaltningerne overordnet, at der er tilfredsstillende lokale indsatser til at understøtte målfremgangen og målopfyldelsen. Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering af egne fire målsætninger fremgår af implementeringsplanen. Her er der fremgang på alle fire mål og tilstrækkelige indsatser.

Teknik- og Miljøforvaltningens Implementeringsplan 2022-2025

Implementeringsplanen (bilag 2) indeholder initiativer, som Teknik- og Miljøforvaltningen kan igangsætte og understøtte med udgangspunkt i eget ressort. Initiativerne skal understøtte, at de udsatte byområder bliver mindre udsatte frem mod 2025. Implementeringsplanen indeholder fem hovedspor, som Teknik- og Miljøforvaltningen vil arbejde på frem mod 2025:

Spor 1: Nye samarbejder på det boligsociale område. 

Tilskuddet fra Landsbyggefonden til de boligsociale helhedsplaner er på landsplan blevet reduceret og ændret, hvilket reducerer de boligsociale helhedsplaners budget i Københavns Kommune med ca. 60 mio. kr. over en fireårig periode. Dette er problematisk, da de boligsociale helhedsplaner arbejder bredt indenfor de kommunale forvaltningers målsætninger, og derigennem bidrager til at reducere udsatheden i de udsatte by- og boligområder. For at understøtte den boligsociale indsats på den korte bane foreslår forvaltningen, at afsatte uforbrugte midler til boligsociale indsatser anvendes til nye initiativer rettet mod at styrke indsatser for udsatte børn og unge (bilag 4). Forvaltningerne og medarbejderne i de boligsociale helhedsplaner vurderer, at det er denne målgruppe som har størst behov for støtte. I forhold til arbejdet på den lange bane vil Teknik- og Miljøforvaltningen iværksætte nye samarbejder på det boligsociale område. Dette vil omfatte nye samarbejder på tværs af forvaltninger og boligorganisationer, en strategi for socialøkonomi, fundraising, og sociale investeringer, samt et fokus på, at alle udsatte byområder er dækket af boligsociale helhedsplaner. Arbejdet med at opstarte og koordinere nye og større kommunale og almene samarbejdsprojekter for det boligsociale arbejde, herunder at lave strategi for funding, socialøkonomi og sociale investeringer, vil ikke blive forsøgt opstartet, hvis implementeringsplanen ikke godkendes. Arbejdet kræver finansiering, og forvaltningen præsenterer et budgetnotat herom til forhandlingerne om budget 2023.

Spor 2: Bystrategiske anlægsinvesteringer i de udsatte byområder. 

Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvar for at gøre de udsatte byområders fysiske udtryk mere attraktive. Teknik- og Miljøforvaltningen kan derfor gøre en forskel ved at udarbejde et overblik over potentialer for anlægsinvesteringer i de udsatte byområder. Forvaltningen kan også styrke praksis for at sammentænke anlægsinvesteringer, så anlægsprojekter på tværs af kommunen bidrager til at opfylde målene i Politik for Udsatte Byområder. På den baggrund kan Teknik- og Miljøforvaltningen i højere grad sikre, at der er sammenhæng og synergi mellem de udsatte byområders behov og kommunale anlægsinvesteringer, fx cykel- og stiforbindelser, vejprojekter og byrumsinvesteringer. Arbejdet kræver finansiering, og forvaltningen præsenterer et budgetnotat herom til forhandlingerne om Budget 2023.

Spor 3: Handlemuligheder for Teknik- og Miljøforvaltningens målsætninger.

I Politik for Udsatte Byområder har Teknik- og Miljøforvaltningen fire mål, der bidrager til områdernes attraktivitet og positive udvikling: Bedre byliv, Mere medborgerskab, Mere sammenhængende by og Mere attraktive boliger af tidssvarende kvalitet. På baggrund af Midtvejsstatus 2021 vurderer forvaltningen, at der er tilfredsstillende fremgang på målene. Teknik- og Miljøforvaltningen vil vurdere om de udsatte byområder kan prioriteres yderligere via eksisterende eller nye indsatser.

Spor 4: Initiativrettede analyser. 

Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at blive klogere på, hvordan udsatheden kan reduceres frem mod 2025. Derfor foreslår forvaltningen at igangsætte en række analyser, som kan pege på nye handlemuligheder for Teknik- og Miljøforvaltningen. Analyserne skal fx give et bedre indblik i borgernes udsathed, belyse hvilke fysiske indsatser der giver størst effekt, undersøge kommunens mulighed for at tiltrække og fastholde socialøkonomiske virksomheder, samt undersøge hvordan store parkeringsarealer i udsatte byområder kan fremstå mere attraktive i bybilledet og gøres mere trygge at færdes omkring.

Spor 5: Strategisk fokus for Politik for Udsatte Byområder efter 2025.

Politik for Udsatte Byområder vil i 2025 have fungeret i otte år. På den baggrund vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at der er grundlag for at opdatere politikkens målsætninger i dialog med de øvrige forvaltninger for at sikre, at målsætningerne fortsat afspejler aktuelle strategiske prioriteter i kommunen. Ligeledes skal der formuleres en milepæl for perioden efter 2025 frem mod 2033.

Politisk råderum
- Teknik- og Miljøudvalget kan vedtage nye initiativer inden for egen budgetramme: Det gælder fysiske investeringer, boligsociale indsatser og generelt i forhold til udviklingen af selve Politik for Udsatte Byområder.

- Godkendes implementeringsplanen ikke, er der initiativer, der ikke vil blive søgt gennemført. Det drejer sig om indsatserne under spor 1 (det boligsociale) og spor 2 (bystrategiske anlægsinvesteringer).

- Hvis de ubrugte afsatte midler til boligsociale indsatser ikke omprioriteres (jf. tredje indstillingspunkt), vil midlerne blive tilbageført til kommunekassen. Det vil medføre, at projektet om unge i risiko for ikke at få en ungdomsuddannelse, finansieret i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen, ikke kan realiseres, og at de boligsociale helhedsplaner på Nørrebro og Bispebjerg ikke kan styrke deres indsats over for udsatte børn og unge.  

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv yderligere økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Med tredje indstillingspunkt foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen at ændre anvendelsen af ubrugte midler, der er afsat til boligsociale indsatser (4, 9 mio. kr.). Dette sker for at kunne samfinansiere et nyt initiativ, ’Ungdomsuddannelse for unge i udsatte boligområder’, sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen. Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår på samme vis, at ubrugt kommunal medfinansiering i helhedsplanerne Beboerprojekt Nordvest og Nørrebrobyggerne kan anvendes til at støtte op om udsatte børn og unge i disse områder, samlet 1,3 mio. kr.

Nogle af initiativerne i implementeringsplanen forudsætter yderligere finansiering og forvaltningen præsenterer budgetnotater herom til forhandlingerne om Budget 2023. Initiativet ’Videreførelse af boligsociale helhedsplaner i områder udpeget af Politik for Udsatte Byområder’, forudsætter yderligere finansiering; her er der praksis for løbende at lægge op til budgetforhandlinger og budgetnotater vil derfor løbende blive fremlagt, når helhedsplanerne skal fornyes hvert fjerde år. Se eventuelt tabel 1 i bilag 2.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøforvaltningen har godkendt implementeringsplanen, vil forvaltningen tage fat på de opgaver, der er beskrevet. Nogle initiativer vil afhænge af yderligere finansiering. Når Borgerrepræsentationen godkender ændringen af brugen af ubrugte boligsociale midler, vil midlerne blive anvendt i løbet af 2022.

                                              Søren Wille

                                                               / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 25. april 2022

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 3. at-punkt blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Det samlede udvalg afgav følgende protokolbemærkning:  

”Det er væsentligt, at der bygges i en ordentlig kvalitet, for dels at sikre og øge livskvaliteten blandt brugerne, såvel som for at sikre byggeriet for fremtiden og derigennem mindske byggeriets CO2 aftryk, såvel som minimer fremtidige omkostninger til vedligehold.”