Mødedato: 25.04.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Kommunal garanti til opførelse af Lejerbo Københavns afdeling Grønttorvet, Valby

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af opførelsen af 43 familieboliger, Grønttorvet, beliggende Retortvej 35-41, Valby.

Indstilling

Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af 43 nye familieboliger i den almene boligorganisation Lejerbo Københavns afdeling 949-0 Grønttorvet. Kommunen skal garantere for 64,27 % (54,6 mio. kr.) af et lån på 84,9 mio. kr.

Problemstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.

Borgerrepræsentationen har den 15. november 2012 godkendt et alment nybyggeriprojekt på Retortvej 35-41 med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og har samtidig bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse.

Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 1.

Løsning

Det konkrete byggeri er nu opført. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.

De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 1.

Adresse

Retortvej 35-41

Lån, kr.

84.874.000 kr.

Garanti pct.

64,27 % (realkreditinstituttets beregning)

Kommunens hæftelse i kr.

54.548.520 kr.

Låntager

Lejerbo København, afdeling 949-0 Grønttorvet

Långiver

Nykredit Realkredit

Beslutningsdato i BR

15. november 2012

Antal boliger

43 familieboliger

Sagstype

Nye almene familieboliger

Økonomi

Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos Teknik- og Miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.

 

                            Pernille Andersen

                                                                /Jakob Møller Nielsen                

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 25. april 2016
 
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag om tilføjelse at et 2. at-punkt:
”At der alene ydes grundkøbslån til ungdoms- og ældreboliger.”

For stemte: C.
Imod stemte: A, B, F og Ø.
Undlod at stemme: V.

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top