Kommunal garanti vedrørende arbejder i Mjølnerparken
Kommunal garanti vedrørende arbejder i Mjølnerparken
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 25. april 2007
Sager til beslutning
6. Kommunal garanti vedrørende arbejder i Mjølnerparken
TMU 242/2007 J.nr. 631.0040/04
INDSTILLING OG BESLUTNING
Godkendelse af forhøjelse af garanti efter
prisstigning på miljøarbejder, sikringsarbejder m.v. i Lejerbo, afdeling
Mjølnerparken efter afholdt licitation.
BESLUTNING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler 1)
at Borgerrepræsentationen godkender, at den
kommunale garantistillelse vedr. Lejerbo, afdeling Mjølnerparken som følge af
prisstigninger forhøjes med 4,5 mio. kr. til 34,5 mio. kr. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25.
april 2007 Anbefalet |
PROBLEMSTILLING
Borgerrepræsentationen
godkendte den 30. september 2004, at der til finansiering af miljøarbejder,
sikringsarbejder m.v. under 2. omprioriteringsrunde kunne stilles en kommunal
garanti for realkreditlån på 30. mio. kr. (skema A).
Efter afholdt licitation
(skema B) er den samlede udgift anslået til 34,5 mio. kr. Ændringen i forhold
til skema A, skyldes i det væsentligste den generelle stigning i prisniveauet.
Prisstigningen medfører, at
kravet til den kommunale garanti stiger fra 30 mio. kr. til 34,5 mio. kr.
Den kommunale garanti er
regaranteret af Landsbyggefonden for halvdelen af et eventuelt tab på
garantien.
Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender forhøjelsen af den
kommunale garanti, idet ansøgningen herom skyldes de prisstigninger, der har
fundet sted, siden skema A tilsagn blev givet i 2004.
ØKONOMI
Den kommunale garanti er en
eventualforpligtelse, der ikke i sig selv medfører kommunale udgifter.
VIDERE PROCES
Når forøgelsen af garantien
er godkendt, kan der gives skema B tilsagn og arbejderne iværksættes efter
Lejerbos planer herom.
Hjalte Aaberg Ulrik
Winge