Forslag til lokalplan "Kløvermarken" med tillæg til Kommuneplan 2005 - startredegørelse
Forslag til lokalplan "Kløvermarken" med tillæg til Kommuneplan 2005 - startredegørelse
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 25. april 2007
Sager til beslutning
19. Forslag til lokalplan "Kløvermarken" med tillæg til Kommuneplan 2005 - startredegørelse
TMU 213/2007 J.nr. 611:229.0003/07
Udvalgene skal godkende, at der igangsættes
udarbejdelse af lokalplanforslag og kommuneplantillæg for udvikling af
Kløvermarken til et kombineret fritids- og boligområde, og at der i denne
forbindelse udarbejdes en plan for idrætsanvendelsen.
BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller 1.
at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at
der udarbejdes et lokalplanforslag for et kombineret fritids- og boligområde
på Kløvermarken på baggrund af de intentioner, der er skitseret i bilag 3 Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller 2.
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at
der samtidig med udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg
udarbejdes en plan for den fremtidige idrætsanvendelse på Kløvermarken Økonomiforvaltningen
indstiller 3.
at Økonomiudvalget godkender, at der
udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2005. 4.
at Økonomiudvalget godkender, at
Økonomiforvaltningen foretager forudgående høring i forbindelse med
kommuneplantillægget |
PROBLEMSTILLING
I budget 2007 er det besluttet, at Kløvermarken skal udvikles som et kombineret fritids- og boligområde med høj arkitektonisk og rekreativ kvalitet med en alsidig befolknings- og boligsammensætning, herunder et betydeligt indslag af billige boliger. Kløvermarkens idrætsanlæg renoveres, antallet af boldbaner bevares, og der etableres nye klubhuse i den nye bebyggelse.
Arkitektfirmaet BIG fremkom i
2006 med et forslag om at give Kløvermarken en mere fremtrædende identitet i
byen, som et kombineret fritids- og boligområde med boldbanerne omkranset af en
markant bebyggelse. Kløvermarken Idrætsanlæg er samtidig nedslidt og trænger
til en forbedring. Dette har tilsammen dannet grundlag for igangsætningen af
planlægningen for Kløvermarken.
Planforslagene vil som
udgangspunkt omfatte Kløvermarken, jf. bilag 2. Formålet med planforslagene er
at fastlægge Kløvermarken som et kombineret idræts- og boligområde med høj
arkitektonisk og rekreativ kvalitet. Der skal fokuseres på gode forbindelser
med de rekreative områder nord for Kløvermarken og den mere langsigtede byudvikling/byomdannelse
af erhvervsområderne øst og syd for området. I kommuneplantillægget foreslås
der fastlagt en overordnet vejstruktur på Nordøstamager, der kan betjene de nye
byudviklingsområder på Øst/- og Nordøstamager. Desuden foreslås det, at Kløvermarken
fastlægges til rekreative formål og boliger – et O1/B5*-område med særlige bestemmelser
om, at det samlede etageareal maksimalt må være ca.
Lokalplanforslaget skal
fastlægge anvendelsen til helårsboliger, serviceerhverv og offentlige formål
(idræt, skole, institutioner mv.). Lokalplanen vil indeholde bestemmelser om
afgrænsning af området til nybyggeri, om bebyggelsens omfang svarende til en
bebyggelsesprocent på mellem 160 og 170 beregnet for boligområdet, samt om
placering og udformning af bebyggelsen under hensyntagen til omgivelserne,
trafikstøj, placering af eksisterende ledninger, forurening mv. Bebyggelsen må
højst opføres i 15 etager og langs Kløvermarksvej maksimalt i 3 etager. På
grund af byggeriets størrelse bliver byggeriet opdelt i etaper. Der bliver
fastlagt bestemmelser, der skal sikre en sammenhængende bebyggelsesstruktur og
samtidig variation i det arkitektoniske udtryk. Der fastlægges bestemmelser om
friarealkrav svarende til B5-områder, attraktive nærmiljøer, og om at parkeringsdækningen
for boliger og erhverv ikke må overstige én plads på
Idrætsplanen for
Kløvermarken skal indeholde en plan med en optimeret udformning og brug af
idrætsarealerne, der arealmæssigt reduceres på grund af bebyggelsen. Der arbejdes
med flere alternative løsningsforslag for idrætsanvendelsen, bl.a. med
forskellig kombination af flere kunstgræsbaner, renovering af græsbaner samt
flytning af aktiviteter bl.a. ved en udvidelse af idrætsanlægget Hekla ved
Lossepla
dsvej. Kombinationen af boliger og idrætsanlæg rejser en række
spørgsmål omkring støj- og lysforhold fra idrætsanlægget. Disse forhold vil
blive undersøgt nærmere i det videre forløb.
ØKONOMI
Beregningerne viser, at byudviklingen
på Øst- og Nordøstamager over en årrække kan afføde udgifter på op til ca. ½ mia.
kr. til vejanlæg, evt. en skole, institutioner, flytning af gokartbanen mv.
Anlægsudgifter til de planlagte cykelruter og udvidelse af busbetjeningen på
Nordøstamager indgår ikke i dette overslag.
Udgifter til idrætsanlægget
afhænger af hvilke løsninger, der vælges for den fremtidige idrætsanvendelse.
Der vil være betydelige indtægter
ved salg af arealerne. De økonomiske vurderinger vil blive præciseret i det
videre planarbejde.
Der er endnu ikke taget endelig
stilling til, hvordan, hvornår og i hvilken takt ejendommen udbydes til salg,
men en indstilling om salg vil blive forelagt Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen på et senere tidspunkt.
Kløvermarken
er pålagt servitut om tillægskøbesum, som betales såfremt arealet overgår til
anden anvendelse og værdien derved forøges. Tillægskøbesummen fordeles med 45 %
til staten og 55 % til kommunen.
VIDERE
PROCES
Der er planlagt en forudgående høring om kommuneplantillægget
før sommerferien 2007. Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen forventes
at fremlægge en indstilling om forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for
Kløvermarken for Teknik- Miljøudvalget, Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen i efteråret 2007. Efter vedtagelsen sendes
planforslagene i offentlig høring. Samtidig med forelæggelsen af planforslagene
forventes Kultur- og Fritidsforvaltningen at fremlægge en plan for
idrætsanvendelsen på Kløvermarken og heraf afledte ændringer på andre anlæg.
Efter den offentlige høring fremlægger Teknik- og Miljøforvaltningen og
Økonomiforvaltningen indstilling om endelig vedtagelse af planforslagene for
Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Der vil parallelt med udarbejdelsen af
planforslagene ske en aktiv dialog med borgere og brugere i området.
Tilrettelæggelsen af dialogen er i gang og forventes iværksat i forbindelse med
den politiske vedtagelse af denne redegørelse.
BILAG
Vurderinger:
Bilag
1: Miljøvurderinger
Bilag 2: Tilgængelighedsvurdering
Øvrige bilag:
Bilag
3. Startredegørelse
Claus Juhl
Hjalte Aaberg
Carsten Haurum