Mødedato: 25.02.2019, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Borgmesterportræt af Morten Kabell

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, at Teknik- og Miljøforvaltningen dækker udgifterne til udarbejdelsen af et borgmesterportræt af Morten Kabell, når der er valgt en kunstner.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at udgiften på op til 90.000 kr. til portrættering af Morten Kabell finansieres af Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinære drift i det år, hvor udgifterne afholdes.

Problemstilling

Der er tradition for, at afgåede borgmestre portrætteres. I november 1999 blev det besluttet af Kultur- og Fritidsudvalget, at udgiften til de enkelte borgmesterportrætter afholdes inden for de enkelte udvalgs budgetrammer, hvorfor sager vedrørende portrættering af tidligere teknik- og miljøborgmestre forelægges Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse.

Løsning

Traditionen for at portrættere Københavns borgmester går helt tilbage til 1600-tallet. De nyeste portrætter hænger i Magistratssalen sammen med en skiftende indstilling af de ældre portrætter.

Forvaltningen vil udarbejde en kontrakt med den kunster, som Morten Kabell vælger til udførelsen af sit portræt. Dette vil ske inden for den økonomiske ramme, der er beskrevet i økonomiafsnittet nedenfor.

Økonomi

Udgifterne til portrættet forventes at ligge på et beløb op til 90.000 kr.

Prisen for borgmesterportrætter de seneste ti år ligger mellem 70.000 kr. og 175.000 kr. Der er tradition for i Teknik- og Miljøforvaltningen, at der afsættes op til 90.000 kr. til borgmesterportrætter.

Videre proces

Når Morten Kabell har valgt en kunstner til sit portræt, vil forvaltningen tage kontakt til kunstneren med henblik på udarbejde af kontrakt.

Tidspunktet for ophængning og indvielse er ikke afklaret. Udvalget vil modtage den orientering, når tidspunktet kendes.

 

    Pernille Andersen

                                            /Thomas Højlt

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 25. februar 2019

 Dansk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:
”At udgiften til et fotografisk billede af Morten Kabel fastsættes til 5.000 kroner.”

Ændringsforslaget blev ikke vedtaget med to stemmer mod ni. Ingen undlod at stemme.

For stemte: I og O.
Imod stemte: A, B, C, F, Ø og Å.

Indstillingen blev godkendt med ni stemmer mod en. En undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, Ø og Å.
Imod stemte: O.
Undlod at stemme: I.

Finn Rudaizky (O) standsede sagen i medfør af kommunestyrelseslovens § 23, og sagen indbringes dermed til afgørelse i Borgerrepræsentationen.

Det Konservative Folkeparti og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi ønsker at bevare den mangeårige danske kulturtradition at få malet portrætter af de københavnske borgmestre.”

Til top