Tilladelse til kystbeskyttelse på 12 metroanlæg

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at forvaltningen meddeler tilladelse til stormflodssikring på Amager Metrostation.

2. at forvaltningen meddeler tilladelse til stormflodssikring på Christianshavn Metrostation.

3. at forvaltningen meddeler tilladelse til stormflodssikring på Islands Brygge Metrostation.

4. at forvaltningen meddeler tilladelse til stormflodssikring på Kongens Nytorv Metrostation.

5. at forvaltningen meddeler tilladelse til stormflodssikring på Lergravsparken Metrostation.

6. at forvaltningen meddeler tilladelse til stormflodssikring på skakt ved Amagerfælledvej.

7. at forvaltningen meddeler tilladelse til stormflodssikring på skakt ved Faste Batteri.

8. at forvaltningen meddeler tilladelse til stormflodssikring på skakt ved Havnegade.

9. at forvaltningen meddeler tilladelse til stormflodssikring på skakt ved Spaniensgade.

10. at forvaltningen meddeler tilladelse til stormflodssikring på skakt ved Stadsgraven.

11. at forvaltningen meddeler tilladelse til stormflodssikring på rampe ved Islands Brygge.

12. at forvaltningen meddeler tilladelse til stormflodssikring på rampe ved Strandlodsvej.

Problemstilling

Forvaltningen har modtaget 12 ansøgninger fra Metroselskabet I/S om stormflodssikring af fem metrostationer, fem skakte og to ramper mod en 2000 års stormflodshændelse i 2050, som alle ligger mindre end en kilometer fra havnefronten.

Den 1. september 2018 trådte en ny kystbeskyttelseslov i kraft, hvorefter kompetencen til at træffe afgørelse i sager om sikring mod oversvømmelse, herunder stormflod, samt sikring mod erosion, placeres hos kommunerne. Kompetencen lå før hos staten. På mødet den 17. december 2018 besluttede udvalget at ville tage stilling til konkrete ansøgninger det kommende år, mens den kommunale kompetence er ny.

Med den ny lov skal en bygherre, som ønsker at gennemføre kystbeskyttelse, søge om tilladelse hos kommunen. Der kan være tale om beskyttelse mod oversvømmelser op til en kilometer ind i landet fra kysten.

Løsning

Metroselskabet I/S har indsendt 12 sager, der indgår i deres samlede stormflodssikringsprojekt. Der etableres specifikke typer sikringstiltag, da forholdene er forskellige på hver lokalitet. Metroselskabet projekterer alle metrolinjer, eksisterende såvel som fremtidige, efter en 2000 års hændelse, baseret på de data som er tilgængeligt på projekteringstidspunktet. Ændrer datagrundlaget sig, kan der opstå behov for at opgradere anlæggene, så de opfylder målsætningen, hvilket er baggrunden for de fremsendte ansøgninger.

Tiltagene består i mindre ændringer af konstruktionerne, og kan overordnet inddeles i fire kategorier:

1. Udskiftning af eksisterende værn

2. Forberedelse af opsætning af mobile stoplogs (brædder) foran hovedtrapper og andre passagerindgange.

3. Forhøjelse/inddækning af eksisterende vægge/opkanter/ventilationsriste

4. Sikring mod at konstruktioner kan blive presset op af vand, f.eks. med jordankre.

I bilag 2 er en uddybende beskrivelse af de fire typer af løsninger.

De forhold, der kan indgå i vurdering af ansøgningerne er, om der er behov for at sikre mod stormflod, om de ønskede løsninger er teknisk effektive, og om de har væsentlig negativ miljø- eller naturmæssige konsekvenser. Desuden vurderer forvaltningen, om der er andre overordnede eller konkrete planer for området, som ikke vil kunne gennemføres, hvis de ansøgte foranstaltninger udføres.

Vurdering af ansøgningerne

På baggrund af de store samfundsøkonomiske værdier, som metroen repræsenterer, ønsker Metroselskabet I/S et højt sikringsniveau svarende til en 2000 års stormflod i 2050. Ud over de materielle skader, som en stormflod vil kunne medføre, er der også hensynet til personsikkerhed, for de 1,2 mio. mennesker som bruger metroen hver uge. Forvaltningen har vurderet, at de økonomiske og menneskelige konsekvenser ved en stormflod er så store for alle 12 anlæg at der er behov for at sikre mod stormflod.

Stormflodssikringen indebærer, at der skal beskyttes mod et fremtidigt vandspejl, som er væsentlig højere end det nuværende, og som dermed kan give et større vandtryk på konstruktionerne end i dag. Derfor er det nødvendigt at forbedre styrken af konstruktionerne og modvirke, at de bliver presset op af vandet. De ansøgte løsninger, vurderes at være teknisk velfunderede ud fra gældende normer og standarder. For alle 12 sager har forvaltningen vurderet, at valget af løsningerne vil reducere risikoen ved en stormflodshændelse, og at de ikke har væsentlige negative virkninger på naboarealerne eller negative konsekvenser for miljøet.

På to lokaliteter (Lergravsparken og Ved Stadsgraven) er der fredningsbestemmelser, hvor kommunen efter Kystbeskyttelsesloven er myndighed. Forvaltningen vurderer ikke, at det ansøgte kræver dispensation fra henholdsvis fredningen af Lergravsparken og fredningen af Christianshavns Vold. Desuden ligger to af lokaliteterne (Faste Batteri og Islands Brygge Station) inden for en fortidsmindebeskyttelseslinje, hvor kommunen også er myndighed. Da ændringerne ikke er væsentlige, vurderer forvaltningen ikke, at de har betydning for varetagelsen af beskyttelseslinjens hensyn.

Derudover ligger to lokaliteter (Ved Stadsgraven og Faste Batteri) på et fortidsminde, hvor Slots- og Kulturstyrelsen er myndighed. Slots- og Kulturstyrelsen er orienteret om projektet og varetager dispensation fra fortidsmindebeskyttelsen jf. museumsloven. Ansøger skal særskilt søge om dispensation fra denne lovgivning.

I forhold til anden planlægning vurderes der ikke at være konkrete planer for området, som ikke vil kunne gennemførelse, hvis de ansøgte foranstaltninger udføres.

Projekterne er desuden vurderet til ikke at være omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 13a om ændring af eksisterende anlæg når de kan have væsentlige skadelige virkninger på miljøet. Metroselskabet har vurderet, at projektet ikke vurderes at kunne have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Forvaltningen er enig i denne vurdering,

På den baggrund vurderer forvaltningen, at der kan meddeles tilladelse efter kystbeskyttelsesloven til de 12 ansøgninger. I bilag 4 er vedlagt udkast til tilladelse for hver af de 12 ansøgninger.

Høring af ansøgningerne

Ansøgningerne har været i lovpligtig offentlig høring samt været meddelt skriftligt til ejere af naboejendomme. Der er kommet svar fra Kystdirektoratet, Christianshavns Lokaludvalg og naboerne via formand for Ejerforeningen Universitetshaven Vest og Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter.  De samlede høringssvar er vedlagt i bilag 5, et resumé af høringssvarene samt kommunens bemærkninger til høringssvarene fremgår af hvidbog vedlagt i bilag 3.

I det følgende redegøres for de væsentligste kommentarer i høringssvarene samt forvaltningens kommentarer.

Høringssvar

1. Christianshavns Lokaludvalg har en række ønsker til bænke og begrønning på Christianshavns Torv i forbindelse med stormflodssikringen.

2. Kystdirektoratet mener, at der mangler en begrundelse for, at Metroselskabet ønsker at beskytte deres anlæg mod en 2000 års stormflodshændelse i år 2050, mens Københavns Kommune planlægger efter en 1000 års hændelse i år 2100. Kystdirektoratet anfører at man eventuelt kan stille vilkår om revurdering af sikkerheden før år 2050.

3. Det er Kystdirektoratets vurdering, at ændringen og opgraderingen af stormflodsbeskyttelse forudsætter en screening efter bilag 2 pkt. 13a i miljøvurderingsloven.

4. Formand for ejerforeningen Universitetshaven Vest ønsker, at der på en eller anden måde indbygges en støjbeskyttelse eller støjdæmpning under anlæggelse af projektet ved rampe ved Islands Brygge.

5. Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter udtrykker bekymring med de øgede koter på murer og værn ved rampe ved Islands Brygge, såfremt de tager udsigt fra tætliggende beboere.

Forvaltningens kommentarer

1. De ideer og forslag, som lokaludvalget har sendt ind, er tiltag, som ikke er omfattet af lov om kystbeskyttelse, og derfor ikke kan indarbejdes i tilladelsen. Forvaltningen har sendt lokaludvalgets høringssvar videre til Metroselskabet. Metroselskabet har efterfølgende oplyst, at de vil de se nærmere på i den fremtidige planlægning på torvet.

2. Metroselskabet har som mål at sikre deres anlæg til et højt niveau, med en nul-tolerance i forhold til oversvømmelse, og dette har de vurderet svarer til en 2000 års stormflod. Årsagen er den store samfundsmæssige værdi, som metroanlægget udgør. Københavns Kommune planlægger efter en 1000 års hændelse, da det dækker over anlæg af mere varierende samfundsmæssig værdi.

3. Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der er myndighed på miljøvurderingsområdet, og Kystdirektoratet har ingen myndighedskompetence på dette lovområde. Da alle ansøgninger vedrører mindre tiltag uden væsentlige negative virkning på naboarealerne eller negative konsekvenser for miljøet., og anlægsarbejdet foregår i dagtimerne inden for kommunens forskrift for bygge- og anlægsarbejde, er det forvaltningens opfattelse, at sagerne ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde.

4. Støjforhold er ikke omfattet af lov om kystbeskyttelse, men reguleres efter kommunens forskrift for bygge- og anlægsarbejder. Forvaltningen har sendt bemærkningerne videre til Metroselskabet, som har oplyst, at anlægsarbejderne gennemføres i dagtimerne i overensstemmelse med forskriften.

5. Det eksisterende betonværn forhøjes 20 cm, hvilket forvaltningen vurderer er nødvendigt og acceptabelt for at stormflodssikre metroanlægget.

Udkast til tilladelserne har været i partshøring hos Metroselskabet I/S. Udover nogle tekniske tilrettelser, ønsker Metroselskabet mulighed for at hæve sikringskoten 5 – 10 cm ud over det ansøgte, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn eksisterende mål på granitblokke eller lignende tekniske forhold. Dette er indarbejdet i tilladelsen, da forvaltningen vurderer, at det ikke er en væsentlig ændring.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, meddeles tilladelserne til ansøger og andre klageberettigede, og tilladelserne offentliggøres på kommunens annonceringsportal.

Pernille Andersen 

                                / Hans Christian Karsten