Mødedato: 25.02.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Kommunal garanti vedrørende serviceareal - Boligselskabet AKB København afd. 1049, Plejecentret Aftensol

Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om yderligere kommunal garanti for realkreditlån til finansiering af opførelse af serviceareal, som fx kan være opbevaringsrum, vaskerum, lokaler til personale og beboere m.v., i tilknytning til ældreboliger i Boligselskabet AKB, Københavns afdeling 1049, Aftensol.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 16. juni 1999 godkendt at stille garanti for realkreditlån til finansiering af ombygning af tidligere plejehjem til tidssvarende ældreboliger med tilknyttet serviceareal. På samme møde besluttede Borgerrepræsentationen at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at stille de konkrete garantier i medfør af styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsens § 15.

 

Forvaltningen har den 12. august 2011 godkendt byggeregnskabet for servicearealet med en merudgift i forhold til oprindeligt anslået. Merudgifterne skyldes i det væsentlige stigninger vedrørende håndværkerudgifter, byggelånsrenter og garantiprovision. Merudgifterne indebærer, at det eksisterende lån på 13.317.000 kr., hvortil der er afgivet 100 pct., garanti, forhøjes med yderligere 580.000 kr., som der ligeledes skal stilles 100 pct. garanti for.

Løsning

Kommunen anmodes om at stille garanti for belåning til opførelse af servicearealet, som angivet nedenfor:

Adresse

Lundtoftegade 3-7

Lån, kr.

580.000 kr.

Garanti pct.

100 pct.

Kommunens hæftelse i kr.

580.000 kr.

Låntager

Boligselskabet AKB, København, afdeling 1049, Aftensol, servicearealer

Långiver

BRFkredit

Beslutningsdato

16-06-1999

Antal boliger

Serviceareal til 43 ældreboliger

Sagstype

Ombygning af plejehjem

Økonomi

Garantien er en eventualforpligtelse, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget, såfremt låntager/Boligselskabet AKB, København ikke er i stand til at betale lånet.

Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos de tegningsberettigede (borgmester og direktør). Herefter returneres den til BRFkredit.

 

 

 

         Jens Elmelund

                                                                  /Simon Kjær Hansen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 25. februar 2013:

Indstillingen blev godkendt.
Til top