Kommunal garanti ved. SAB, Tingbjerg Plejehjem, AKB afd. Musvågevej og afd. Lygten
Der skal træffes beslutning om forhøjelse af kommunal garanti for realkreditlån til tre almene afdelinger på grund af parkeringsdeklarationer og merudgifter i forbindelse med forøgede udgifter i forbindelse med forurening, forlængelse af byggeperiode samt ekstraudgifter til kloak.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender
1. at kommunens garanti for realkreditlån i den almene boligorganisation Samvirkende Boligselskaber, afd. Tingbjerg Plejehjem, forhøjes fra 54,85 pct. til 57,39 pct. (48,657 mio. kr.) af et lån på 84,783 mio. kr.,
2. at kommunens garanti for realkreditlån i det almene boligselskab AKB København, afd. 6063 Musvågevej, forhøjes fra 22,6 pct. til 29,25 pct. (17,644 mio. kr.) af et lån på 60,321 mio. kr. og
3. at kommunens garanti for lånet i det almene boligselskab AKB København, afd. Lygten, forhøjes fra 28,6 pct. til 35,52 pct. (24,175 mio. kr.), og at selve lånet forhøjes fra 62.730 mio. kr. til 68,059 mio. kr.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har henholdsvis den 7. december 2000, 9. oktober 2004 og 2. oktober 2008 godkendt at stille garanti for realkreditlån til ombygning af Tingbjerg Plejehjem og opførelse af afdelingerne Musvågevej og Lygten.
I forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutninger blev Teknik- og Miljøudvalget bemyndiget til at stille de nødvendige garantier for lån i medfør af styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsens § 15. Teknik- og Miljøudvalget har tidligere godkendt garantier på henholdsvis 54,85 pct. af et lån på 84.783.000 kr. i SAB´s afdeling Tingbjerg Plejehjem, 22,6 pct. af et lån på 60.321.000 kr. i AKB´s afd. Musvågevej og 28,6 pct. af et lån på 62.730.000 kr. i AKB´s afd. Lygten.
Som led i byggesagsbehandlingen af ombygningen af Tingbjerg Plejehjem (byggetilladelse af 22. juli 2009) og nybyggeriet på Musvågevej (byggetilladelse af 22. oktober 2001) og Lygten (byggetilladelse af 27. januar 2006) har Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Byggeri, efter daværende praksis godkendt udskydelse af etablering af parkeringspladser. Deklarationer herom er tinglyst henholdsvis den 12. oktober 2011 (Tingbjerg Plejehjem og Musvågevej) og 19. november 2012 (Lygten).
Parkeringsdeklarationerne medfører, at långiverne stiller krav om forhøjelse af kommunegarantierne for realkreditlånene, da sikkerheden forringes med de beløb, som deklarationerne kan kapitaliseres til. Beløbet er af BRFkredit opgjort til 175.000 kr. pr. parkeringsplads.
For så vidt angår AKB´s afd. Lygten skal lånet desuden forhøjes med 5,329 mio. kr. Forhøjelsen skyldes merudgifter til forøgede udgifter til afværgeforanstaltninger, forlængelse af byggeperiode samt ekstraudgifter til kloak.
Løsning
Kommunen anmodes om at stille garanti for belåning som anført nedenfor:
Adresse |
Midtfløjene 1, Brønshøj |
Lån 1, kr. |
84.783.000 kr. |
Garanti pct. |
57,39 pct. |
Kommunens hæftelse i kr. |
48.656.964 kr. |
Låntager |
Samvirkende Boligselskaber, Tingbjerg Plejehjem |
Långiver |
BRFkredit |
Beslutningsdato |
02-10-2008 |
Antal boliger |
55 |
Sagstype |
Renoveringsarbejder |
Adresse |
Glentevej/Musvågevej, København NV |
Lån 1, kr. |
60.321.000 kr. |
Garanti pct. |
29,25 pct. |
Kommunens hæftelse i kr. |
17.643.893 kr. |
Låntager |
Boligselskabet AKB København, afd. Musvågevej |
Långiver |
BRFkredit |
Beslutningsdato |
07-12-2000 |
Antal boliger |
50 |
Sagstype |
Nybyggeri, ældreboliger |
Adresse |
Lygten 4 A-E, København NV |
Lån 1, kr. |
68.059.000 kr. |
Garanti pct. |
35,52 pct. |
Kommunens hæftelse i kr. |
24.174.557 kr. |
Låntager |
Boligselskabet AKB København, afd. Lygten |
Långiver |
BRFkredit |
Beslutningsdato |
09-10-2004 |
Antal boliger |
54 |
Sagstype |
Nybyggeri, plejeboliger |
Økonomi
Garantierne er eventualforpligtelser, der kun får økonomiske konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget, såfremt låntagerne/boligorganisationerne ikke er i stand til at betale lånene.
Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantierne vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelserne, sendes erklæringerne om kommunegaranti til underskrift hos de tegningsberettigede (borgmester og direktør). Herefter returneres de til BRFkredit.
Jens Elmelund
/Simon Kjær Hansen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.