Tillæg nr. 1 til lokalplan "Rovsingsgade"
Tillæg nr. 1 til lokalplan "Rovsingsgade"
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 25. januar 2006
Sager til beslutning
8. Tillæg nr. 1 til lokalplan "Rovsingsgade"
TMU 40/2006 J.nr. 611:205.0001/05
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik-
og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 276 "Rovsingsgade"
vedtages endeligt uden ændringer.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. januar 2006
Sagen blev udsat.
RESUME
I forbindelse med den offentlige høring af forslaget til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 276 "Rovsingsgade" er der modtaget fem henvendelser, heraf fire fra offentlige myndigheder. Disse fire har ingen bemærkninger imod forslaget. Den sidste henvendelse omhandler trafikforhold og er fra en beboer op til området for tillægget.
Henvendelserne giver ikke
forvaltningen anledning til at foreslå ændringer af forslaget til lokalplantillægget.