Miljøzone i København
Miljøzone i København
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 25. januar 2006
Sager til beslutning
4. Miljøzone i København
TMU 44/2006 J.nr. 79.0001/03
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
at vedlagte brev fra Teknik-
og Miljøborgmesteren fremsendes til Justitsministeren.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. januar 2006
Til mødet forelå pressemeddelelse af 20. januar 2006
fra Justitsministeriet vedrørende miljøzoner.
Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder udkast til
brev fra udvalget til Justitsministeriet vedrørende sagen.
RESUME
Partikelforureningen fra
trafikken udgør et væsentligt sundhedsproblem for folk, der bor og færdes i
København. Det er især luftvejssygdomme, kræft og kredsløbssygdomme som
forværres af luftforurening, men den er også skyld i for tidlige dødsfald.
Lastbiler og andre store køretøjer er hovedårsagen til de mest
sundhedsskadelige partikler. Partikelforureningen kan begrænses ved at sætte et
partikelfilter på køretøjerne.
Trafik- og miljøministrene
opfordrede således i 2002 de 11 største kommuner til at arbejde for en
miljøzoneordning, hvor der stilles krav om partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer
for at begrænse partikelforureningen. Opfordringen fremgik ligeledes af regeringens
supplerende regeringsgrundlag af 2003.
Københavns Kommune,
repræsenteret ved Parkering · København, Miljøkontrollen og Vej & Park som
projektansvarlig, ansøgte derfor i juli 2003 Justitsministeriet om tilladelse
til at etablere en miljøzoneordning for tunge køretøjer i den tætteste halvdel
af byen. Miljøzonen kan ifølge lovgivningen kun køres som et forsøg i op til
tre år, men med efterfølgende mulighed for en permanent
ordning, hvis forsøget
har den ønskede effekt.
De foreslåede krav i
ansøgningen omfatter dieselkøretøjer over 3½ tons, som skal være forsynet med
et partikelfilter og have en motor, der højst er syv år gammel for at få tilladelse
til at køre i miljøzonen.
Justitsministeriet beder på
baggrund af ansøgningen om en række uddybninger og undersøgelser, som
gennemføres i efteråret 2003. Efter yderligere dialog sender kommunen en
ajourført ansøgning til ministeriet i juli 2004, hvor kommunen bortfalder krav
om partikelfiltre på de nyeste køretøjer betegnet som Euro 4 køretøjer.
Kommunen vil ligeledes tage til efterretning, hvis ministeriet ønsker at
bortfalde alderskravet, da det efterfølgende har vist sig at være en
uforholdsmæssig stor økonomisk byrde for transportbranchen og uden nævneværdigt
miljøeffekt. Sideløbende er der indledt et samarbejde med Frederiksberg
Kommune, som i august 2004 ansøger Justitsministeriet om en miljøzoneordning,
svarende til Københavns Kommunes med undtagelse af alderskravet.
Men i maj 2005 giver Justitsministeriet
afslag på kommunens ansøgning, da den efter ministeriets vurdering – også uden
alderskrav – vil medføre indgreb af ekspropriativ karakter. Begrundelsen er at
ordningen må antages at kunne medføre væ-
sentlige økonomiske konsekvenser
for de berørte virksomheder. Ministeriet havde i den forbindelse ikke forholdt
sig til de samfundsøkonomiske gevinster en miljøzoneordning vil medføre i form
af færre sygdomstilfælde og for tidlige dødsfald, samt hvor grænsen for
ekspropriation ligger. I afslaget lægges der dog op til dialog om alternative
udformninger af miljøzonen.
Dialogen mellem
Justitsministeriet, Miljøstyrelsen, Københavns og Frederiksberg Kommune munder
ud i, at Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) gennemfører
beregninger af konsekvenser af tre forskellige modeller for en miljøzone. På
baggrund af beregningerne vil Justitsministeriet give en forhåndstilkendegivelse
af, hvilke modeller de kan acceptere juridisk, hvorefter kommunerne kan sende
en fornyet ansøgning.
DMU's beregninger blev
afsluttet i oktober 2005, men vi har endnu ikke fået en tilbagemelding fra
Justitsministeriet. Københavns Kommune har under hele sagsforløbet lagt pres på
Justitsministeriet for at få en snarlig afklaring. Miljøzonesagen kører nu på
tredje år, og det indstilles derfor at sende vedlagte til justitsministeren for
at rykke for et svar.