Mødedato: 25.01.2006, kl. 15:00

Genanvendeligt emballageaffald af træ, glas, plast og metal

Genanvendeligt emballageaffald af træ, glas, plast og metal

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 25. januar 2006

 

 

Sager til beslutning

 

11.      Genanvendeligt emballageaffald af træ, glas, plast og metal

 

TMU  27/2006  J.nr. 26.0007/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget godkender "Særlige bestemmelser for indsamling af genanvendeligt emballageaffald af glas, plast og metal i henhold til Regulativ for husholdningsaffald i Københavns Kommune"

 

at Teknik- og Miljøudvalget godkender revision af "Oversigtsblad C til Regulativ for erhvervsaffald i Københavns Kommune" vedrørende anvisning af emballagetræ

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. januar 2006

Godkendt.

 

 

 

RESUME

For at Københavns Kommune kan opfylde den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen med hensyn til øget genanvendelse af emballageaffald, beslutt ede Miljø- og Forsyningsudvalget på mødet 31. oktober 2005 at indføre følgende indsamlingsordning til ikrafttrædelse 1. august 2006:

 

·        Indsamling af drikkevareemballager af glas, plast og metal i de offentligt opstillede glaskuber

·        Indsamling af plast- og metalemballager, herunder plastflasker og dunke og andre større emballager, på genbrugsstationerne

·        Gratisordning for 900 l glasbeholdere i etageejendomme

Beslutningen er bl.a. truffet på baggrund af et pilotprojekt hvor indsamling af drikkevareemballagerne (det øverste punkt) er gennemprøvet med mange gode erfaringer. Pilotforsøget er afrapporteret med parametre som miljøeffekt, økonomi, drift, service, støj, visuelle forhold og arbejdsmiljø.

Ovenstående betyder, at Københavns Kommune inden 1. februar 2006 skal have revideret og vedtaget "Særlige bestemmelser for indsamling af genanvendeligt emballageaffald af glas, plast og metal i henhold til Regulativ for husholdningsaffald i Københavns Kommune", som bl.a. indebærer, at "Særlige bestemmelser for indsamling af glasemballageaffald i henhold til Regulativ for husholdningsaffald i Københavns Kommune" ophæves.

 

Øvrige krav i den nye affaldsbekendtgørelse om anvisning af genanvendeligt emballageaffald mv. er allerede tilgodeset i de eksisterende ordninger i kommunen med undtagelse af anvisning af træemballage fra erhverv. Her foreslås det, at der skal foretages en mindre ændring i "Oversigtsblad C til Regulativ for erhvervsaffald", så der pr. 1. august 2006 tilbydes en anvisningsordning for emballagetræ til genanvendelse.

 

Den øgede genanvendelse af emballagerne af glas, plast, metal og træ betyder en positiv miljøeffekt, hvorved der spares på ressourcerne i affaldet og mindre affald forbrændes.

 

At indføre ovenstående vil betyde øgede udgifter til R98 på ca. 5,2 mio. kr. pr. år (svarende til en takststigning på ca. 1,0%) samt en øget driftsudgift for I/S Amagerforbrænding på ca. 300.000 kr. pr. år.


 

Til top