Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 25. januar 2006

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Miljøzone i København

 

TMU  44/2006  J.nr. 79.0001/03

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

at vedlagte brev fra Teknik- og Miljøborgmesteren fremsendes til Justitsministeren.

 

 

RESUME

Partikelforureningen fra trafikken udgør et væsentligt sundhedsproblem for folk, der bor og færdes i København. Det er især luftvejssygdomme, kræft og kredsløbssygdomme som forværres af luftforurening, men den er også skyld i for tidlige dødsfald. Lastbiler og andre store køretøjer er hovedårsagen til de mest sundhedsskadelige partikler. Partikelforureningen kan begrænses ved at sætte et partikelfilter på køretøjerne.

 

Trafik- og miljøministrene opfordrede således i 2002 de 11 største kommuner til at arbejde for en miljøzoneordning, hvor der stilles krav om partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer for at begrænse partikelforureningen. Opfordringen fremgik ligeledes af regeringens supplerende regeringsgrundlag af 2003.

 

Københavns Kommune, repræsenteret ved Parkering · København, Miljøkontrollen og Vej & Park som projektansvarlig, ansøgte derfor i juli 2003 Justitsministeriet om tilladelse til at etablere en miljøzoneordning for tunge køretøjer i den tætteste halvdel af byen. Miljøzonen kan ifølge lovgivningen kun køres som et forsøg i op til tre år, men med efterfølgende mulighed for en permanent ordning, hvis forsøget har den ønskede effekt.

 

De foreslåede krav i ansøgningen omfatter dieselkøretøjer over 3½ tons, som skal være forsynet med et partikelfilter og have en motor, der højst er syv år gammel for at få tilladelse til at køre i miljøzonen.

 

Justitsministeriet beder på baggrund af ansøgningen om en række uddybninger og undersøgelser, som gennemføres i efteråret 2003. Efter yderligere dialog sender kommunen en ajourført ansøgning til ministeriet i juli 2004, hvor kommunen bortfalder krav om partikelfiltre på de nyeste køretøjer betegnet som Euro 4 køretøjer. Kommunen vil ligeledes tage til efterretning, hvis ministeriet ønsker at bortfalde alderskravet, da det efterfølgende har vist sig at være en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde for transportbranchen og uden nævneværdigt miljøeffekt. Sideløbende er der indledt et samarbejde med Frederiksberg Kommune, som i august 2004 ansøger Justitsministeriet om en miljøzoneordning, svarende til Københavns Kommunes med undtagelse af alderskravet.

 

Men i maj 2005 giver Justitsministeriet afslag på kommunens ansøgning, da den efter ministeriets vurdering – også uden alderskrav – vil medføre indgreb af ekspropriativ karakter. Begrundelsen er at ordningen må antages at kunne medføre væ-

 

 

 

sentlige økonomiske konsekvenser for de berørte virksomheder. Ministeriet havde i den forbindelse ikke forholdt sig til de sam fundsøkonomiske gevinster en miljøzoneordning vil medføre i form af færre sygdomstilfælde og for tidlige dødsfald, samt hvor grænsen for ekspropriation ligger. I afslaget lægges der dog op til dialog om alternative udformninger af miljøzonen.

 

Dialogen mellem Justitsministeriet, Miljøstyrelsen, Københavns og Frederiksberg Kommune munder ud i, at Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) gennemfører beregninger af konsekvenser af tre forskellige modeller for en miljøzone. På baggrund af beregningerne vil Justitsministeriet give en forhåndstilkendegivelse af, hvilke modeller de kan acceptere juridisk, hvorefter kommunerne kan sende en fornyet ansøgning.

 

DMU's beregninger blev afsluttet i oktober 2005, men vi har endnu ikke fået en tilbagemelding fra Justitsministeriet. Københavns Kommune har under hele sagsforløbet lagt pres på Justitsministeriet for at få en snarlig afklaring. Miljøzonesagen kører nu på tredje år, og det indstilles derfor at sende vedlagte til justitsministeren for at rykke for et svar.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I november 2002 besluttede Borgerrepræsentationen, at kommunen skulle ansøge Justitsministeriet om tilladelse til at etablere en miljøzone for biltrafikken med henblik på at begrænse forureningen. Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen nedsatte derefter en projektgruppe til at forestå opgaven. Projektgruppens forslag til en miljøzone blev behandlet i Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget på møder den 26. maj og 4. juni 2003.

 

På grundlag af denne politiske behandling fremsendte projektgruppen den 10. juli 2003 en ansøgning til Justitsministeriet om tilladelse til at gennemføre et treårigt forsøg med en miljøzone i den centrale halvdel af kommunen.

 

Miljøzonen kort

Formål: En miljøzone er defineret som et geografisk afgrænset område, hvor der indføres særlige bestemmelser eller restriktioner for biltrafikken for at nedbringe miljøbelastningen. Formålet med kommunes projekt er at begrænse partikelforureningen, der specielt kommer fra den tunge trafik på vejene.

 

Geografisk afgrænsning: Miljøzonen skal dække den del af Københavns Kommune, der ligger inden for Ring 2 og Vejlands Allé svarende til godt halvdelen af kommunen. Inden for miljøzonen bor der 325.000 mennesker og der er 290.000 arbejdspladser, hvilket udgør 65 % af kommunens borgere og 85 % af arbejdspladserne. Se endvidere kortbilag.

 

Krav: For at kunne køre i miljøzonen skal dieselkøretøjer over 3½ tons være forsynet med et godkendt partikelfilter eller en Euro 4 motor.

 

Tilladelse: For at få tilladelse til at køre i miljøzonen skal transportøren udfylde et ansøgningsskema vedlagt kopi af registreringsattest og dokumentation for, at bilen er forsynet med et godkendt partikelfilter. Her efter gives tilladelse, og man får udleveret et miljøzonemærkat til det godkendte køretøj. Mærkatet skal anbringes synligt i forruden.

 

Kontrol: Kommunen har foreslået Justitsministeriet, at kommunens p-vagter sammen med politiet fører kontrol med miljøzoneordningen og udsteder afgifter/bøder ved overtrædelse.

 

Euro-normer: Køretøjernes Euro normer er EU Kommissionens standard for, hvor meget køretøjerne højst må udlede af luftforurenende stoffer som partikler, kulmonoxid, kvælstofoxider og flygtige organiske forbindelser. Jo højere Euronorm des nyere er køretøjet og des mindre må det forurene. Det er i dag muligt at eftermontere partikelfiltre på Euro 0, 1, 2 og 3 køretøjer, men ikke på de kommende Euro 4 køretøjer, der har en anden motorteknologi.

 

Justitsministeriet behandling

Siden Københavns Kommune den 10. juli 2003 sendte ansøgningen til Justitsministeriet, har projektgruppen været i dialog med ministeriet herom. På grundlag af blandt andet høring af transportbranchen, nabokommuner og politi samt afklaring af en række øvrige forhold sendte projektgruppen den 1. juli 2004 en ajourført ansøgning til Justitsministeriet. Miljø- og Forsyningsudvalget samt Bygge- og Teknikudvalget har ligeledes fået den ajourførte ansøgning, der er en uddybning af den tidligere fremsendte. Heri accepterer kommunen, at det i dag ikke er muligt at eftermontere Euro 4 køretøjer med partikelfiltre. Kommunen vil desuden tage til efterretning, hvis ministeriet ønsker at fjerne alderskravet, der er meget dyrt for transportbranchen og uden nævneværdigt miljøeffekt.

 

I løbet af efteråret 2004 stiller Justitsministeriet en række yderligere uddybende spørgsmål til den ajourførte ansøgning. Desuden er Justitsministeriet i denne periode i dialog med Dansk Transport og Logistik og Danske Busvognmænd vedrørende deres kommentarer til miljøzonen. Disse organisationer samt en række andre repræsentanter for berørte erhverv blev, som nævnt ovenfor, allerede hørt af kommunen i efteråret 2003.

 

Den 13. maj 2005 giver Justitsministeriet afslag på kommunens miljøzoneansøgning, da den efter ministeriets vurdering vil medføre indgreb af ekspropriativ karak-

 

ter, hvilket der ikke er hjemmel til i Færdselslovens § 92 d. Begrundelsen for den ekspropriative karakter er, at ordningen efter det oplyste må antages at kunne medføre meget væsentlige økonomiske konsekvenser for de berørte virksomheder, og herunder for nogle, navnlig små virksomheder, kunne indebære betydelige indskrænkninger eller eventuelt ophør af virksomhed.

 

Ministeriet har ikke forholdt sig til de samfundsøkonomiske gevinster en miljøzoneordning vil have i form af færre for tidligere dødsfald og færre sygedage. Ministeriet vil heller ikke udtale sig om, hvor grænsen for ekspropriation ligger, men slutter dog afslaget med at invitere til dialog om alternative muligheder.

 

Efter afslaget er der åbent samråd i Folketinget, hvor miljø- og justitsministrene bliver enige om at fortsætte et samarbejde med København og Frederiksberg Kommuner om miljøzonen. Således arbejdes der videre med 3 nye modeller for kravene i en miljøzone, nemlig

1. Filtre på alle tunge køretøjer med Euro 3 motor eller ældre (svarende til kommunens oprindelige ansøgning, uden alderskrav)
2. Filtre på alle tunge køretøjer med Euro 2 motor eller ældre
3. Filtre på alle tunge køretøjer med Euro 1 motor eller ældre

 

Det aftales at Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) beregner konsekvenser for miljø, sundhed og transporterhvervets økonomi som følge af de tre ovenstående miljøzonemodeller. På grundlag heraf vil Justitsministeriet tage stilling til hvilke modeller, de kan godkende juridisk.

 

DMU's beregninger sendes til kommentarer hos Justitsministeriet, kommunerne og Dansk Transport og Logistik (DTL) i september 2005. I slutningen af oktober afrapporteres beregningerne til Folketinget og efter flere anmodninger fra kommunens side indkalder Justitsministeriet til et møde den 11. november 2006. På mødet lovede Justitsministeriet at give en forhåndstilkendegivelse af hvilke miljøzonemodeller, de kan godkende juridisk, inden for ganske få uger. Dags dato er der, trods flere rykkere, endnu ikke modtaget tilkendegivelser fra Justitsministeriet.

 

 

Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget er løbende blevet orienteret om sagens forløb via statusnotater i december 2003, i marts, maj og november 2004 samt i januar, juli, oktober og november 2005.

 

Konsekvensberegninger og effekter

I forbindelse med ansøgningen er konsekvenser for sundheden, for miljøet og for transporterhvervets økonomi beregnet.

 

Montering af et partikelfilter på et dieselkøretøj kan reducere udslippet af ultrafine partikler med mindst 80 %. En sådan begrænsning af partikelforureningen vil give

 

 

en række sundhedsmæssige effekter i form af færre for tidlige dødsfald, færre tilfælde af kræft, kredsløbs-, og luftvejssygdomme. Værdien af disse sundhedseffekter er vurderet til 350 – 1.800 mio. kr. pr. år svarende til 1.050 – 5.400 mio. kr. for den treårige periode.

 

Samfundsøkonomisk set kan dette sammenholdes med de virksomhedsøkonomiske udgifter ved indførelse af miljøzonen. Disse afhænger af hvor mange køretøjer, der berøres, af partikelfilterprisen og af prisen på et nyt køretøj. I første omgang blev det skønnet at 15.-20.000 køretøjer berøres og at prisen for et filter vil være 40.-60.000 kr. De samlede omkostninger ved krav om partikelfilter blev beregnet til udgifter på i alt 600 – 1.200 mio. kr. for den treårige periode. De beregnede udgifter dækker omkostninger over tid; ses alene på den umiddelbare likviditetsbelastning udgør den 1.300 – 2.100 mio. kr.

 

Det må forventes at de stigende omkostninger vil blive hentet hjem gennem øgede priser på transporten. Denne mulige prisstigning er beregnet til at ligge på 1-7 % af transportprisen, altså kun en lille ændring.

 

Uanset usikkerheder og de store spredninger på tallene, må miljøzonen siges at være samfundsmæssigt rentabel, især taget i betragtning at de sundhedsmæssige besparelser vil fortsætte udover forsøgsperioden.

 

Udover ovenstående beregninger har DMU i efteråret 2005 gennemført konsekvensberegninger for de tidligere omtalte 3 modeller for en miljøzone. Både metoder og forudsætninger er ændrede i forhold til de tidligere beregninger. Således er det her skønnet at 8.-12.000 køretøjer berøres og at filterprisen er 44.165 kr.

 

For model 1, som svarer til den oprindelige ansøgning, beregnes omkostninger pr. år til 66-100 mio. kr., mens investeringen (likviditetsbelastningen) beregnes til 245-368 mio. kr.

 

Helbredsgevinsterne er vurderet til 160 mio. kr. pr. år, men disse er udelukkende beregnet ud fra gevinster ved reduktion af luftforureningen på bybaggrundsniveau og for større partikler, der kun i meget begrænset omfang kommer fra bilernes udstødning. Der er således ikke taget højde for, at de største reduktioner sker i gadeniveau, hvor folk færdes, samt at bilernes udstødning langt overvejende består af ultrafine partikler, der samtidig også er mest sundhedsskadeligt. .

 

Der er store forskelle på tallene og forvaltningen har derfor bedt en uvildig part om at analysere de to beregningsmetoder og forudsætninger. Analysen forventes færdig med udgangen af januar 2006.

 

Evaluering af miljøzoneordningen

Der er aftalt et fælles evalueringsprogram mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser.

Som en del af evalueringen er der gennemført luftkvalitetsmålinger på Åboulevarden samt detaljerede trafiktællinger. Kommunens løbende overvågning af luftkvaliteten på H. C. Andersens Boulevard indgår også i evalueringsprogrammet.

 

Information/hjemmeside

Da indhold og omfang af den endelige miljøzoneordning først kan beskrives konkret, når Justitsministeriet har givet sin godkendelse, har projektgruppen valgt kun at have en kort beskrivelse på en hjemmeside om projektet. Opbygning og design af en uddybend e hjemmeside er udarbejdet og vil indgå som en del af den informationskampagne, der vil blive igangsat, når der foreligger en tilladelse fra Justitsministeriet, og Borgerrepræsentationen har besluttet at sætte forsøget i gang.

 

Samarbejde med Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune har siden maj 2004 deltaget i projektgruppen for miljøzoneprojektet i København. I august 2004 besluttede Frederiksbergs Kommunes Teknik- og Miljøudvalg at ansøge Justitsministeriet om tilladelse til at etablere et forsøg med en miljøzone.

 

Miljøzoneordningen i Frederiksberg Kommune ligner i al væsentlighed Københavns, der dog fra starten af har undladt et alderskrav til køretøjerne. Projektgruppen arbejder i øjeblikket på at formalisere samarbejdet mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner. Et mål for samarbejdet er, at der opnås enighed om et miljøzoneprojekt, der er ens i de to kommuner med hensyn til krav, forsøgsperiode og administration.

 

Videre forløb

Justitsministeriet har den 21. december 2005 meddelt, at de forventer at give en forhåndstilkendegivelse af egnede miljøzonemodeller i starten af januar 2006.

 

Når kommunen modtager tilkendegivelse fra Justitsministeriet, udarbejdes i samarbejde med Frederiksberg et fælles forslag til en miljøzone. Dette forslag skal behandles i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, hvorefter en fornyet ansøgning skal endeligt godkendes af Justitsministeriet.

 

Når en godkendelse fra Justitsministeriet foreligger igangsættes detaljeret tilrettelæggelse af miljøzoneordningen, herunder etablering af et miljøzonesekretariat, oplæring af parkeringsvagter, endelig fastlæggelse af skiltning, iværksættelse af evalueringstiltag etc.. Desuden gennemføres omfattende informationskampagner samt opsætning af skiltning.

 

 

BILAG VEDLAGT

Kort over miljøzonens afgrænsning

Brev fra Teknik- og Miljøborgmesteren til Justitsministeren

 

 

Ole Bach