Nye områdeløftprojekter i 2008
Nye områdeløftprojekter i 2008
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 24. oktober 2007
Sager til beslutning
9. Nye områdeløftprojekter i 2008
TMU 581/2007 J.nr. 2007-73005
Godkendelse af, at
der udarbejdes og fremsendes ansøgninger til Socialministeriet om reservation
af midler til to nye områdeløftprojekter i Sundholmsvejkvarteret Nord og Syd.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget (TMU) over for Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler, 1. at TMF i samarbejde med relevante forvaltninger udarbejder og fremsender ansøgninger til Socialministeriet om reservation af midler til to nye områdeløftprojekter i Sundholmsvejkvarteret Syd og Sundholmsvejkvarteret Nord, der vil kunne sekretariatsbetjenes og drives som et samlet projekt med opstart i 2008. |
Problemstilling
Indstillingen om udvælgelse af to nye områdeløftprojekter i Sundholmsvejkvarteret Syd og Sundholmsvejkvarteret Nord (jf. bilag 1) har været i høring i fagudvalgene og skal endelig godkendes i TMU, ØU og BR.
TMF har været i kontakt med fagforvaltningerne, der alle indstiller en godkendelse af indstillingen samt har positive bemærkninger til fagudvalgene. Fagudvalgenes høringssvar er vedlagt som bilag 2.
Løsning
I henhold til byfornyelseloven kan landets kommuner en gang årligt ansøge Socialministeriet om støtte til gennemførelse af områdefornyelsesprojekter. For projekter, der skal igangsættes i 2008, er fristen 7. januar 2008.
TMF har for at identificere de mest problemramte områder i byen gennemført en screening af kommunens 3.800 karreer i forhold til fem objektive indikatorer:
1. andel små boliger,
2. andel boliger med installationsmangler (manglende toilet, bad og fjernvarme),
3. andel beboere uden for arbejdsstyrken
4. andel beboere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke vestlige lande.
5. andel af privat udlejede boliger og andelsboliger. Da midlerne til bygningsfornyelse er forbeholdt privat udlejning og andelsboliger, peger denne indikator på områder, hvor det vil have en stor effekt at gennemføre områdeløftindsatsen.
Herudover har TMF gennemført en mere kvalitativ analyse af de mest trængende områder med hensyn til mangel på nærrekreative arealer, nedslidning af byrum mv. (jf. bilag 1).
Fagforvaltningerne har bidraget med forslag til udvælgelse af indikatorer.
Efter en sammenvejning vurderes Sundholmsvejkvarteret Nord og Sundholmsvejkvarteret Syd at have størst behov for forbedringer blandt syv udvalgte kvarterer.
Økonomi
Der foreslås udarbejdet ansøgninger om reservation af statslige midler til områdefornyelse for det maksimale beløb på 10 mio. kr. til hvert af de to områder, i alt 20 mio. kr. Kommunen skal i så fald bidrage med mindst 20 mio. kr. pr. område, i alt 40 mio. kr.
Opnås statslig reservation til områdefornyelserne skønnes der at være mulighed for ved ansøgning til ministeriet at opnå en andel i statens ramme til bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelse på samlet op mod 25 mio. kr. Kommunen skal i så fald bidrage med mindst 25 mio. kr. til bygningsfornyelse.
Såfremt der opnås tilsagn om reservation af statslige midler til områdeløft, vil udgifterne til kommunale bidrag blive afholdt inden for den beløbsramme afsat til byfornyelsesformål i budget 2008.
Videre
proces
Hvis udvalget godkender indstillingen, forventes følgende forløb:
1. ØU får indstillingen til behandling d. 6. november 2007
2. BR får indstillingen til godkendelse d. 15. november 2007
Såfremt ansøgningerne imødekommes i Socialministeriet, fremsender TMF indstilling om udarbejdelse af kvarterplaner for områdeløftprojekterne i Sundholmsvejkvarteret Syd og Nord.
Bilag
TIL GENNEMSYN I VÆRELSE 36
1. Indstilling om nye områdeløftprojekter i 2008, der blev sendt i høring i fagudvalgene med bilag.
2. Høringssvar fra fagudvalgene
Hjalte Aaberg Ulrik
Winge