Opgradering af A-busstoppesteder / busfremkommelighed 2007
Opgradering af A-busstoppesteder / busfremkommelighed 2007
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 24. oktober 2007
Sager til beslutning
12. Opgradering af A-busstoppesteder / busfremkommelighed 2007
TMU 553/2007 J.nr. 2007-19606
Teknik- og Miljøudvalget har den 6. juni 2007 besluttet at udføre en række fysiske projekter til forbedringer for busserne i 2007. Forvaltningen har nu fastlagt anvendelsen af en pulje til opgradering af stoppesteder på 1,2 mio. kr. i 2007.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at der gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. under Center for Trafiks anlægsramme (funktion 2.28.23.3, Standardforbedringer af færdselsarealer) til opgradering af A-bus stoppesteder i 2007. |
Problemstilling
Københavns Kommune og Movia har i mange år arbejdet på at forbedre bussernes fremkommelighed og fysiske forhold i byen. Med kommunens overtagelse af bestillerfunktionen på busområdet er incitamentet for at forbedre forholdene for busserne øget. Grundlaget for forvaltningens arbejde i 2007 skal findes i Busplan 2007, der tidligere er godkendt i Borgerrepræsentationen (BR699/06) og i en konkret udvælgelse af fokusområder foretaget af Teknik- og Miljøud valget 6. juni 2007, godkendt af Økonomiudvalget 19. juni 2007 og af Borgerrepræsentationen 30. august 2007.
I den godkendte indstilling indgik en række projekter, som skulle projektudvikles, hvorefter anlægsbevillinger ville blive søgt inden for den givne økonomiske ramme.
Løsning
På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. juni 2007 blev der på baggrund af forvaltningens indstilling frigivet 8,3 mio. kr. af de i alt 20,6 mio. kr., der i forbindelse med Busplan 2007 var blevet afsat til busfremkommelighed, terminaler og stoppesteder.
De resterende 12,3 mio. kr. skulle frigives løbende i takt
med at projekterne blev projektudviklet. Et af projekterne, nemlig opgradering
af A-bus stoppesteder, er nu fastlagt, jf. bilag 1"Liste over
stoppestedsprojekter
Udvælgelsen af relevante stoppesteder er foretaget i samarbejde med Movia ud fra kriterier om antallet af brugere af stoppestedet samt de fysiske muligheder på stedet. Desuden er medtaget et projekt, som er afledt af ændringer i busdriften i forbindelse med Busplan 2007.
Projekterne omfatter alle opsætning af læskærm og affaldskurv. Desuden etableres stander med "count down", som er elektronisk information om næste bus. Der bliver således bedre venteforhold for buspassagererne ligesom information om, hvornår bussen kommer, er en klar serviceforbedring.
Økonomi
Der gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. under Center for Trafiks anlægsramme (funktion 2.28.23.3, Standardforbedringer af færdselsarealer) til opgradering af A-bus stoppesteder i 2007.
Videre
proces
Sagen behandles i Teknik- og Miljøudvalget den 24. oktober 2007 og i Økonomiudvalget den 6. november 2007. Sagen behandles endeligt i Borgerrepræsentationen den 29. november 2007.
Når anlægsmidlerne er frigivet igangsættes projektarbejdet.
Bilag
1. Liste over stoppestedsprojekter 2007
Hjalte Aaberg Niels Tørsløv