Drøftelse af indsatser på trafiksikkerhedsområdet

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget,

1. at fremtidige indsatser på trafiksikkerhedsområdet drøftes, herunder hvilke tiltag, forvaltningen primært skal fokusere på i det fremtidige arbejde på trafiksikkerhedsområdet.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 14. december 2017 en vision om, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i den københavnske trafik fra 2025 (herefter Nul-visionen), jf. bilag 2.

Til trods for Nul-visionen viser tallene, at udviklingen går i den forkerte retning. Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken er steget med 16 % - fra 177 i 2017 til 202 i 2019. Stigningen er primært sket blandt cyklister, hvor antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne er steget med 48 % fra 81 i 2017 til 120 i 2019.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 27. januar 2020 Trafiksikkerhedsredegørelse 2019 (bilag 3). Udvalget besluttede samtidig, at Teknik- og Miljøforvaltningen senest juni 2020 skulle fremlægge en drøftelsesindstilling om Københavns Kommunes fremtidige indsats for sikkerhed i trafikken, herunder på skoleveje. Desværre var det ikke muligt for forvaltningen at fremlægge et tilstrækkeligt oplyst grundlag for en politisk drøftelse, hvorfor indstillingen først fremlægges på møde i august 2020.

Løsning

For at vende den negative udvikling og sikre, at færre trafikanter kommer alvorligt til skade eller bliver dræbt i trafikken i København, vurderer forvaltningen, at det vil være nødvendigt med en større og mere gennemgribende indsats på trafiksikkerhedsområdet. Derfor foreslås, at der udarbejdes en ny handlingsplan for trafiksikkerhed, som koordineres tæt med Københavns Kommunes andre planer og igangværende analyser på trafik- og mobilitetsområdet. Der er på den baggrund lagt op til, at Teknik- og Miljøudvalget med udgangspunkt i Nul-visionens temaer drøfter de konkrete indsatser, som forvaltningen vurderer, kan være nødvendige for at nå de politiske mål i 2025.

Borgerrepræsentationen har med Budget 2020 (BR 31. oktober 2020) (A, B, F, V, Ø og Å) igangsat to mobilitetsanalyser bl.a. med henblik på at nedbringe CO₂ udledningen ved at reducere benzin- og dieseltrafikken og fremme de grønne transportformer. Analysen forventes at munde ud i forslag til initiativer, der grundlæggende forandrer prioriteringen af vejnettet, herunder fx hastighedsdæmpning og trafikøer, hvor der ikke vil være gennemkørende biltrafik. Dette vil skabe et nyt grundlag for at arbejde med trafiksikkerhed – særligt for cyklister og fodgængere, som er de mest udsatte grupper. 

I forbindelse med udarbejdelse af de ovenfor nævnte initiativer, vil der også blive søgt inspiration fra andre sammenlignelige byer, der klarer sig godt på trafiksikkerhedsområdet, herunder Oslo.

Udvalgets drøftelse på baggrund af denne indstilling vil kunne give forvaltningen en indikation i forhold til hvilke indsatser, der kan indgå i en kommende handlingsplan for 2021-2025, som der kan udarbejdes budgetnotater på baggrund af.

Forvaltningen vurderer, at en evt. handlingsplanen for trafiksikkerhed med fordel især kunne fokusere på følgende syv punkter:

1. København gør noget særligt for cyklisternes sikkerhed

Ulykker, hvor cyklister møder biler, er årsag til de fleste og mange af de alvorligste ulykker. Derfor skal kommunen sætte ind mod disse ulykker over en bred front for at bringe udviklingen i den ønskede retning.

For at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne, vurderer forvaltningen, at indsatsen mod ulykker med cyklister er det vigtigste indsatsområde. For at nedbringe antallet af tilskadekomne cyklister er det forvaltningens erfaring, at det i særlig grad vil være formålstjenstligt at se på ombygning af veje, adfærdspåvirkning, samarbejde med politiet m.m. Der vil være tale om en fælles indsats på tværs af mange af kommunes forvaltninger, målsætninger og samarbejdspartnere.

2. Trafiksikkerhed skal have en stemme, når København udvikles

Forvaltningen vurderer, at det er af stor betydning, at trafiksikkerhed har en plads i alle faser af byens udvikling og planlægning, og således bliver indtænkt i kommuneplan, tværgående strategier, skoleudbygninger og lokalplaner samt konkrete projekter som cykelstier, klimasikring og genopretning af veje for at gavne både borgernes fysiske miljø og deres sikkerhed i trafikken.

Et eksempel er den igangværende mobilitetsanalyse, som skal foreslå en række tiltag, der kan nedbringe trafikkens CO₂-udledning og mindske biltrafikken i brokvarterne.

Hensynet til trafikanterne kan tilsvarende overvejes fremhævet i de politiske indstillinger på trafikområdet. Det kan gøres ved at have et særligt punkt i indstillingerne, som redegør for de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af de valg, der skal træffes – helt i tråd med de faste punkter for cykelparkering, bilparkering og træer.

I tillæg hertil kan det overvejes tydeliggjort, når der i forbindelse med udvalgsbehandling af indstillinger med trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser fravælges den mest trafiksikre løsning til fordel for andre hensyn som parkering, fremkommelighed m.m.

3. Udnyttelse af data til fysiske tiltag i byen

Forvaltningen udpeger løbende de steder i byen, hvor de fleste og alvorligste ulykker sker. Stederne udpeges på baggrund af ulykkesdata og inspektion af vejene. Forvaltningen gennemfører løbende mindre forbedringer på steder, hvor der sker ulykker og der er brug for hurtige tilretninger.  

Det foreslås, at den viden, Københavns Kommune besidder som følge af eksisterende og fremtidige ulykkesdata, yderligere bringes i anvendelse i forhold til fysiske tiltag af større omfang, hvilket der kan søges midler til ved budgetforhandlingerne.

Eksempler på tiltag med stor forventet trafiksikkerhedsmæssig effekt kunne være:

• Større ombygninger af kryds og strækninger, der er ulykkesbelastede.
• Gennemførelse af bydækkende mindre tiltag, som erfaringsmæssigt skaber mere sikkerhed – f.eks. ved at øge trafikanterne opmærksomhed eller synlighed.
• Målrettet afsøge vejtekniske løsninger på de ulykkestyper, der er flest af.
• Forbedret data, f.eks. fra regionens Fælles Akutmodtagelser, vil kunne hjælpe til at udpege steder, hvor skolebørn bliver ramt af mindre alvorlige ulykker, som politiet ikke får kendskab til.

4. København skal stå i spidsen for bedre data om ulykker

Hidtil har det forebyggende arbejde med trafiksikkerhed alene bygget på politiets indberetninger af ulykker, som rummer et meget stort mørketal. Det vurderes, at politiet på landsplan kun registrerer ca. 10 % af de tilskadekomne trafikanter, der bliver behandlet på skadestuerne. De øvrige 90 % tilskadekomne trafikanter på skadestuerne samt dem, der går til egen læge, har forvaltningen ikke data om.

Dertil kommer, at data fra akutmodtagelserne kun indeholder information om de tilskadekomnes alder, hvornår de kom til skadestuen, og skadens omfang. Hospitalerne registrerer kun i begrænset omfang information om transportmiddel og eventuelle modparter.

Data, der er afgørende for, at der kan sættes ind med de mest målrettede og forebyggende tiltag, som fx hvor og hvornår ulykken skete, hvad der præcist skete, om andre var involveret mm., findes således ikke i dag.

Forvaltningen vurderer, det er muligt at få bedre ulykkesdata med to tiltag:

• Københavns Kommune kan arbejde aktivt for, at der på landsplan kommer gang i en systematisk indsamling af ulykkesdata, da der vurderes at være behov for, at dagsordenen rejses landspolitisk. I den henseende vil Teknik- og Miljøforvaltningen arbejde for at gøre sin indflydelse gældende overfor styrelser og ministerier.
• Københavns Kommune kan sætte sig i førersædet for - sammen med Region Hovedstaden – systematisk at få indsamlet ulykkesdata i regionen.

Med et forbedret kendskab til ulykkerne, herunder data fra akutmodtagelserne, vurderer forvaltningen, at der vil blive skabt bedre vilkår for trafiksikkerheden, hvis kommunen mere målrettet kan nå trafikanterne både med fysiske tiltag og med kampagner, uddannelse mv.

5. Den kompetente trafikant skal blive endnu dygtigere

Analyser fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker peger på, at menneskelig adfærd i op mod 99 % af alle ulykker spiller en afgørende rolle for, at ulykken sker, og hvor alvorlige konsekvenser, den får. Det skyldes især, at trafikanterne er uopmærksomme, ikke ser sig for, er påvirket af spiritus eller stoffer, kører for hurtigt, eller i nogle få tilfælde ikke kender færdselsreglerne godt nok. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at det vil have en positiv effekt på antallet af ulykker, hvis der gøres en indsats ift. at påvirke trafikanternes adfærd i trafikken.

De seneste år har der kun i begrænset omfang været afsat ressourcer til kampagner og andre initiativer, der får trafikanterne til at ændre adfærd. Disse indsatser kan overvejes øget, bl.a. ved at:

• Udrulle relevante, nationale trafiksikkerhedskampagner (i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik)

• Sætte mål for færdselsundervisningen i folkeskolerne, hvilket vil forudsætte nærmere dialog mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen
• Have fokus på børnehavers adfærd i trafikken – og ”opdragelse” i trafikken i børnehøjde.
• Tilbyde ungdomsuddannelser m.m. målrettede indsatser overfor unge, risikovillige bilister (i samarbejde med politiet og Rådet for Sikker Trafik)
• Udvikle og gennemføre kommunens egne trafiksikkerhedsindsatser, der har sigte på Københavns særlige udfordringer, især ulykker med cyklister og brugere af el-løbehjul.

6. Samarbejdet mellem stat og kommune

Københavns Kommune kan ikke forbedre trafiksikkerheden alene. Mulighederne er på en lang række områder bestemt af lovgivningen. I lyset heraf kan det overvejes, at der arbejdes for, at København og andre byer generelt får bedre rammevilkår i indsatsen for at skabe mere trafiksikre byer. Forvaltningen foreslår mere specifikt, at der overfor nationale myndigheder arbejdes for følgende tiltag:

• Etablering af en stationær hastighedskontrol på særlige hastighedsbelastede strækninger som H.C. Andersens Boulevard, Folehaven, Ågade, Lyngbyvej mv.
• Forsøg med automatisk registrering af bilister, der kører over for rødt lys.
• Fastsættelse af generel hastighedsgrænse på 40 km/t i byzone med mulighed for opskiltning til 50 km/t og enklere nedskiltning til 30 km/t.

Kommunen samarbejder også med andre aktører på området, først og fremmest politiet, som i sin egenskab af færdselsmyndighed sammen med kommunen, som varetager rollen som vejmyndighed, har en central rolle i arbejdet for at styrke trafiksikkerheden. Dette samarbejde kan overvejes styrket til gavn for trafikanterne.

For at kunne løfte trafiksikkerheden i København til et niveau, der matcher Nul-visionens ambitioner, lægger forvaltningen til grund, at der kan vise sig et behov for at indgå forpligtende samarbejder med nationale myndigheder og organisationer om trafikken i København, herunder Vejdirektoratet, Færdselsstyrelsen, Transportministeriet, Rådet for Sikker Trafik m.fl.

7. Sikre køretøjer – er afgørende for sikkerhed og tryghed

Lastbiler og andre tunge køretøjer tegner sig for en stor andel af de alvorligste ulykker. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at det kan overvejes, at kommunen arbejder for at kunne stille skærpede krav til lastbilers sikkerhedsudstyr i byer - på sigt med trafiksikkerhedszoner efter samme princip som f.eks. miljøzonerne. I dag er det op til den enkelte vognmand indenfor lovens rammer at bestemme, hvilket sikkerhedsniveau, man vil vælge.

På tværs af alle forvaltninger kan kommunen stille krav til indkøb af transport, leverancer og øvrige tjenesteydelser, om at der benyttes sikre lastbiler, med krav om lavtbygget førehus, glas i højre fordør m.m. (Direct Vision). I London arbejder man med et Stjernesystem, hvor lastbiler får tildelt 0-5 stjerner afhængig af lastbilens sikkerhedsudstyr. På baggrund af stjernerne stilles krav om, at kun de sikreste lastbiler må komme ind i byen. Desuden giver stjernerne mulighed for at stille krav i udbud af kørsel. Over tid bliver kravene desuden skærpet, så man løbende får de sikreste køretøjer ind i byen.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse af indstillingen vil Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejde en Handlingsplan for Trafiksikkerhed 2021-2025 og lægge den op til politisk beslutning i foråret 2021. Handlingsplanen vil blive koordineret tæt med mobilitetsanalyserne, så der sikres synergi og sammenhæng på tværs, og så handlingsplanen tager højde for en evt. ny vejnetsplan, såfremt denne besluttes på baggrund af mobilitetsanalyserne. Med denne handlingsplan vil både de konkrete indsatser i perioden og den tilhørende økonomi blive beskrevet.