Bæredygtighedsværktøj til lokalplaner

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, at et nyt bæredygtighedsværktøj bliver anvendt i dialogen med bygherre i lokalplanprocessen for kategori 3 og 4 lokalplaner. Bæredygtighedsværktøjet vil fremadrettet desuden indgå i den politiske behandling af lokalplaner som et bæredygtighedsbilag.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at bæredygtighedsværktøjet (bilag 2) indgår i dialogen med bygherre i fortrinsvist lokalplaner med kategori 3 (kompleks lokalplan) og 4 (meget kompleks lokalplan), jf. løsningsafsnit.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 17. juni 2019, at bæredygtighed skal indgå i de samarbejdsaftaler, der laves med bygherre i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner. Der blev i Budget 2020 (BR 31. oktober 2019) (A, B, F, V, Ø, Å) afsat midler til at udvikle et bæredygtighedsværktøj til lokalplanprocessen. I udmøntningsnotatet for Budget 2020 fremgik, at bæredygtighedsværktøjet ville blive fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget i august 2020.

Der er i Planloven begrænsede muligheder for at stille direkte krav til bæredygtighed i lokalplaner. Der kan fx ikke stilles krav om, at facadematerialer skal være genbrugsmaterialer eller fremstillet på bæredygtig vis, at lokalplanerne skal fordre løsninger til grøn transport, eller at der skal stilles særlige vilkår for driften eller energioptimering og miljømærkninger. Mange af disse hensyn indgår i Københavns Kommunes planer, politikker og strategier, herunder KBH2025 Klimaplanen og Arkitekturpolitik København 2017-2025, men kan altså ikke reguleres i lokalplanerne.

Løsning

Bæredygtighedsværktøjet er udviklet med henblik på at indgå i en tidlig dialog med bygherrer om hvilke initiativer, der bør indarbejdes som lokalplanbestemmelser, og hvilke bygherrer kan tage frivilligt initiativ til for at bidrage til den bæredygtige byudvikling i byggeriet. Et bæredygtighedsværktøj kan være med til at tydeliggøre og forvalte Københavns Kommunes planer, politikker og strategier for både miljømæssig, social og økonomiskbæredygtighed. På den baggrund har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet et bæredygtighedsværktøj, der skal bruges til at styrke dialogen om bæredygtighed mellem forvaltningen og bygherrer samt tydeliggøre for Teknik- og Miljøudvalget, hvordan Københavns Kommunes planer, politikker og strategier om bæredygtighed bliver omsat i lokalplanerne.

Bæredygtighedsværktøjets indhold

Bæredygtighedsværktøjet består af 26 konkrete initiativer, der understøtter både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Initiativerne er opdelt i seks faglige temaer, der bredt afdækker Københavns Kommunes planer, politikker og strategier med relevans for lokalplanarbejdet. Temaerne er:

• Blandet by og tryghed (social)
• Kvalitet af byrum (social)
• Cirkulært byggeri (økonomisk samt bevaring af ressourcer)
• Klimasikring (økonomisk)
• Energi og mobilitet (miljø)
• Natur (miljø)

Ved hvert initiativ indikeres det, om der er hjemmel i planloven til at stille krav om det pågældende initiativ, eller om det evt. kan indarbejdes på frivillig basis på baggrund af dialog med bygherre. Bygherre og forvaltning drøfter de frivillige og regulerede initiativer, og initiativerne integreres i projektet og lokalplanen, hvilket kort vil blive refereret i lokalplanens redegørelse samt i et bæredygtighedsbilag til startredegørelse og lokalplanforslag. Indstillingen til lokalplanforslag vil ligeledes kort beskrive lokalplanens initiativer for bæredygtighed.

Anvendelse af værktøjet

Værktøjet vil fortrinsvist blive anvendt i lokalplaner med kategori 3 (kompleks lokalplan) og 4 (meget kompleks lokalplan). Begrundelsen er, at bæredygtighed i større grad kan indgå i mere komplekse lokalplaner, og at det ikke vil være lige relevant at have dialog om bæredygtighed på enkle eller ukomplekse lokalplaner, som f.eks. lokalplaner med anvendelsesændringer. Der vil derfor ikke fremgå afsnit om bæredygtighed i lokalplanerne eller indstillinger til enkle lokalplaner (kategori 1) eller ukomplekse lokalplaner (kategori 2). Det kan f.eks. være lokalplaner med anvendelsesændringer, daginstitutioner, udbygninger på skoler eller mindre byggerier.

Bæredygtighedsbilaget vil ikke kunne bruges som et vurderingsværktøj til at sammenligne flere lokalplaners bidrag til bæredygtighed, men vil i stedet være et nedslag i, hvordan den givne lokalplan behandler bæredygtighedsproblematikken. Det skal bemærkes, at frivillige tiltag eller mangel på samme ikke er et sagligt, lovligt hensyn, der kan indgå som en vurdering af, hvorvidt et lokalplanforslag skal vedtages eller ej. De frivillige initiativer kan ikke reguleres i lokalplanen efterfølgende.

Bæredygtighedsværktøjet kommer til at indeholde en forenklet version, som benyttes, hvis bygherre har klare intentioner om at DGNB-certificere, bruge Bygningsreglementets frivillige bæredygtighedsklasse eller lignende ordninger. Det gælder både for bygningerne i lokalplanen eller for byområdet i sin helhed. I disse tilfælde vil forvaltningen og bygherren have dialog om de initiativer, som kan reguleres i lokalplanen med hjemmel i planloven, og frivillige initiativer vil umiddelbart ikke være relevante og derfor udgå.

Lokalplaner udarbejdes i en skabelon, som indeholder en række standardbestemmelser med hjemmel i planloven. I bilag 4 er der redegjort for, hvordan de reguleringsmuligheder, der understøtter bæredygtighed, forholder sig til denne standardskabelon, herunder for om der er behov for at udvide de valgte muligheder for regulering. Det fremgår, at standardbestemmelserne indeholder tilstrækkelige muligheder. Dog er der på enkelte punkter mulighed for en yderligere regulering. Det gælder fx hvor mange og hvilke plantearter, der skal anvendes.

I bilag 5 findes en oversigt over de bæredygtighedsemner, der allerede indgår som en del af forvaltningens lokalplanproces. Det er blandt andet forhold om klimatilpasning med hjemmel i Planloven.

Test af bæredygtighedsværktøjet

Bæredygtighedsværktøjet vil efter vedtagelsen blive testet i lokalplaner i efteråret 2020. Teknik- og Miljøudvalget orienteres, hvis testfasen fører til væsentlige ændringer i værktøjet. De første lokalplaner, hvor bæredygtighed indgår, forventes at blive behandlet i udvalget primo 2021.

Høringssvar og konsekvenser

Bæredygtighedsværktøjet har været i høring hos udvalgte eksterne faglige parter fra 13. maj 2020 til 29. maj 2020. Høringssvarene er refereret i bilag 3 med forvaltningens kommentarer. Høringen havde særligt fokus på det overordnede indhold i værktøjet og processen for bygherredialogen. Generelt var høringsparterne positivt stemt overfor brugen af et dialogværktøj i lokalplanprocessen og finder det givtigt, at dialog om bæredygtighed indgår tidligt i lokalplansprocessen. Særligt blev der givet udtryk for, at kommunen skal prioritere hvilke initiativer, der særligt ønskes gennemført, at værktøjet skal omfavne de bæredygtighedstiltag, bygherre i forvejen arbejder med, at værktøjet skal spille sammen med de eksisterende processer i myndighedsbehandlingen, og at kommunen med fordel kan finde inspiration til metode og indhold i den anerkendte bæredygtighedscertificeringsordning DGNB. Hensynene er efter høringen blevet indarbejdet i værktøjet, herunder at der bør tages hensyn til eventuelle andre certificeringer (DGNB, den frivillige bæredygtighedsklasse, mv.).

Økonomi

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at implementering af bæredygtighedsværktøjet ikke har økonomiske konsekvenser for kommunen. De økonomiske konsekvenser for bygherre afhænger af ambitionsniveauet for bæredygtighed i det enkelte projekt og implementeringen af frivillige initiativer.

Der er afsat driftsmidler til og med år 2023, hvor værktøjet evalueres. Fortsat brug og opdatering af værktøjet efter 2023 kræver yderligere finansiering.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen begynde at teste bæredygtighedsværktøjet i udvalgte lokalplaner i efteråret 2020 med henblik på at kunne implementere bæredygtighedsværktøjet i alle kategori 3 og 4 lokalplaner. Udvalget vil blive orienteret, hvis testfasen giver anledning til væsentlige ændringer af indholdet og/eller anvendelsen af værktøjet.

Der vil blive fulgt op på effekten af værktøjet efter tre år, eller hvor mindst fem byggerier er opført gennem lokalplaner, som har benyttet værktøjet. Effekten vil blive vurderet ved at sammenligne bæredygtighedsbilaget til lokalplanforslagets indstilling med det faktisk opførte byggeri. Effekten vil blive fremlagt til politisk orientering.

            Søren Wille

                                                       /Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 24. august 2020