Fællesskab København, ny "Metropolvision”

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til det samlede udkast til vision for 2025 ’Fællesskab København’, med henblik på at sende udkastet i forvaltningshøring.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

København er en by, der høster international anerkendelse for både livskvalitet og grønne løsninger. I løbet af de kommende ti år vil byen vokse med 100.000 indbyggere, der kommer oftere voldsomme regnskyl, ligesom der vil være andre udfordringer og muligheder, som gør, at København er en anden by i 2025.

De to eksisterende visioner Miljømetropolen og Metropol for mennesker, som har været med til at skabe rammerne for den by, der findes i dag, udløber i 2015. Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet forslag til en ny samlet vision for teknik- og miljøområdet med pejlemærker og indikatorer for byen frem mod 2025.

Teknik- og Miljøudvalget drøftede på mødet den 26. maj 2015 udkast til mulige pejlemærker for visionen. På den baggrund er udarbejdet et endeligt forslag til vision med justeringer i teksten og tilføjelse af indikatorer. Det indstilles, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at det endelige forslag jf. bilag 1, sendes i høring i de øvrige forvaltninger.

Formålet med en ny samlet vision for teknik- og miljøområdet Fællesskab København er at skabe retning for udviklingen af byen frem mod 2025 og at være klar til de forandringer, der kommer.

Det grundlæggende fundament for visionen er, at byen fungerer hver dag. Det er en forudsætning, at folk kan komme frem, at der er rent på gader og pladser, at belysningen er i orden, at virksomheder og borgere kan få deres byggetilladelse til tiden, etc. Det skal grundlæggende være i orden og kommer før alt andet.  København skal dog på 10 års sigt være mere end en velfungerende by, og det er dét, som Fællesskab København sætter ord på.

Kernen i Fællesskab København er et ønske om at skabe København sammen med københavnerne forstået bredt som alle aktører, interessenter og brugere i byen. De ønskes i endnu højere grad end i dag at være en del af udviklingen af fremtidens København. Som titlen indikerer, er fokus på at udfolde byledelsen i fællesskab og i samspil med omverdenen.

Fællesskab København indeholder tre pejlemærker for København i 2025, jf. bilag 1:

1. En levende by
2. En by med kant
3. En ansvarlig by

Det vil sige, at København skal være en by, som har plads til byliv og bynatur, som har plads til forskellighed og forandring, og som tager ansvar for klimaet, miljøet og forbruget af ressourcer. Hele vejen igennem skal udviklingen ske med stor involvering, så byen skabes i fællesskab med alle der bor, arbejder eller på anden måde bruger byen. Pejlemærkerne og titlen skal skabe retning for byens udvikling gennem samarbejdet med omverdenen og gennem Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde i øvrigt.

Til hvert pejlemærke knytter sig to til tre indsatser, der skal skabe bevægelsen frem mod 2025. Den ønskede effekt af realiseringen af pejlemærker og indsatser er defineret i 16 indikatorer med mål, der løbende vil blive fulgt op og målt på, jf. bilag 1. Der er både nye indikatorer, fx flere om hvordan københavnerne oplever byen, og tidligere anvendte indikatorer, fx hvor meget københavnerne opholder sig i byens rum. Tre mål videreføres fra allerede vedtagne planer og strategier, henholdsvis målene om CO₂-neutralitet og CO₂-neutral transport fra Klimaplanen KBH 2025 og målet om, at 50 % af ture til arbejde og uddannelse i Københavns Kommune sker på cykel fra Miljømetropolen.

Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse den 26. maj resulterede i styrket fokus i visionsteksten på København som en gæstfri, fremkommelig og robust by. Der er i visionsudspillet en invitation til at tage del i byens udvikling og et ønske om at gøre hverdagen i byrummet gæstfri, ligesom der er sat fokus på fremkommelighed med målet om at ’90 % af københavnerne oplever, at det er nemt at komme rundt i byen’ jf. bilag 1.

Implementeringen af Fællesskab København er en løbende proces, hvilket betyder, at der er mulighed for, at nogle af indikatorerne i løbet af nogle år kan erstattes af nye og bedre indikatorer. Hvis relevant vil Teknik- og Miljøudvalget få forelagt nye indikatorer til drøftelse eller beslutning, så opfølgningen på visionen til stadighed fungerer som et centralt redskab for ledelse af udviklingen i København.   

Fællesskab København vil være et vigtigt redskab for den strategiske ledelse af byen og for dialogen mellem og med byens mange aktører fx borgere, lokaludvalg, bygherrer, developere, rådgivere og samarbejdspartnere i udviklingen af konkrete projekter. Fællesskab København vil også signalere en ændret tilgang til udvikling af byen, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen vil have fokus på at afgive noget kontrol og give mere rum til københavnernes initiativer og medansvar. Det kan eksempelvis ske ved at anlægge stier der, hvor de bliver trådt, frem for der, hvor de bliver tegnet, eller ved midlertidigt at lægge en ramme for anvendelsen af et sted og dernæst lade brugerne udfylde rammen.

 Metropol for Mennesker og Miljømetropolen har været et godt udgangspunkt for dialog med både borgere og virksomheder og til at fortælle om København nationalt og internationalt. De har været med til at skubbe til forestillingen om, hvad der kan lade sig gøre i byen, fx inden for byliv, cykler og klima. Fællesskab København vil på samme måde - og på nye måder - være med til at skabe et København med liv, kant og ansvarlighed.

Fællesskab København udtrykker en balance mellem international foregangsby  og københavnernes hverdag, samt en balance mellem bevarelse af eksisterende styrkepositioner og udvikling af nye inden for teknik- og miljøområdet.

Pejlemærkerne i Fællesskab København skal realiseres på basis af kommuneplanen, og desuden vil Fællesskab København spille sammen med og styrke en række andre politikker, planer og strategier. Eksempelvis vil den styrke erhvervs- og vækstpolitikkens mål om, at København er blandt de tre mest attraktive byer at bo i, så byens grønne miljøprofil og viljen til at efterspørge nye løsninger er med til at understøtte virksomhedernes innovationskraft og vækst.

Fællesskab København har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Initiativer finansieres og igangsættes som en integreret del af forvaltningens drift og i øvrigt i det omfang, det muliggøres via budgetaftaler eller andre bevillingsmæssige beslutninger.

Udkastet til Fællesskab København vil blive sendt i forvaltningshøring. Forvaltningen vil derefter forelægge Fællesskab København med henblik på endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen i efteråret 2015.

Målene i de to eksisterende metropolvisioner Miljømetropolen og Metropol for Mennesker udløber med udgangen af 2015 og vil blive målt og afrapporteret for sidste gang i 2016.

Pernille Andersen                                                                
      / Jakob Møller Nielsen