Endelig vedtagelse af Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til ”Retningslinjer for altaner og tagterrasser” med ændringer udarbejdet på baggrund af høring.

1. at ”Retningslinjer for altaner og tagterrasser” (bilag 1) med ændringer som beskrevet i afsnittet ”Løsning” vedtages.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 26. maj 2015, at forvaltningens forslag til ”Retningslinjer for altaner og tagterrasser” sendes i høring blandt relevante interessenter. På baggrund af høringen forelægges forslag til ændringer med henblik på en endelig vedtagelse af retningslinjerne.

Retningslinjerne har været i høring fra den 4. juni til den 3. juli 2015. Der er i høringsperioden modtaget 9 høringssvar og blevet afholdt 2 informationsmøder med i alt 12 deltagere. Høringen afspejler altanproblematikkens kompleksitet samt fordelene ved tagterrasser, og understreger behovet for klare retningslinjer, der kan afbalancere generne og goderne ved altaner og tagterrasser.  

Høringssvar vedrørende hensyn til dagslys og sollys (bilag 1 side 4-6)
I flere høringssvar fra arkitektfaglige organisationer bemærkes det som meget positivt, at der i retningslinjerne lægges vægt på hensynet til lysforhold. I en del kommentarer vurderes det, at et krav om at bruge vejledningen til bygningsreglementets minimumsgrænse på 2 % dagslysfaktor  til vurdering af dagslysforhold i forbindelse med etableringen af altaner på eksisterende bygninger, vil betyde en væsentligt mere restriktiv praksis end den nuværende, og dermed langt færre nye altaner i eksisterende by. Der udtrykkes bekymring for, at dokumentation af dagslys og sollys typisk vil skulle udføres af professionelle rådgivningsfirmaer, hvilket medfører en økonomisk byrde.

Forvaltningens bemærkninger til hensyn til dagslys og sollys
Kommunen har i henhold til bygningsreglementet pligt til at vurdere lysforhold ved ansøgning om byggetilladelse til altan. SBi’s vejledning til bygningsreglementet angiver, at man kan anvende en minimumsgrænse på 2 % dagslysfaktor til at vurdere dagslys i forbindelse med byggesager. Der er udviklet en lang række digitale værktøjer, der kan bruges til at beregne dagslysfaktor, ligesom SBi har udgivet en anvisning med en række analoge metoder baseret på forudberegnede tabeller. På denne baggrund vurderer forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt at fastholde et generelt krav om en dagslysfaktor på 2 % ved vurdering af lysforhold i byggesager.

På baggrund af høringen vurderer forvaltningen imidlertid, at et krav om en minimums daglysfaktor på 2 % i praksis vil betyde, at mange ejendomme i eksisterende by ikke vil kunne få altaner. Etableringen af en altan kan - udover at give flere udeopholdsarealer - i mange tilfælde betyde en samlet forøgelse af mængden af dagslys, selvom den forringer dagslyset for underboen.

Forvaltningen vurderer på denne baggrund, at det i forbindelse med opsætning af altaner på eksisterende bygninger kan være hensigtsmæssigt at give mulighed for at anvende en alternativ metode ved vurdering af lysforhold, så længe det sikres at ingen udsættes for markante forringelser. Dette er i overensstemmelse med bygningsreglementet.

Forslag til ændringer af hensyn til dagslys og sollys
For altaner opsat på eksisterende byggeri indstiller forvaltningen, at anvendelsen af en grænse for dagslysfaktor på 2 % suppleres med en alternativ metode, som kan anvendes i den eksisterende by, hvor en dagslysfaktor på 2 % mange steder ikke kan opnås.

Derfor indstiller forvaltningen, at man for eksisterende bygninger alternativt kan vurdere, hvor meget en altan forringer dagslyset for underboen, således at dagslyset ikke må forringes med mere end 25% i forhold til eksisterende forhold, dog 15% for stuelejligheder.

Dette vil betyde, at:

• det vil være muligt at etablere altaner på ejendomme med dårlige lysforhold
• lejligheder med lavt niveau af dagslys sikres mod markante forringelser i dagslys
• der tages særligt hensyn til stuelejligheder, der typisk har et lavt niveau af dagslys, og som har ringere muligheder for at forbedre deres dagslys ved at etablere større lysåbninger.

Forslag til ændringer af hensyn til byliv
Forvaltningen indstiller, at anbefalingen vedrørende minimumsfrihøjde for altaner mod gården bortfalder, da en grænse for relativ forringelse af dagslyset for stuelejligheder i praksis vil sikre opholdsarealer i gården imod markante forringelser.

Høringssvar til udformning, placering og bevaringsværdige bygninger (bilag 1 side 8-9)
Enkelte høringssvar bemærker, at det er uhensigtsmæssigt at anbefale indeliggende altaner i tagetagen, da de mener, at det er muligt på en god måde at etablere altaner på tagetagelejligheder, hvor altanen etableres ud over facaden (altan med udkragning).

Flere giver udtryk for, at anbefalingerne vedrørende udformning, placering og bevaringsværdige bygninger er utilstrækkelige, da de er for forenklede i deres omfang og ikke tager tilstrækkeligt hensyn til bevaringsværdige bygningers forskellige kvaliteter og byens egenart.

Forvaltningens bemærkninger til udformning, placering og bevaringsværdige bygninger
Det er forvaltningens vurdering, at altaner med udkragning i tagetagen tager meget lys og himmelkig fra gade og gårdrum, samt at disse oftest er meget visuelt dominerende i forhold til de eksisterende bygningers proportioner og opdeling. På denne baggrund vurderer forvaltningen, at det er hensigtsmæssigt at anbefale tagaltaner uden udkragning i bevaringsværdige bebyggelser. Såfremt der kan opnås en god helhedsvirkning kan anbefalingen fraviges.

Forslag til ændringer til udformning, placering og bevaringsværdige bygninger
På baggrund af høringen indstiller forvaltningen, at de forelagte æstetiske anbefalinger fastholdes, men at de begrænses til at gælde for bevaringsværdige bebyggelser (bebyggelser udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen og bygninger med SAVE-værdier på 1-4). Det indstilles dog, at anbefalingen af, at nye altandøre skal monteres med samme dybde i facaden som eksisterende vinduer, tages ud, da det kan muliggøre mere brugbar plads på altanen.

For at gøre det nemmere at opnå en god helhedsvirkning ved etablering af altaner i bevaringsværdige bebyggelser, foreslår forvaltningen, at der som supplement til de forelagte æstetiske anbefalinger udarbejdes en række enkle anbefalinger med eksempler på hver af de vigtigste arkitektoniske stilarter indenfor etagebyggeriet i København. Anbefalingerne udformes med udgangspunkt i de stilblade, som Dansk Bygningsarv har udformet for etageboliger.

Hovedsynspunkter i høringssvarene vedrørende sagsbehandling
Enkelte høringssvar bemærker, at sagsbehandlingen af altaner ofte opleves uensartet bl.a. i forbindelse med krav til dokumentation af dagslys. Desuden bemærkes det, at kommunen ikke altid er imødekommende, når der søges råd og vejledning i konkrete sager. Det foreslås, at kommunen nedsætter en fast arbejdsgruppe til behandling af altansager, hvilket vil sikre ensartethed i sagsbehandlingen og gøre dialog nemmere.

Forvaltningens bemærkninger vedrørende sagsbehandling
I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer vil forvaltningen justere arbejdsgangen og organiseringen af altansager, så der kan opnås en ensartet og imødekommende sagsbehandling.

Forvaltningen tager initiativ til:

• At der udarbejdes et redskab til beregning af relativ forringelse af dagslys
• At arbejdsgange og organisering vedrørende altansager justeres
• At der udarbejdes en række enkle anbefalinger for udformning og placering for hver af de vigtigste arkitektoniske stilarter indenfor etagebyggeriet i København.

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt retningslinjerne, vil disse blive implementeret i forvaltningens praksis for sagsbehandlingen samt nye lokalplaner og blive gjort tilgængelige på Københavns Kommunes hjemmeside 1. november 2015.

Sammenhængen med de arkitektoniske retningslinier
Retningslinjer for altaner og tagterasser indgår i de samlede arkitektoniske retningslinjer.
De samlede arkitektoniske retningslinjer vil sætte den fremtidige retning for Københavns byarkitektoniske udvikling på et overordnet niveau. Disse retningslinjer udarbejdes på baggrund af inputs fra en bred kreds af inviterede relevante faglige organisationer og interessenter i byens udvikling, og forelægges Teknik- og Miljøudvalget til beslutning efteråret 2015.

Evaluering efter en to-årig periode
Forvaltningen vil iværksætte en evaluering af retningslinjernes konsekvenser med henblik på at vurdere, hvorvidt de nye retningslinjer har sikret, at etableringen af altaner og tagterrasser fremmes, samt at brugerne oplever en lettere og mere ensartet sagsbehandling.

Pernille Andersen                                                                     
 / Jakob Møller Nielsen