Mødedato: 24.08.2015, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51
Medlemsforslag om udarbejdelse af træpolitik
Indstilling og beslutning
Det foreslås,
- at Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder forslag til politisk drøftelse af en træpolitik i efteråret, og forelægger et udkast til endelig vedtagelse for Teknik- og Miljøudvalget inden udgangen af indeværende år.
(Stillet af Radikale Venstre)
MOTIVERING
Radikale Venstre ønsker, at der bliver udarbejdet en politik, der beskytter byens træer. Alt for mange gamle træer fældes som led i byrenovering, nybyggeri og udvikling af byens infrastruktur, og det bør for eftertiden være et ufravigeligt krav, at hensynet til bevaringsværdige træer aktivt tænkes ind i alle kommunens anlægsprojekter, lokalplaner og byggesager. Der skal være en politisk beslutning bag fældning af byens ældre og bevaringsværdige træer og der bør findes en passende måde at informere de private grundejere, der ikke bliver omfattet af træpolitikken, om vigtigheden af at sikre bevaringsværdige træer.
Teknik- og Miljøforvaltningens forslag kan med fordel lade sig inspirere af Frederiksberg Kommunes politik på området, hvor de udpeger og registrerer værdifulde træer og karaktergivende beplantninger og implementerer denne viden i de respektive lokalplaner. Blandt andet tages der i lokalplanerne hensyn til træer med mere end 25 års rodnet, der ikke kan fældes uden politisk beslutning derom. Fredningen af ældre træer har været aktuel for eksempel i forhold til det igangværende metrobyggeri, hvor der skal gives tilladelse til gravearbejde inden for træernes og beplantningernes vækstzoner, ligesom bevaringsværdige træer skal sikres mod beskadigelser på rodnet, stamme og krone i nedrivnings-, bygge og anlægsperioden.
Forslaget om en træpolitik i hovedstaden møder opbakning fra Danmarks Naturfredningsforening i København, som gennem flere år har ønsket en træpolitik, således hovedstaden ikke ender med at være fattig på store, gamle træer. Et forslag til en træpolitik bør udarbejdes i tæt samspil med Det Grønne Råd i kommunen, hvor bl.a. Danmarks Naturfredningsforening også er repræsenteret.

Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 24. august 2015
Medlemsforslaget blev godkendt uden afstemning.
C afgav følgende protokolbemærkning:
”Bevaringsværdige træer på kommunal grund bør så vidt muligt bevares. Træer, der er karaktergivende for byrummet, bør så vidt muligt reetableres. Træer på privat grund bør ikke være omfattet af den kommunale træpolitik, men bør alene følge de almindelige fredningsregler.”