Mødedato: 24.02.2025, kl. 15:00
Mødested: Pharmakon kursus- og konferencecenter, Milnersvej 42, 3400 Hillerød

Medlemsforslag om udeservering Viktoriagade

Se alle bilag

Det foreslås,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde en sag til politisk behandling, som undersøger muligheden for at give tilladelse til udeservering til nyere restauranter på linje med den aktuelle tilladelse i Viktoriagade, Vesterbro.

(Stillet af Radikale Venstre)

Motivering

I 2013 gav Teknik- og Miljøudvalget tilladelse til, at barer og restaurationer på Viktoriagade kunne inddrage et antal parkeringspladser til udeservering (bilag). Baggrunden for beslutningen om at nedlægge parkeringspladser var, at gaden var hårdt plaget af bl.a. handel med stoffer, trusler og utryghed for beboere og brugere i gaden. Et samarbejde med politi, Københavns Kommune og andre interessenter mundede ud i en beslutning om at etablere udendørsservering foran tre restauranter/caféer.

Desværre er det kun ”Mikkeller Bar”, der fortsat er tilbage fra de oprindelige tre restaurationer/cafeer, og dermed har tilladelse til udeservering. Hvis indsatsen fra det oprindelige forslag for alvor skal slå rødder og virke kriminalitetsforbyggende for hele gaden, så bør den også omfatte vejens øvrige caféer og restaurationer. 

Derudover vil det også give en mere ligelig behandling af det lokale erhvervsliv. Indstillingen fra forvaltningen kan undersøge muligheden for at nedlægge tilsvarende parkeringspladser som i det oprindelige forslag eller afsøge muligheden for at etablere udeservering på de eksisterende arealer uden nedlæggelse af parkeringspladser. 

 

 

Til top