Mødedato: 24.02.2014, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Kommunal garanti vedr. servicearealer Sundbygård - AKB afd. 820

Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning om kommunal garanti for realkreditlån til finansiering af opførelse af serviceareal i tilknytning til almene ældreboliger på Sundbygård.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender  
  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af serviceareal på Sundbygård, AKB København, afdeling 820. Kommunen skal garantere for 100 pct. af et lån på 6.263.000 kr.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 2. december 2010 godkendt at stille garanti for realkreditlån til finansiering af opførelse af serviceareal, som kan være opbevaringsrum, vaskerum, lokaler til personale og beboere m.v., i tilknytning til almene ældreboliger på Sundbygård. Ældreboligerne opføres for Socialforvaltningen til borgere med sindslidelser.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning blev Teknik- og Miljøudvalget bemyndiget til at stille den nødvendige garanti for lån til finansiering af byggeriet i medfør af styrelseslovens § 41 og lånebekendtgørelsens § 15. Garantien stilles med hjemmel i almenboliglovens § 127, jfr. § 118.

Garanti for familieboligerne indstilles derfor til Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse.

Løsning

Kommunen stiller garanti for belåning af serviceareal som angivet nedenfor:

Adresse Sundbygårdsvej 31, 2300 København S
Lån kr. 6.263.000 kr.
Garantipct. 100 pct.
Kommunens hæftelse kr. 6.263.000 kr.
Låntager AKB København, afdeling 820 Sundbygård serviceareal
Långiver BRFkredit A/S
Beslutningsdato 02-12-2010
Antal boliger Serviceareal til 48 almene ældreboliger
Sagstype Nybyggeri

Økonomi

Garantien er en eventualforpligtelse, der kun får bevillingsmæssige konsekvenser, såfremt låntager ikke er i stand til at betale lånet.
Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantierne vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelserne, sendes erklæringerne om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres de til långiver.

 
 

         Pernille Andersen

                                                                  /Simon Kjær Hansen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 24. februar 2014

Indstillingen blev godkendt.

Til top