Gang i København. Bortskaffelse af erhvervsaffald
Gang i København. Bortskaffelse af erhvervsaffald
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 24. januar 2007
Sager til beslutning
1. Gang i København. Bortskaffelse af erhvervsaffald
TMU 25/2007 J.nr. 26.0049/07
Teknik-
og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har udarbejdet forslag om
virkemidler for hurtigere og nemmere bortskaffelse af erhvervsaffald fra mindre
virksomheder.
BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomforvaltningen
indstiller, 1. at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget
godkender, at nedenstående forslag til virkemidler for hurtigere og nemmere
bortskaffelse af erhvervsaffald sendes til høring hos branchens
organisatio
ner m.fl. 2. at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget
behandler det endelige forslag efter endt høring med henblik på forelæggelse
for Borgerrepræsentationen. |
PROBLEMSTILLING
En workshop afholdt for mindre virksomheder har bl.a. belyst manglende plads til opbevaring af affald. Der efterlyses længere åbningstider for genbrugsstationerne i kommunen, samt flere genbrugsstationer.
Et møde med repræsentanter fra restaurationsbranchen og fra affaldsbranchen har desuden belyst, at der er forvirring og manglende viden om affaldsordningerne. Virksomheder med mindre mængder affald vil vide, hvordan de nemt og hurtigt kan komme af med deres affald.
Den af Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen nedsatte task force for deregulering og afbureaukratisering for erhvervslivet har derfor behandlet problemstillingen og foreslår initiativer, der skal lempe vilkårene for erhvervene. Forslagene sendes i høring hos de berørte parter inden endelig beslutning.
Følgende forslag sendes i høring:
·
at
Amagerforbrændings bestyrelse opfordres til at vedtage udvidet åbningstid på to
genbrugsstationer i København.
·
at der
iværksættes en kommunikationskampagne til små virksomheder om muligheder for
bortskaffelse af erhvervsaffald.
LØSNING
A) For hurtigere at komme af med
affald, efterlyser især håndværkere og handlende med små mængder affald,
længere åbningstider for genbrugsstationerne samt flere genbrugsstationer.
Københavns
Kommune vil opfordre Amagerforbrænding til at udvide åbningstiderne på
Vermlandsgade og Kulbanevej genbrugsstationer, således at de åbner fx tre timer
tidligere end i dag, dvs. åbningstid fra klokken 10-18 på hverdage.
Vermlandsgade Genbrugsstation skal desuden holde aftenåbent til kl. 20 på
hverdage i perioden fra 1. april til 1. oktober.
Af
driftstekniske grunde er det ikke muligt at åbne tidligt om morgenen.
Pladsproblemer på alle stationerne samt problemer med støj betyder, at der ikke
kan åbnes fx kl. 7, hvilket ellers ville imødekomme flere erhvervsgruppers
behov.
Miljøkontrollen
har et samarbejde med Amagerforbrænding og Vestforbrænding om brug af
genbrugsstationerne i de to anlægs oplande. Miljøkontrollen arbejder for en
koordinering imellem affaldsselskaberne, der bl.a. drejer sig om åbningstiderne
og hvad, der må afleveres. Der skal udarbejdes information, der synliggør, at
erhverv frit kan benytte genbrugsstationerne i de to forbrændingsanlægs
oplande.
Miljøkontrollen
er enig med erhvervslivet i, at der mangler genbrugsstationer i kommunen, og
Miljøkontrollen arbejder løbende på at finde placering til nye
genbrugsstationer. Prioritering af kommunens grunde til andre formål gør det
imidertidigt vanskeligt at etablere de ønskede stationer. Fx er
genbrugsstationen på Rentemestervej fornylig blevet lukket til fordel for
boligbyggeri.
B) Der er forvirring og manglende viden om affaldsordningerne blandt mindre virksomheder, som ønsker, at det bliver nemmere at overskue og bruge ordningerne.
Miljøkontrollen
vil derfor iværksætte en kommunikations-kampagne med fokus på mindre
virksomheder, og kampagnen vil blive målrette de enkelte brancher. Københavns
Miljønetværk og Miljøkontrollens affaldsagenter vil indgå i arbejdet, som bl.a.
vil få det formål, at opsøge de enkelte brancher for at vejlede i
affaldssortering og om affaldsordningerne.
På
kommunens hjemmeside vil der blive fulgt op med information om
affaldssortering, så det bliver lettere at forstå de enkelte ordninger.
Endelig
har Miljøkontrollen indledt drøftelser med Det Regionale Væksthus (tidligere
EVU) for at sikre, at eventuelt særlige forhold, som måtte være knyttet til
etniske erhverv bliver inddraget i arbejdet.
Miljøkontrollen behandler
henvendelser i forbindelse med byggesager og -tilladelser om plads til
opbevaring af affald. Ved nybyggeri for blandet bolig og erhverv kan der
alligevel opstå problemer, hvis der ikke afsættes tilstrækkelig plads til
affaldscontainere eller anden opbevaringskapacitet specielt for
erhvervsaffaldet. Miljøkontrollen vil derfor
udarbejde en vejledning rettet mod bygherrer og rådgivere for at synliggøre kravene om plads til
affaldssortering/ -opbevaring ved nybyggeri.
ØKONOMI
Eventuelt
økonomiske konsekvenser ved beslutningerne afholdes indenfor TMU's budgetramme.
En kommunikationskampagne vurderes i 2007 at koste ca 100.000,- kr.
Øgede
driftsomkostninger i forbindelse med udvidet åbningstid på genbrugsstationerne
forventes at beløbe sig til ca. ¾ mio kr. til øget bemanding og behandling af
eventuelt øgede affaldsmængder. Omkostningen skal finansieres af
forbrændingsanlæggene.
VIDERE PROCES
Efter høringen skal Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget behandle den endelige indstilling. Teknik- og Miljøforvaltningen vil herefter arbejde videre med løsningsforslagene. I det arbejde vil der på ny blive bragt fokus på behovet for yderligere genbrugsstationer i Københavns Kommune.
Amagerforbrændings bestyrelse skal godkende forslag om at udvide åbningstiderne på genbrugsstationerne. Forvaltningen forventer, at forslaget vil blive godkendt primo 2007 og gennemført i løbet af 2007.
BILAG
Notat om processen og øvrige ideer og forslag i projektforløbet.
Claus
Juhl Hjalte
Aaberg