Medlemsforslag om tilladelse til servering i Jernbane Alle
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøudvalget beslutter,
- At pålægge Teknik- og Miljøforvaltningen at fremlægge et forslag, der tillader muligheden for servering i butikslokalerne på Jernbane Alle
(stillet af Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne)
En juicebar har ønsket at åbne for servering i et butikslokale på Jernbane Alle 45 i Vanløse, men har fået afslag, da lokalet alene må anvendes til butiksformål.
Der er et udbredt ønske om mere liv i strøggaderne, herunder Jernbane Alle. Muligheden for servering i butikslokalerne, vil kunne fremme livet på Jernbane Alle.
Se vedhæftede borgmestersvar.
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 23. november 2015
Et samlet udvalg fremsatte følgende ændringsforslag:
”at Teknik- og Miljøforvaltningen pålægges at gennemgå de gældende lokalplaner og byplaner i bymidter og strøggader med henblik på at vurdere behovet for at ændre disse, såfremt de ikke er forenelige med en nutidig opfattelse af byliv og publikumsorientering i bymidter. Herunder Byplan nr. 2 for området Godthåbsvej (nu Jyllingevej), Jernbane Allé, Jernbanens terrain og Ålekistevej, der aktuelt forhindrer mulighed for servering i butikslokalerne på Jernbane Alle.”
Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.