Ny teknologi og ITS rettet mod cyklister

Teknik- og Miljøudvalget anmodes om at godkende projekter med ITS og cykling med henblik på bl.a. at afvikle cykletrafikken mere effektivt.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

I budget 2011 (Æ197: Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre, De Konservative og Enhedslisten) blev der som del af Cykelpakke IV afsat 5 mio. kr. til ”Ny teknologi: Nye ITS løsninger, web baseret rejseplaner til cyklister, udbud og proces mod nyt bycykelsystem”. Af de 5 mio. i puljen er 1 mio. afsat til ITS (Intelligente Transport Systemer), og det er denne 1 mio. kr. indstillingen omhandler.

ITS dækker over tekniske løsninger, der kan bidrage til grøn mobilitet blandt andet ved, at trafikken afvikles mere effektivt, miljørigtigt og sikkert. Eftersom kun få storbyer har cykeltrafik i væsentligt omfang, fokuserer størsteparten af eksisterende ITS løsninger på motortrafik. I København er det imidlertid relevant at afprøve og evaluere ITS på cykelområdet, især med henblik på at forbedre fremkommeligheden og kapacitetsudnyttelsen for cykler, såvel som andre transportformer.

Arbejdet med cykel ITS understøtter kommunens samlede program for ”ITS, trafikledelse og grøn mobilitet” (BR 15/4 2013).

Initiativerne, der indgår i denne indstilling, er udvalgt, fordi de kan gennemføres inden for en relativt kort tidshorisont, og samtidig har et længere perspektiv. Viser evalueringen gode resultater, vil tiltag af denne type være relevante at udbrede til flere kryds i byen, inden for rammen af Københavns Kommunes samlede program for ”ITS, trafikledelse og grøn mobilitet”.

1) Dynamisk signalstyring i fire udvalgte kryds for at forbedre fremkommeligheden for cykeltrafikken

Den dynamiske prioritering baseres på at tælle og måle hastighed på cyklisterne og andre trafikanter ved hjælp af fx spoler eller radar, afhængig af lokaliteten. Tiltagene nedenfor forventes samlet set i hvert enkelt kryds at have neutral eller positiv effekt på fremkommeligheden for biler, busser og fodgængere.

a) Dynamisk prioritering af grupper af cyklister (”cykeltog”)

Stedet vurderes samlet set at være et godt valg til afprøvning af denne type prioritering. Der er mange cyklister ad Nørrebrogade og kun begrænset trafik (og ingen busser) i den krydsende retning ad Sortedam Dosseringen, hvor der desuden er en fodgængertunnel. Krydset udgør det første i den grønne bølge på Nørrebrogade. Det vurderes dog at være af mindre betydning, da bølgen ikke er aktiv hele døgnet (hvorimod prioriteringen er), og krydset ved Søtorvet ikke er samordnet med bølgen.

b) Dynamisk prioritering af cykeltrafik, når der ikke er krydsende trafik

Med initiativet vil cykler (og anden trafik) få grønt lys ad Gothersgade i krydset ved Landemærket, medmindre der er krydsende trafik.

Stedet er velegnet, da cykelsuperstien ”Farumruten” følger Gothersgade. Gothersgade har megen cykeltrafik, og der er begrænset krydsende trafik ad Landemærket.

c) Dynamisk prioritering af cykeltrafik i kryds med højresvingspil for biler

I nedenstående to kryds afkortes højresvingspilen for motorkøretøjer, når der ikke er motorkøretøjer, der skal svinge. Herved undgås, at ligeudkørende cykeltrafik venter unødigt.

• Svingpil fra Grønningen til Folke Bernadottes Allé (østgående)
• Svingpil fra Amager Boulevard til Klaksvigsgade (sydgående).                                                                               

2) Forsøg med reduktion af rejsetid for cyklister ved hjælp af dynamisk trafikinformation på smartphone                     

De moderne styreapparater, der bliver finansieret og installeret som del af ”Genopretning af trafiksignaler” (BR 4/10 2012), kan levere dynamiske data til brug for nye ITS tiltag. Forvaltningen foreslår, at der igangsættes et forsøg med en funktion, der via smartphone angiver den hastighed, man som cyklist skal følge for at ramme grønt lys i næste kryds. Et pilotprojekt udført på DTU i 2012 i form af en smartphone app viste lovende resultater, herunder færre stop og reduktion af rejsetid med over 20 %. Cyklisten informeres via smartphone højttaler/høretelefoner eller skærm (kræver en holder). Der anbefales kun hastigheder, som forvaltningen vurderer som trafiksikre.

Projektet gennemføres på en strækning, hvor det af trafikale årsager ikke er muligt at lave grøn bølge for cykeltrafikken, fx H.C. Andersens Boulevard. Ændringen vil ikke påvirke bil- og bustrafikken.

Er forsøget en succes, kan det udvides til flere kryds blot ved at tilføje data fra flere signaler. Dermed kan det være en omkostningseffektiv metode til at reducere rejsetiden for cyklister og dermed fremme grønne mobilitetsvalg. Funktionen integreres i kommunes nyligt lancerede ”I Bike CPH” cykelruteplanner app til smartphone, der samtidig kan anvendes til at informere cyklister om funktionen.

3) Forsøg med indsamling og formidling af rejsetider og andre data om cykeltrafikken via smartphone

Forvaltningen har behov for rejsetider og andre data om cykeltrafikken til brug for trafikledelse, planlægning og ITS. Samtidig har interviews med bilister vist, at individuelt tilpasset information om cykling og effekten på bl.a. helbred er efterspurgt og kan medvirke til at erstatte korte bilture med cykling.

Forvaltningen foreslår derfor, at der gennemføres forsøg med en funktion til smartphone, der indsamler GPS data, når man cykler og giver brugeren indblik i egne cykelvaner og effekten heraf. Brugeren kan samtidig vælge at dele en anonymiseret udgave af data med kommunen. Erfaringen fra bl.a. kommunens cykelregnskab er, at mange københavnere gerne vil stille viden til rådighed for trafikal planlægning på cykelområdet. Et ekstra incitament til at dele data er, at det giver mulighed for, at brugeren kan sammenligne sig med andre, der cykler.

Funktionen integreres i kommunes nyligt lancerede ”I Bike CPH” cykelruteplanner app til smartphone. Kan byens borgere involveres i at indsamle data om cykeltrafikken, er det omkostningseffektivt og giver samtidig fordele for den enkelte cyklist.

Med denne indstilling frigives en anlægsbevilling på 0,887 mio. kr. (2013 p/l), som blev afsat i Budget 2011 (Æ197) under Cykelpakke IV i puljen ”Ny teknologi, ITS og cykling.” Midlerne vil dække udgifter til projektering, implementering og evaluering.

Ud over de 0,887 mio. kr. blev 0,15 mio. kr. stjernemarkeret og er dermed frigivet med vedtagelsen af Budget 2011. Heraf er en mindre del anvendt til projektering. Nedenstående budget omhandler det samlede beløb på 1,037 mio. kr.                                  

Midlerne frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 med 0,35 mio. i 2013 og 0,537 mio. kr. i 2014.

Signalprojekterne driftes som del af den samlede signaldrift. Såfremt evaluering af funktioner til smartphone er positiv, videreføres de som en del af driften af Københavns Kommunes cykelruteplanner.

Forvaltningen etablerer initiativerne fra vinteren 2013 til forår 2014. Efter en forsøgsperiode og evaluering medio 2014 sættes initiativerne i drift ultimo 2014. Afhængig af forsøgenes evaluering kan driften alene omfatte signaltiltag. Udvalget orienteres efterfølgende herom.

Pernille Andersen

                                                                  / Niels Tørsløv

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 23. september 2013

Indstillingens 1.-3. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 4. at-punkt blev anbefalet.