Udmøntning af budgetforlig 2006, cykeloprydningskampagne omkring Nørreport
Udmøntning af budgetforlig 2006, cykeloprydningskampagne omkring Nørreport
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 23. august 2006
Sager til beslutning
18. Udmøntning af budgetforlig 2006, cykeloprydningskampagne omkring Nørreport
TMU 494/2006 J.nr. 21153.0008/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
at der anvendes
0,4 mio. kr. til at gennemføre en cykeloprydningskampagne, den såkaldte
"Cykelgrib " i området omkring Nørreport station i september - oktober 2006. Beløbet
finansieres af den af BR givne anlægsbevilling på 35,0 mio. kr. til cykelfremkommelighed,
vejvedligeholdelse og støjdæmning (BR 343/06)
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2006
Sagen blev udsat
RESUME
For at yde en ekstra indsats omkring oprydning af herreløse cykler
gennemføres ligesom i 2005 en særlig kampagne, "Cykelgribben". I år vil
kampagnen finde sted i området omkring Nørreport station. Beboere og erhvervsdrivende
i området vil blive opfordret til at rydde op i herreløse cykler på private
områder, og DSB vil blive opfordret til i samme periode at rydde op i herreløse
cykler omkring Nørreport station.
Udover information til beboere og handlende består kampagnen af
afmærkning og fjernelse af omkring 5.000 cykler samt en kortlægning af behovet
for nye cykelstativer.