Mødedato: 23.08.2006, kl. 15:00

Udmeldelse af Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)

Udmeldelse af Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 23. august 2006

 

 

Sager til beslutning

 

17.      Udmeldelse af Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)

 

TMU 495/2006  J.nr. 9.0008/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at Københavns Kommune udmeldes af interesseorganisationen Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2006

Sagen blev udsat

 

 

 

RESUME

DANVA er en interesseorganisation for vand- og spildevandsforsyninger. Foreningen varetager medlemmernes interesser med henblik på at fremme en stabil og effektiv vand- og kloakforsyning med høj kvalitet og på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

Med udskillelsen af Københavns Energi (KE) i aktiselskaber blev kommunens rolle som henholdsvis ejer af forsyningsanlæggene og myndighed over for selskaberne samtidig tydeligt adskilt. Kommunens rent driftsmæssige interesser varetages fremover af KE (KE Vand A/S og KE Afløb A/S), som fortsætter sit medlemsskab af DANVA.

Kommunens myndighedsinteresser vil fremover blive varetaget via medlemsskabet af Kommunernes Landsforening. Forvaltningen foreslår derfor, at kommunen udmelder sig af DANVA, da kommunens interesser på vand- og spildevandsområdet fremover vil blive varetaget på anden vis.

Udmeldelsen kan effektureres med tre måneders varsel til næste årsskifte, det vil sige med virkning pr. 1. januar 2007. Den kommunale del af medlemskontingentet udgør kr. 69.000 excl. moms., som  bliver afholdt af de midler som er afsat til myndighedsarbejdet i relation til vandforsyningsområdet.

 


 

Til top