Medlemsforslag om konsekvenserne for foreningslivet m.v. af den udvidede afgiftsperiode ved parkering
Medlemsforslag om konsekvenserne for foreningslivet m.v. af den udvidede afgiftsperiode ved parkering
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 23. august 2006
Sager til beslutning
8. Medlemsforslag om konsekvenserne for foreningslivet m.v. af den udvidede afgiftsperiode ved parkering
TMU 473/2006 J.nr. 310.0003/03
INDSTILLING
(Stillet af Det Konservative
Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti):
Det foreslås,
at Borgerrepræsentationen pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen i
samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen at undersøge de samlede
konsekvenser for foreningslivet og for det øvrige civilsamfund mv. af
udvidelsen af afgiftsperioden for parkering frem til kl. 22,
at forvaltningerne pålægges, såfremt
afgiftsperioden har konsekvenser for foreningsliv og det øvrige civilsamfund,
at fremkomme med forslag, som kan mindske konsekvenserne,
at denne
undersøgelse indarbejdes i den af Teknik- og Miljøudvalgets vedtagne
undersøgelse af konsekvenserne af den udvidede afgiftsperiode for turisterhverv
og kulturliv (TMU 301/2006), samt
at forvaltningerne
pålægges at forelægge en redegørelse, der indeholder resultatet af undersøgelserne
til politisk behandling i Borgerrepræsentationen senest til november 2006.
Motivering
Den 1. januar 2006 trådte nye
parkeringsregler i kraft i Københavns Kommune. De nye regler betyder, at parkeringsafgifter
nu bliver afkrævet frem til kl. 22 mod tidligere frem til kl. 18. Reglerne er
vedtaget med henblik på at dæmpe biltrafikken i myldretiden og mindske omfanget
af bilister, som cirkulerer i de tætte byområder for at lede efter en parkeringsplads.
Teknik- og Miljøudvalget
behandlede konsekvenserne af den udvidede afgiftsperiode på et møde den 17. maj
2006. Det blev her vedtaget at undersøge konsekvenser for restaurationer, hoteller,
kulturliv, underholdningsbranchen etc. (TMU 301/2006). Det foreslås nu, at der
i Teknik- og Miljøudvalgets vedtagne undersøgelse indarbejdes en vurdering af
den udvidede afgiftsperiodes konsekvenser for foreningsliv og civilsamfund.
Meget foreningsarbejde,
frivilligt arbejde og opgaver løst af det øvrige civilsamfund udføres efter
almindelig arbejdstid, primært om aftenen. Det betyder, at arbejdet i høj grad
finder sted i det tidsrum, hvor der nu skal betales parkeringsafgift.
Meget af det arbejde, der udføres
af civilsamfundet, har stor samfundsmæssig betydning. Det skaber sociale
relationer, livsglæde og kan være med til at fremme integrationen i byen, og
for så vidt angår idræts- og de sportslige foreninger er der et
sundhedsfremmende aspekt. Dertil kommer, at alt det frivillige arbejde og
foreningslivet er med til at skabe aktivitet og liv i byen.
Forvaltningerne pålægges med
forslaget at undersøge, hvilken betydning de ændrede parkeringsregler har fået
for foreningslivet i byen, herunder om de ændrede parkeringsreg
ler har medført
et ændret adfærdsmønster for foreningslivet, det frivillige arbejde m.v., og om
de ændrede parkeringsregler afholder borgere fra at engagere sig i
foreningsliv, frivilligt arbejde, sport m.v.
Såfremt den udvidede
betalingsperiode har konsekvenser for foreningsliv mv. ønskes det, at forvaltningerne
fremkommer med forslag til, hvordan konsekvenserne kan mindskes.
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 14. juni 2006
Efter forslag fra Socialdemokraterne blev medlemsforslaget henvist til Teknik- og Miljøudvalget.
Teknik- og Miljøudvalgets
beslutning den 9. august 2006
Sagen blev udsat