Høringssvar - etablering af Københavns Erhvervskontaktcenter
Høringssvar - etablering af Københavns Erhvervskontaktcenter
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 23. august 2006
Sager til beslutning
15. Høringssvar - etablering af Københavns Erhvervskontaktcenter
TMU 513/2006 J.nr. 0101.0001/03
INDSTILLING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller,
at
Teknik- og Miljøudvalget godkender høringssvar vedrørende etablering af et
callcenter for erhvervslivet, kaldet Københavns Erhvervskontaktcenter
RESUME
Økonomiudvalget
besluttede den 20. juni 2006 at sende forslag til etablering af et callcenter
for erhvervslivet, kaldet Københavns Erhvervskontaktcenter, i høring i de
stående udvalg samt i Københavns Erhvervsråd.
Callcenteret
skal primært forestå kvalificeret viderestilling af henvendelser til den relevante
fagenhed i kommunen, udlevere blanketter og tilhørende vejledninger samt yde
information.
Københavns
Erhvervskontaktcenter består fysisk dels af medarbejdere med særlige erhvervskompetencer
i Borgerservicecentrene, dels af udvalgte medarbejdere i forvaltningerne.
Åbningstidspunktet
for Københavns Erhvervskontaktcenter forventes at blive primo 2007.
Formålet
er, at virksomhedernes indgang til kommunen bliver mere tilgængelig og overskuelig.
Borgerservicecentrene skal i
tilknytning til callcentret kunne tilbyde en begrænset personlig betjening af
erhvervshenvendelser, primært udlevering af blanketter m.m.
Københavns
Erhvervskontaktcenter er et supplement
til de eksisterende indgange i de enkelte forvaltninger. Med etableringen af
Københavns Erhvervskontaktcenter bliver der derfor ikke flyttet kompetencer
mellem kommunens forvaltninger.
Af
høringssvaret fremgår, at Teknik- og Miljøudvalget støtter etableringen af Københavns
Erhvervskontaktcenter, idet udvalget lægger vægt på, at centeret er et supplement
til erhvervslivets normale indgang til institutionerne, og at al sagsbehandling
foretages af kvalificerede medarbejdere i de relevante fagforvaltninger.
Teknik-
og Miljøudvalget lægger tillige vægt på, at uddannelse af centerets personale
prioriteres højt, så disse får kvalificeret overblik over og kendskab til
fagforvaltningernes opgaver.
Af høringssvaret fremgår
desuden, at Teknik- og Miljøudvalget forudsætter, at udvalgets andel af fælles
driftsudgifter ikke overstiger 1 mio. kr. årligt.
SAGSBESKRIVELSE
Udkast til besvarelse
"Økonomiforvaltningen
Rådhuset
1599 København V
hed@okf.kk.dk
<
![endif]>
På
baggrund af brev dateret 4. juli 2006 fra Økonomiforvaltningen følger herunder
Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar på forslag til etablering af et
callcenter for erhvervslivet, kaldet Københavns Erhvervskontaktcenter.
Det
fremgår af forslaget, at callcenteret etableres i forbindelse med
borgerservicecentrene, og at der skal ydes en begrænset personlig betjening af
erhvervshenvendelser med blandt andet udlevering af blanketter mv. Derefter
forestår callcenteret kvalificeret viderestilling til de respektive
fagforvaltninger.
Det
fremgår tillige af forslaget, at det ikke er hensigten at flytte kompetencer
mellem kommunens forvaltninger, og at det er personalet i de respektive
fagforvaltninger, der forestår de egentlige besvarelser på henvendelserne.
Således
begrænses Teknik- og Miljøforvaltningens opgaver i forbindelse med etablering
af callcenteret sig til at skulle modtage henvendelserne samt til eventuelt at
bistå med oplæring af centerets medarbejdere i fordeling af arbejdsopgaver og
snitflader forvaltningsenhederne imellem, ligesom der skal være en løbende
kontakt og ske en gensidig orientering om samme forhold.
Teknik-
og Miljøudvalget lægger vægt på, at Københavns Erhvervskontaktcenter er et supplement til erhvervslivets normale
indgang til institutionerne, og at al sagsbehandling foretages af kvalificerede
medarbejdere i de relevante fagforvaltninger.
Teknik-
og Miljøudvalget lægger tillige vægt på, at uddannelse af centerets personale
prioriteres højt, så disse får kvalificeret overblik over og kendskab til
fagforvaltningernes opgaver.
Vedrørende
centerets finansiering fremgår det af forslaget, at selve etableringen dækkes
af Økonomiudvalgets bevillinger i 2006. Det fremgår tillige, at driften fra
2007 dækkes af de berørte udvalgs økonomiske rammer.
Etablering
af callcenteret vurderes ikke at medføre en reduktion af Teknik- og Miljøforvaltningens
opgaver, ligesom etableringen heller ikke forventes at frigive ressourcer til
finansiering af centerets drift.
Teknik-
og Miljøudvalgets andel af fælles driftsudgifter forventes at kunne indarbejdes
i budgettet, idet det forudsættes, at andelen ikke overstiger 1 mio. kr.
årligt.
Med
disse bemærkninger støtter Teknik- og Miljøudvalget etablering af Københavns
Erhvervskontaktcenter.
Med
venlig hilsen
Klaus
Bondam"
Økonomi
Økonomiforvaltningen
skønner et finansieringsbehov på 4 mio. kr. til etableringsomkostninger i 2006.
Udgifterne hertil dækkes af Økonomiudvalgets bevilling for 2006.
Udgifterne
til drift anslås til 2,5 mio. kr. årligt startende fra primo 2007. Udgifterne
dækkes indenfor de berørte udvalgs rammer, idet omflytninger mellem udvalgene indarbejdes i Budget 2007.
Etablering
af callcenteret vurderes ikke at medføre en reduktion af Teknik- og Miljøforvaltningens
opgaver, ligesom etableringen heller ikke forventes at frigive ressourcer til
finansiering af centerets drift.
Teknik-
og Miljøudvalgets andel af fælles driftsudgifter forventes at kunne indarbejdes
i budgettet, idet det forudsættes, at andelen ikke overstiger 1 mio. kr.
årligt.
Miljøvurdering
Sagstypen
er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der
skal miljøvurderes.
BILAG VEDLAGT
1. Økonomiforvaltningens indstilling
ØU 240/2006 om etablering af Københavns Erhvervskontaktcenter
Ole Bach