Høringssvar til forslag om idrætspolitiske initiativer
Høringssvar til forslag om idrætspolitiske initiativer
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 23. maj 2007
Sager til beslutning
5. Høringssvar til forslag om idrætspolitiske initiativer
TMU 321/2007 J.nr. 2007-33939
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et
forslag til 'Idrætspolitiske initiativer inden for folkesundhed, integration og
kriminalitetsforebyggelse'. Udvalget har på et møde den 22. marts 2007
besluttet at sende forslaget i høring hos relevante parter.
HØRINGSSVAR
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1.
at Teknik-
og Miljøudvalget godkender forvaltningens forslag til høringssvar. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 23. maj 2007 Godkendt |
PROBLEMSTILLING
I forbindelse med Budget 2007 vedtog Borgerrepræsentationen,
at der skal udarbejdes en handleplan for idrætspolitiske initiativer.
Handleplanen forelægges inden sommeren 2007 med henblik på at kunne indgå i
budgetforhandlingerne for 2008.
LØSNING
I Teknik- og Miljøudvalgets høringssvar anbefales, at
de idrætspolitiske initiativer tiltrædes.
Udvalget bifalder, at "Byens grønne puls" har fået
1. prioritet i rækkefølgeplanen, således at der er midler til at udbygge
'pulser' i alle bydele. Teknik- og
Miljøforvaltningen er i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen,
Kultur- og Fritidsforvaltningen og øvrige forvaltninger i gang med at planlægge
'grønne pulser' i alle brokvarterer. I den forbindelse kan alle supplerende
midler bruges til at udvikle attraktive 'grønne pulser' med mange aktivitetsmuligheder
i alle bydele. De grønne forbindelser som "Byens grønne pulser" skal skabe,
retter sig især mod børneinstitutioner, skoler, idrætsforeninger og
uorganiseret motion.
"Byens grønne puls" vil i forhold til Strategi F, 'Faciliteter og aktiviteter' skabe
større tilgængelighed for hverdagsmotion, ligesom de enkelte bydeles 'puls'
rummer nye rekvisitter for børneinstitutioner, skoler, idrætsforeninger og
selvorganiseret motion.
VIDERE PROCES
Høringssvaret fremsendes til
Kultur- og Fritidsudvalget. Høringssvarene forelægges inden sommerferien med
henblik på at kunne indgå i budgetforhandlingerne for 2008.
Bilag 1: Høringssvar til Kultur- og
Fritidsudvalget
Bilag 2: Notat
om 'Idrætspolitiske initiativer inden for folkesundhed, integration og
kriminalitetsforebyggelse'.