Fælles gårdanlæg i karreen Vejrøgade
Fælles gårdanlæg i karreen Vejrøgade
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 23. maj 2007
Sager til beslutning
16. Fælles gårdanlæg i karreen Vejrøgade
TMU 279/2007 J.nr. 2007-33820
Udvalget skal vedtage at offentliggøre et forslag om forbedring af friarealerne
i karreenVejrøgade, Manøgade, Jagtvej og Sankt Kjelds Gade ved at etablere et
fælles gårdanlæg.
BESLUTNING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, 1. at et
byfornyelsesforslag om at etablere et fælles gårdanlæg, der omfatter ejendommene
Vejrøgade 11-15, Manøgade 1-13, Jagtvej 185-187, Sankt Kjelds Gade 2-12,
bliver offentliggjort. |
PROBLEMSTILLING
De eksisterende gårdarealer
fremstår meget nedslidte og er indrettes således, at de ikke tilbyder de
opholds- og legemuligheder, som vi i dag betragter som et nødvendigt tilbehør
til boligen.
LØSNING
Forvaltningen har udarbejdet
et projektforslag (jf. bilag 2) efter ønske fra ejere og beboerrepræsentanter i
ejendommene. Det omfatter 6 beboelsesejendomme fordelt på 158 boliger og 1 erhvervslejemål.
Der er 270 beboere. (Servitutter, der i henhold til gældende lovgivning skal
godkendes som konsekvens af projektet, samt tegning af eksisterende forhold er
vist som henholdsvis bilag 3 og 4.)
Udvalget
skal godkende, at forslaget bliver offentliggjort, og at det bliver sendt i
høring i 8 uger.
Projektet er miljøvurderet og har ikke væsentlige
miljømæssige påvirkninger.
Projektet er tilgængelighedsvurderet; jf. bilag 1.
ØKONOMI
Det samlede
tilskud til at etablere anlægget skønnes at blive 4,1 mio. kr. Det bliver
betalt af stat og kommune med hver 50 %.
Tilskuddet bliver anvist af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen
(BR) har afsat til gårdanlæg på budgettet for 2007 (konto 0.25.15.3*) og af de
forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål.
Ejerne
afholder selv driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg.
VIDERE PROCES
Når udvalget har godkendt
indstillingen, bliver forslaget offentliggjort med en indsigelsesfrist på 8
uger, hvori juli og august måned ikke medregnes.
Efter
indsigelsesfristens udløb får udvalget en indstilling om endeligt at vedtage
byfornyelsesbeslutningen.
Udvalget bliver orienteret om
projektets fremdrift ved halvårlige oversigter med status for uafsluttede
gårdanlægsprojekter, som udvalget har godkendt.
BILAG
Bilag 1. Tilgængelighedsvurdering
- Vejrøgade.
Bilag 2. Forslag til fælles
gårdanlæg
Bilag 3. Servitutter der
tinglyses
Bilag 4. Tegning af
eksisterende forhold
Hjalte Aaberg Torben Gleesborg